14. februar 2025

Hvad skal du vide om våbenhvilen mellem Israel og Hamas

Våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas begyndte endelig søndag den 19. januar. Adskillige israelske gidsler og palæstinensiske fanger er allerede blevet løsladt. Israel har også planlagt til at trække sine tropper ud af Gaza. Men hvad siger FN, og hvad indebærer denne aftale egentlig? Lad os se på det

Af FN-Forbundet

Den 7. oktober 2023 stormede Hamas-krigere fra Gaza-striben ind i Israel og dræbte over 1.100 mennesker. De tog også flere hundrede gidsler. Det anslås, at omkring 100 kvinder, mænd og børn stadig er fanget i Gaza, men det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der er i live. Israels militære reaktion har ført til, at mindst 46.800 palæstinensere er blevet dræbt, over 100.000 er såret, og store dele af Gaza-striben er blevet bombet. De fleste af Gazas 2,3 millioner indbyggere er blevet tvunget til at flygte, fordi de mangler mad, brændstof, medicin og husly. På grund af angreb og modstand fra Israels side har FN og andre organisationer kæmpet for at få nødhjælp til dem, der har mest brug for det.

Efter 15 meget lange måneder med denne genopbluste konflikt åndede mange lettet op sent onsdag den 15. januar, og befolkningen i Gaza gik på gaden for at fejre det. Det skete, da Qatars premierminister annoncerede en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas på et pressemøde. Qatar, Egypten og USA var de lande, der forhandlede denne aftale mellem parterne.

Denne aftale indebærer, at begge parter løslader en række gidsler og fanger i de kommende uger, men udover det, hvad er planen, hvordan har FN reageret, og hvad er udsigterne til varig fred?

Hvorfor var det usikkert, om aftalen ville træde i kraft?

Der var kamp for at komme i mål lige til det sidste. Men nu er aftalen endelig på plads. Efter meget frem og tilbage i dagene og timerne før våbenhvilen skulle starte, trådte den i kraft søndag den 19. januar. På den første dag blev tre kvindelige israelske gidsler løsladt fra Gaza, og 90 palæstinensere blev løsladt fra israelske fængsler til gengæld.

Aftalen kom efter flere ugers "hektiske" forhandlinger og mere end ét tidspunkt, hvor aftalen så ud til at være på vej til at falde fra hinanden.

Lørdag den 18. januar ,i 11. time godkendte den israelske regering endelig aftalen. Angiveligt blev det drøftet i mere end syv timer, før der blev givet grønt lys, ifølge en erklæring fra premierminister Benjamin Netanyahus kontor. I sidste ende var der blandt de 33 stemmer, 24 stemmer for aftalen og otte imod, sagde en israelsk embedsmand, mens kommunikationsminister Shlomo Karhi undlod at stemme. Det oplyser CNN.

Men dem, der tror, det var så det, tager fejl. I to spændte timer søndag morgen så det ud til, at våbenhvilen kunne vakle allerede fra begyndelsen. Hamas undlod at oplyse navnene på de tre gidsler, som de planlagde at løslade, hvilket fik Israel til at udskyde våbenhvilen - som var planlagt til at begynde kl. 08:30 lokal tid (07:30 dansk tid) søndag den 19. januar. Hamas sagde, at forsinkelsen i udleveringen af navnene skyldtes "tekniske årsager på området." I mellemtiden fortsatte Israel luftangreb på Gaza. Efter at Hamas offentliggjorde navnene, trådte våbenhvilen i kraft klokken 11.15 lokal tid (10.15 dansk tid). Det oplyser BBC News.

Dette er ikke den første våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas. Den første trådte i kraft den 21. november 2023, efter mere end seks ugers kampe, da Israel og Hamas blev enige om en fire-dages våbenhvile. Selvom våbenhvilen blev forlænget til syv dage, gjorde Netanyahu det klart, at Israel ikke afsluttede krigen mod Gaza, og at stoppet i fjendtlighederne kun var midlertidigt, ifølge Al Jazeera. Israel genoptog krigen mod Gaza den 1. december 2023.

Hvad handler aftalen om?

Aftalen minder ret meget om den aftale, USA's præsident Biden lagde på bordet i maj. Den har tre faser og involverer en våbenhvile, løsladelse af israelske gidsler i bytte for palæstinensiske fanger og den gradvise tilbagetrækning af det israelske militær fra Gaza.

I den første fase – som er sat til at vare seks uger eller 42 dage – vil 33 gidsler – inklusive kvinder, børn og ældre – blive udvekslet med palæstinensiske fanger, der sidder i israelske fængsler.

Israelske styrker vil også trække sig tilbage mod øst, væk fra tætbefolkede områder i Gaza, fordrevne palæstinensere vil få lov til at begynde at vende tilbage til deres hjem, og hundredvis af lastbiler med nødhjælp (op til 600) vil blive tilladt ind i området hver dag. Dette ville være "en enorm stigning" fra de 40 til 50 lastbiler, der har nået Gaza i de seneste måneder, på samme niveau af nødhjælp, som nåede Gaza, før denne nye krig brød ud i oktober 2023, ifølge UN News.

