Vores arbejde nationalt
Vores nationale arbejde er både af politisk og folkeoplysende karakter og spænder lige fra store konferencer på Christiansborg til mindre fyraftensmøder, fra Folkemødet på Bornholm til udarbejdelse af høringssvar og bidrag til f.eks. Spotlightrapporten – og dertil har vi vores Skoletjeneste, der tager ud på skoler i hele landet.
Mens vores lokale arbejde i høj grad bliver udført af vores kredse og netværk rundt om i landet, er det landsdækkende politiske arbejde forankret i bestyrelsen. Til dét får de hjælp af vores politiske udvalg inden for hhv. menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fred og konfliktløsning. Udvalgene ledes af et bestyrelsesmedlem, men de er åbne for dig, som medlem. Så har du lyst til at blive aktiv her, så kontakt sekretariatet på fnforbundet@fnforbundet.dk og hør mere.
Fordi vi tror på globalt ansvar.