Svar fra Udlændinge og -Integrationsministeren i sagen om afghanske flygtninge
Foto: UN Photo
I februar henvendte FN-forbundet sig Udlændinge og -Integrationsminister Kåre Dybvad Bek og anmodede om en afklaring til de afghanske flygtninge, der stadig venter på at få behandlet deres asylsager. Her er hans svar:
Kære Torleif Jonasson, Ditte Ingemann Hansen og Finn Reske-Nielsen
Mange tak for jeres henvendelse af 16. februar 2023 om bl.a. opholdstilladelse for evakuerede personer fra Afghanistan efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (herefter særloven).
Indledningsvis vil jeg -som min forgænger også nævnte i sin besvarelse af 21. marts 2022 til FN-forbundet - bemærke, at særloven blev vedtaget med det formål at tilvejebringe et særligt og midlertidigt toårigt ophold for de personer, som har bidstået den danske indsats i Afghanistan.
De pågældende har derudover under deres ophold i Danmark mulighed for at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens øvrige regler, herunder reglerne om asyl.
Som I også nævner i henvendelsen, besluttede Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023, at alle kvinder og piger fra Afghanistan som udgangspunkt er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), alene på baggrund af deres køn. Det betyder, at alle afghanske kvinder og piger, der er meddelt midlertidigt ophold i henhold til særloven, som udgangspunkt meddeles asyl, såfremt de ansøger herom.
For så vidt angår de mandlige afghanske statsborgere, der er kommet til Danmark som led i evakueringen, er det vigtigt at bemærke, at såfremt en mandlig afghansk statsborger har et beskyttelsesværdigt familieliv (fx ægtefæller/faste samlevere/mindreårige børn) med en kvindelig afghansk statsborger, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan vedkommende efter omstændighederne meddeles såkaldt konsekvensstatus.
Derudover er det vigtigt at huske, at mandlige afghanske asylansøgere vil blive vurderet asylretligt på et konkret og individuelt grundlag, herunder i forhold til, om vedkommende ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb.
Udlændingemyndighederne foretager således en risikovurdering af afghanske asylansøgere - helt på linje med alle andre asylansøgere i Danmark, - og jeg har fuld tillid til, at vores udlændingemyndigheder sikrer, at man får beskyttelse, hvis der er et beskyttelsesbehov. Beslutningerne træffes på baggrund af omfattende baggrundsmateriale, der har til formål at oplyse sagerne og sikre, at oplysningerne afspejler den aktuelle situation i det pågældende land. Som min forgænger også oplyste i besvarelsen af 21. marts 2022, medfører armslængdeprincippet bl.a., at den ansvarlige minister hverken kan eller skal eller sig i udlændingemyndighedernes sagsbehandling af de enkelte sager.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Vil du vide mere om baggrunden? Så kan du læse den oprindelige henvendelse her.