Forhandlingerne om anden fase - som vil føre til løsladelsen af de resterende gidsler, fuldstændig tilbagetrækning af israelske tropper og tilbagevenden af "varig ro" - er planlagt, og parterne vil derefter vende tilbage til forhandlingsbordet.

Den tredje og sidste fase involverer frigivelsen af de resterende gidsler og genopbygningen af Gaza – hvilket kan tage flere år.

Der er dog mange ubesvarede spørgsmål tilbage.

Hvad siger FN?

Da aftalen blev offentliggjort, roste FN's generalsekretær og andre FN-ledere fremskridtet, og de lande, der havde forhandlet våbenhvilen. FN's generalsekretær og resten af FN-systemet har siden oktober 2023 arbejdet dag og nat for at finde en varig løsning og sikre nødhjælp til millioner af mennesker. De har opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile og øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle gidsler, siden denne nye konflikt brød ud. Det oplyser UN News.

Samtidig har FN været i søgelyset, og særligt Sikkerhedsrådet har fået en del kritik for manglende handling. Selvom Rådet vedtog en resolution, der opfordrede til en "øjeblikkelig og fuldstændig" våbenhvile i juni, baseret på præsident Bidens forslag om våbenhvile, kom en aftale mere end seks måneder senere. I november nedlagde USA veto mod en resolution, der krævede løsladelse af alle gidsler, men ordlyden indebar, at gidslerne først ville blive løsladt, efter at en våbenhvile var implementeret. Denne "handlingslammelse" har svækket opfattelsen af rådets evne til at være en effektiv mægler eller hjælpe med at afslutte konflikter.

FN vil nu prioritere to ting: at støtte implementeringen af aftalen og at optrappe nødhjælpen for at lindre de enorme lidelser, som denne konflikt har forårsaget.

"FN er klar til at støtte implementeringen af denne aftale og til at opskalere leveringen af vedvarende nødhjælp til de utallige palæstinensere, som fortsat lider," sagde Guterres i en erklæring. Det er afgørende, at denne våbenhvile fjerner de betydelige sikkerhedsmæssige og politiske hindringer for at levere nødhjælp i Gaza, så vi kan støtte en kraftig stigning i livreddende humanitær bistand. Den humanitære situation er på et katastrofalt niveau , understregede han.

Fredag den 17. januar sagde FN-talsmand Farhan Haq, at 80.000 tons fødevarehjælp – nok til at brødføde en million mennesker i tre måneder – var klar til at komme ind i Gaza så hurtigt som muligt.

Søndag den 19. januar annoncerede FN's nødhjælps- og arbejdsagenturs koordinator Tom Fletcher, at vital bistand endelig er begyndt at komme ind i Gaza efter våbenhvilen, i en separat erklæring.

"Da våbenhvilen trådte i kraft i dag, kom nødhjælpsforsyninger ind i Gaza som en del af en forberedt eskalering for at øge vores støtte til overlevende ," sagde Fletcher. Mere end 630 lastbiler med humanitær hjælp kørte ind i Gaza i dag, og mindst 300 af dem kørte nordpå , tilføjede han.

FN's nødhjælpschef anerkendte også de udfordringer, FN står over for med at levere den indkommende nødhjælp, og understregede vigtigheden af sikkerhed for civile og hjælpearbejdere. Siden denne nye konflikt brød ud, har 269 FN-medarbejdere mistet livet, det højeste antal nogensinde.

I søndags d. 19. januar krydsede flere konvojer fra World Food Program (WFP) også ind i Gaza fra nord og syd, da den længe ventede våbenhvile trådte i kraft. FN-organisationen sigter mod at levere mindst 150 lastbillæs mad til Gaza hver dag, og at levere transporttjenester til partnere, som en del af den humanitære nødhjælpsoperation, der er nødvendig for at sikre livreddende fødevareforsyninger og anden bistand og undgå hungersnød. Det oplyser WFP i en pressemeddelelse.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) hilste frigivelsen af traumatiserede gidsler taget fra Israel velkommen efter 470 dages brutalt fangenskab i Gaza.

"Mens de løsladte gidsler og deres familier nu kan begynde den lange og smertefulde vej til bedring, vil prøvelsen fortsætte for de snesevis af andre, der stadig er i Gaza ," sagde WHO i en erklæring.

WHO gentog, at alle gidsler skal løslades hurtigt og med værdighed, og at alle parter skal udvise tilbageholdenhed, nu hvor den delikate og længe ventede våbenhvile er sat i værk.

Hvad sker der med UNRWA nu?

Mandag den 28. oktober stemte Knesset, det israelske parlament, for at forbyde FN's nødhjælps- og arbejdsorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) i Israel og det besatte Østjerusalem, og beslutningen omfatter også et forbud mod kontakt mellem UNRWA personale og israelske myndigheder.

