FN i Danmark

 

FN i Danmark blev i 2013 samlet i FN Byen i København, der med sit design og sin arkitektur er en af de mest bæredygtige bygninger i Skandinavien. 

FN Byen består af to Campuser. Campus 1 på Marmormolen åbnede i juli 2013 og huser i dag 11 FN organisationer med 1.500 ansatte, der tilsammen repræsenterer over 100 forskellige nationaliteter. Campus 2, beliggende i containerhavnen i Københavns Nordhavn, udgør UNICEF’s højlager. Med en kapacitet på op til 37.000 paller er det verdens største humanitære varehus.

FN Byen huser 11 FN-organisationer, der alle varierer i størrelse og mandat. De deler dog én fælles dagsorden: at opnå de 17 Verdensmål inden 2030.

 

De 11 organisationer er:

IOM - Den Internationale Migrationsorganisation

UNDP - FN's Udviklingsprogram

UNEP - FN’s Miljøprogram

UNFPA - FN's Befolkningsfond

UNHCR -  FN’s Flygtningeorganisation

UNICEF - FN’s Børneorganisation           

UNIDO - FN's Organisation for Industriel Udvikling

UNOPS - FN’s kontor for projektledelse

UN Women - FN's enhed for ligestilling og forbedring af kvinders forhold

WFP - FN's Fødevareprogram

WHO – Verdenssundhedsorganisationen

 

Læs meget mere om deres arbejde på FN Byens hjemmeside. 

Det er muligt at besøge den certificeret grønne bygning, som FN Byen er, for skoler, universiteter, NGO’er, virksomheder og andre interesserede på ugentlige rundvisninger. Læs mere om det her.