Reportage fra 'Kan kvinder gøre en forskel for fred og sikkerhed i Gaza?'

Når kvinder inkluderes i fredsforhandlinger som ligeværdige samfundsborgere, kommer freden tættere på. Dette er hvad fredsaktivisterne israelske Yasmin Guerin og palæstinensiske Nivin Sandouka arbejder hen mod via deres civilsamfund. De mener nemlig begge, at mændene bevidst udelukker kvinderne i at deltage aktivt i de politiske forhandlinger, som også vedrører dem. 

Inde i gården til lokalet oppe på første sal i Salon K, ved Huset i Magstræde, dukkede flere interesserede deltagere op til eftermiddagens event: ’Kan kvinder gøre en forskel for fred og sikkerhed i Gaza?’ 

Efter en kort introduktion af FN-forbundets generalsekretær, Rasmus Nørlem Sørensen, som også var moderator, tonede Yasmin Guerin live på skærmen fra Israel. Hun fortalte om sin personlige rejse hvor hun efter angrebet d.7.oktober 2023, følte et stort had til den palæstinensiske befolkning. Som så mange andre var hun nemlig også blevet personligt berørt. 

Dette ændrede sig da hun få dage efter fødte, hvilket var udslagsgivende for hende, som hun sagde. Nu kunne hun relatere til de palæstinensiske mødre lidelserne som de gennemgik, når billeder af syge og sårede små palæstinensiske børn tonede frem på hendes sociale medier.  

Dette fik hende til at engagere sig i civilsamfundet, hvor formålet var at både israelske og palæstinensiske kvinder, som holdes ude af mændene når det kommer til politiske beslutninger, aktivt kunne samarbejde om at fremme freden. Som hun sagde: ”Det vi alle har til fælles, er at vi alle gerne vil opnå en varig fred, så vores børns fremtid er sikret ”. 
 
På en anden direkte online forbindelse fra Østjerusalem, dukkede Nivine Sandouka op, og fortalte indledningsvis, hvordan hun som barn og ung oplevede den første intifada, og hvordan forskellene var på den og den anden intifada, nemlig at den israelske militærstyrke var tiltaget.  

Oslo-aftalen var også noget hun tydeligt huskede som en optimistisk tid, hvor to ledere gav hinanden det berømte håndtryk, som indikerede en historisk aftale om fred og anerkendelse af Palæstina og hvordan de palæstinensiske kvinder delte søde sager på gaderne, og børnene delte blomster - i stedet for at kaste med sten mod den israelske hær der patruljerede på deres veje. 
 
Derefter fortalte hun om hvordan kvinderne blev ignoreret og ikke fik en ledende rolle i politik. Hun fortalte også om hvordan hun skulle have været læge, men skolerne blev ødelagt og revet ned. Uanset hvor meget man investerer i udvikling, betyder det mindre uden en politisk løsning.  

Desuden har kun opholdstilladelse som hurtigt kan tages fra hende, som hun sagde: ”hvor er min stemme i samfundet”? 

 
Som Yasmine Guerin, er hun også enig i at fredsforhandlingerne generelt er en lukket VIP-klub for mænd, hvor kvinderne ikke inviteres med til bords. Hun nævnte at den palæstinensiske Hannan Ashrawi, der er en kendt politiker, forfatter og aktivist, er en af de få kvinder som har opnået direkte indflydelse. 
 
I relation til Yasmine Guerin og Nivine Sandouke, kom Sarah Arnd Linder, som er blandt andet er forfatter og konsulent, har skrevet om emnet i ’Political is Personal’ som er et projekt med interviews udført med individuelle palæstinensiske og israelske jødiske kvinder. Den fortæller, hvordan konflikten har påvirket deres liv. 

Fredsprocesser uden civilsamfund og uden kvinder giver ingen mening. Civilsamfundet skal lede initiativet. 

 
Sikkerhedsrådet og Danmarks rolle deri i år, kan skabe momentum ifm. at give kvinderne en plads. 1325 handlingsplanen: ’Kvinder, Fred og Sikkerhed’ fejrer i år 25 års jubilæum, men hovedtanken bag med at kvinder skal være aktive bidragsydere til fred og sikkerhed, og ikke kun anses som ofre, er der stadig endnu lang vej til. 

 
Christian Friis Bach, udenrigsordfører for Venstre og formand for det Udenrigspolitiske Nævn, Kristine Amalie Rostgård, Folketingskandidat SF og Sascha Faxe, udenrigsordfører for Alternativet, fik ordet efterfølgende, og her var der bred enighed om at der kan gøres meget mere for at få kvinderne med, for nogle af bremseklodserne, som Sasha Faxe og Kristine Amalie Rostgård også kom ind på, var blandt andet hvordan de selv, som kvindelige folkevalgte politikere, på egen krop oplevede hvordan de blev behandlet af nogle af deres mandlige kollegere: alt fra direkte vredesudbrud til nedladende tale. Noget som deres mandlige kollgere nok ikke oplever. Derfor kan mikro-feminisme være en af tingene at tage fat i. 

Kristine Amalie Rostgård fortalte, at kvinder generelt stemmer med henblik på det længere perspektiv, hvilket kræver at man lytter til civilsamfundet samt at man også anerkender Palæstina som stat, og at det er svært at lave en kulturændring, men man skal se at få kvinderne med om bord som fundament frem for ”flødeskum”. 

 
Christian Friis Bach supplerede med at for ham personligt, som mandlig chef, var det vigtigt at den slags oplevelser skulle registreres og, at det er noget han altid har vægtet højt gennem sin tid hos blandt andet FN og Dansk Flygtningehjælp. Dette er især for at opnå en større transparens på området og tage fat i det med det samme. Han kom også ind på hvordan han har positive erfaringer med Danmarks rolle i at give kvinderne en plads i fredsprocesserne i Syrien, og pointerede at UNWRA også er en vigtig del af kvindernes sundhed samt en stor aktør i Palæstina. 

Et af spørgsmålene til panelet gik på, at når kvinderne ikke kan få en aktiv plads om bord, kan det skyldes, at den politiske verden er maskulin, og dermed skabt til mænd. Det er disse strukturelle benspænd som der især skal fokus på. 
 
Sascha Faxe besvarede spørgsmålet med hvordan Alternativet som politisk parti, tog fat i denne problematik, og hvordan Alternativet har den grundlæggende politik, at der altid skal være kvinder med i f.eks. debatter, møder osv. Ellers deltager de ikke. Fremtiden er feministisk, hvordan efterlever vi det selv hver især. 

Christian Friis Bach supplerede og henviste til FN’s ’The Gender Pledge’, at hvis der ikke er aktive kvindelige deltagere, så gennemføres taler, debatter osv. ikke. 

 
Eftermiddagens debat afsluttedes, og deltagerne fik rig mulighed for at tale med politikerne og netværke efterfølgende.