De to lovforslag blev vedtaget med 92 til 10, og er stadig planlagt til at træde i kraft den 28. januar.

Næsten alle de mere end to millioner indbyggere i Gaza er afhængige af bistand fra UNRWA i dag, og UNRWA er den største FN-organisation på jorden. Dette vil ikke ændre sig, selv med en våbenhvileaftale på plads, og det er sandsynligt, at et allerede "flossende" hjælpesystem vil bryde sammen.

UNRWA's chef, Philippe Lazzarini, har lovet, selv med deadline lige om hjørnet, at UNRWA står klar til at støtte den internationale reaktion ved at optrappe nødhjælpen ifølge UN News.

"At likvidere UNRWA nu, uden for en politisk proces, ville underminere våbenhvileaftalen og sabotere genopbygningen af Gaza og den politiske overgang ," advarede han.

Lazzarini understregede, at UNRWAs unikke mandat og kapacitet til at levere væsentlige tjenester – såsom uddannelse og primær sundhedspleje – ikke kan erstattes uden en fungerende stat.

Men hvad gør UNRWA efter den 28. januar?

"Kontaktforbuddet vil effektivt sætte en stopper for sikker bevægelse i Gaza ," sagde UNRWA-chef Philippe Lazzarini, da han besøgte Oslo i midten af januar i år. Det vil også resultere i, at internationale medarbejdere bliver nægtet visum til at komme ind og arbejde i de besatte palæstinensiske områder . Disse medarbejdere vil blive tvunget til at træde tilbage i protest . Vi bliver dog og leverer , understregede han. UNRWA's lokale personale vil forblive og fortsætte med at yde nødhjælp og, hvor det er muligt, uddannelse og primær sundhedspleje , tilføjede Lazzarini.

Han understregede også, at fortsat arbejde i Gaza-striben ville imidlertid indebære en betydelig personlig risiko for UNRWA's palæstinensiske kolleger. Udover at bede Sikkerhedsrådet om at træde til for at afværge lukningen af FN-organisationen, beder Lazzarini om øjeblikkelig økonomisk støtte. Han advarer om, at UNRWA's evne til at fortsætte sit livreddende arbejde er i alvorlig fare uden yderligere finansiering.

Betyder dette endelig fred for palæstinensere og israelere?

Desværre betyder våbenhvilen ikke nødvendigvis afslutningen på krigen. Den seneste aftale er skrøbelig. Allerede lørdag den 18. januar udtalte Israels premierminister, at våbenhvilen var "midlertidig", og at Israel ifølge BBC News stadig har midlerne til at vende tilbage til krigen i Gaza .

Selvom det siger sig selv, at alle forhandlinger om at afslutte konflikter er afhængige af omhyggelig tillidsskabelse, er denne aftale måske mere sårbar end de fleste lignende aftaler.

Ifølge The Guardian er Hamas bekymret for, at Israel vil forsøge at få de mest sårbare gidsler, kvinder, børn, syge og ældre, tilbage, og så begynde at kæmpe igen, måske inden aftalens anden fase. Dette er ikke overraskende i betragtning af de offentlige udtalelser fra højtstående israelske repræsentanter (senest af udenrigsminister Gideon Sa'ar). Det er ikke et godt tegn, at Netanyahu har sagt, at krigen vil fortsætte. I dagene efter, at aftalen blev underskrevet, blev over 100 mennesker dræbt i Gaza efter israelske bombeangreb.

Israel ser ikke ud til at være mere overbevist om Hamas' vilje til at holde sig til aftalen, og hævder allerede, at Hamas har overtrådt sine forpligtelser adskillige gange, siden aftalen blev underskrevet i sidste uge, herunder samme dag som aftalen trådte i kraft.

Selvom mange eksperter mener, at det er usandsynligt, at aftalen nogensinde vil bevæge sig over i fase to og mod varig fred, samlede den Norske regering onsdag den 15. januar (samme dag aftalen blev offentliggjort) repræsentanter fra 85 lande og organisationer til et møde iht. den globale alliance for implementeringen af to-statsløsningen. Et hovedfokus på mødet i Oslo var at styrke de palæstinensiske institutioner, der er blevet bygget op gennem de seneste årtier.

Selvom en to-statsløsning er målet for de fleste (eller måske bare nogle), har palæstinensiske fejringer af aftalen været kortvarige. Nu vender de hjem til deres hjem, konfronteret med enorme ødelæggelser. De fleste huse ligger i ruiner.

Folk i Gaza frygter allerede, at våbenhvilen kan bryde sammen igen, og det er forståeligt. At lære at leve med traumer og sorg – som nu mærkes på både palæstinensisk og israelsk side – er et langdistanceløb. I mellemtiden er det vigtigt at holde håbet i live. Denne aftale er et stort skridt i den rigtige retning.

LÆS MERE:

Denne artikel er oprindeligt udgivet af det Norske FN-forbund. Den er skrevet af Iselin L. Danbolt og oversat og tilpasset en dansk kontekst af Jacob Blasius.

Foto: Unsplash/Nikolas Gannon