FN-forbundet markerer Verdensdagen for Flygtninge
Den 20. juni markeres FN’s Verdensdag for flygtninge. En dag, hvor vi sætter fokus på de millioner af mennesker verden over, der er tvunget på flugt fra krig, forfølgelse, klimakatastrofer og menneskerettighedskrænkelser. Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR var over 127 millioner mennesker fordrevet ved udgangen af 2024. Det er højeste antal siden Anden Verdenskrig.
Flygtningedagen er ikke kun en anledning til at udtrykke solidaritet. Det er også en anledning til at se kritisk på den måde, Danmark og det internationale samfund håndterer flygtningespørgsmålet.
FN-forbundet sætter i dag fokus på flygtninges rettigheder og beskyttelse med fire personlige indlæg, der giver hver deres vigtige perspektiv:
“Jeg har selv med mine egne øjne set, hvor forfærdeligt det er at leve i en overfyldt lejr under kummerlige vilkår”
I dette indlæg fortæller Næstformand Finn Reske-Nielsen om de barske realiteter i verdens flygtningelejre, hvor millioner af mennesker tilbringer årtier uden fremtidsudsigter. Han kritiserer den manglende danske modtagelse af kvoteflygtninge og slår fast, at støtte i nærområderne ikke er nok – nogle mennesker har akut brug for genbosættelse.
🔗 Læs indlægget her (Betalingsmur, læs hele indlægget i bunden af denne side)
“Er Danmarks evige holden-hen-politik for flygtninge rimelig?”
Mona Maria Ljungberg, medlem af FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg, peger på den utryghed og psykiske belastning, som flygtninge – særligt fra Syrien – lever med i Danmark, selv efter at have fået ophold. Hun stiller det centrale spørgsmål: Hvornår begynder vi at se flygtninge som mennesker med drømme og behov, som vores samfund har et ansvar for at beskytte?
“Luk ikke øjnene for syge børn og flygtninge i Gaza, Mette Frederiksen?”
Christian Juhl, tidligere folketingsmedlem og nu bestyrelsesmedlem i FN-forbundet, retter en skarp kritik af den danske regerings afvisning af WHO’s opfordring til at modtage alvorligt syge børn fra Gaza. Han advarer om en ny massiv flygtningekrise og efterlyser handling – ikke afvisninger forklædt som nærområdepolitik.
“Vi løser ikke verdens flygtningeproblemer ved at lukke øjnene”
Ole Olsen fra FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg understreger i sit indlæg, at flygtningesituationen ikke bliver løst gennem passivitet, men ved at adressere konflikters rødder, sikre beskyttelse og modtage kvoteflygtninge. Han påpeger, hvordan politisk modvilje og nedskæringer i international bistand har gjort situationen værre.
Lær mere om Verdensdagen for Flygtninge på Globalis
Foto af Ahmed akacha
------- Læs hele indlægget -------
Jeg har selv med mine egne øjne set, hvor forfærdeligt det er at leve i en overfyldt lejr under kummerlige vilkår
Af Finn Reske-Nielsen
FLYGTNINGE: FN’s Flygtningedag markeres hvert år 20. juni for at sætte fokus på de mennesker, som har måttet flygte fra deres hjemland eller er blevet internt fordrevne i deres eget land på grund af forfølgelse, krænkelse af menneskerettighederne, krig eller andre uroligheder.
De seneste opgørelse fra FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, viser, at det samlede antal fordrevne fortsat stiger: over 127,1 millioner mennesker i 2024, det højeste antal siden Den anden Verdenskrig og en stigning på over 5 millioner i forhold til året før. Over 43 millioner af de fordrevne er flygtninge i andre lande end deres eget, igen en rekord.
Som det altid har været, er det tredjeverdenslandene, der bærer de tungeste byrder. Danmark yder betydelige finansielle bidrag til bl.a. driften af flygtningelejre i en række lande i Mellemøsten og Afrika. Men lejre repræsenterer ikke en varig løsning, og forholdene er som oftest meget ringe, ikke mindst når det drejer sig om undervisning og sundhed.
Jeg har selv gennem mine mange år i FN med egne øjne set, hvor forfærdeligt det er at tilbringe år efter år i en overfyldt lejr under kummerlige vilkår. Flygtninge tilbringer i mange tilfælde op mod 20 år i lejre.
Så der skal meget mere til end hjælp i nærområderne. Omkring 2,3 millioner flygtninge vurderes af FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, at have akut brug for genbosættelse, fordi de ikke kan opnå den nødvendige beskyttelse dér, hvor de befinder sig. Danmark har historisk set modtaget store grupper flygtninge, men siden 2015 er tallet faldet til næsten ingenting. Når man ser bort fra de ukrainske flygtninge under særloven fra 2022, modtog vi i 2024 kun 860 (sic) flygtninge. Selv de såkaldte kvoteflygtningene, som er screenet af UNHCR og udgør de mest sårbare flygtninge i verden, har yderst ringe muligheder for asyl i Danmark. I 2015 modtog vi 500, fra 2016-19 ingen, og fra 2020 er kvoten sat ned til 200. Det er uklart, hvor mange, der rent faktisk årligt er ankommet til landet siden da.
Det må vi kunne gøre meget bedre.