UN71082918 999990013335
2. juni 2025

FN vedtager ungdomstopmøde i anledning af 30-årsjubilæet for globalt ungdomsprogram

Den 25. september 2025 vil FN’s Generalforsamling samle verdens ledere og unge repræsentanter i New York til et særligt topmøde om ungdom.

Topmødet markerer 30-årsjubilæet for World Programme of Action for Youth – FN’s globale ramme for at fremme unges rettigheder og muligheder. Vedtagelsen af resolution A/79/L.86 her i maj 2025 bekræfter, at det bliver et højt prioriteret arrangement, afholdt på stats- og regeringschef-niveau under den ordinære generaldebat ved åbningen af FN’s 80. samling.

 

Fokus på repræsentation

Resolutionen lægger op til bred deltagelse og understreger betydningen af, at medlemsstater, FN-organer og civilsamfund prioriterer at medtage unge i delegationerne. Repræsentanter fra ungdomsorganisationer, civilsamfund, oprindelige folk, personer med handicap, og arbejdsmarkedets parter er inviteret til at deltage – med særlig opmærksomhed på geografisk, kønsmæssig og social repræsentation.

Samtidig opfordres internationale donorer og fonde til at støtte deltagelsen af unge fra udviklingslande via bidrag til FN’s ungdomsfond.

 

 

Billede: UN Photo: Evan Scheider