Dansk diplomati med ved bordet i FN’s Sikkerhedsråd

Af Christoffer Fehsenfeld og Martin Merrild, eksterne kommunikatører

Der bliver travlt blandt det danske diplomatkorps på gangene i FN-bygningen i New York i den kommende tid. Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd har Danmark i de næste to år (2025 og 2026) en gylden mulighed for at bidrage til en styrkelse af folkeretten og sikre en konsekvent og målrettet tilgang til Sikkerhedsrådets arbejde.

Faktisk holder FN’s Sikkerhedsråd op mod 400 møder om året. Med sine kun 15 medlemmer har Sikkerhedsrådet hovedansvaret for FN’s arbejde med at bevare international fred og sikkerhed. Opstår der en trussel mod international fred, er det Sikkerhedsrådets opgave at forhindre, at der udbryder væbnet konflikt – først og fremmest gennem diplomati og forhandling.

Konflikter er der nok af: Krigen i Ukraine, konflikten i Mellemøsten, autokratiske styreformer på fremmarch flere steder, klimaforandringerne og de alvorlige konsekvenser, vi allerede begynder at se rundt omkring i verden. FN’s Sikkerhedsråd er det eneste officielle forum, hvor både Kina, Rusland og USA sidder og taler sammen om verdenssituationen på daglig basis.

Efter Anden Verdenskrig ville det internationale samfund skabe et forum, der kunne agere hurtigt og handlekraftigt for netop at sikre verdensfreden for eftertiden. Til forskel fra FN’s Generalforsamling, som opererer ud fra princippet om ét land, én stemme, blev Sikkerhedsrådet dannet med fem lande (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA), der fik status som permanente medlemmer. De fem lande har vetoret, hvilket betyder, at de hver især kan blokere beslutninger. De øvrige 10 medlemmer vælges af Generalforsamlingen for toårige perioder og har ingen vetoret. Rådets beslutninger er bindende for alle lande.

Hvorfor er Sikkerhedsrådet nødvendigt i 2025?
Det var netop ”for at frelse kommende generationer fra krigens svøbe …”, at de oprindelige 51 medlemmer (herunder Danmark) besluttede at samarbejde for verdensfred og sameksistens. Med oprettelsen af De Forenede Nationer i 1945 og FN-pagten blev kimen lagt til en verdensorden, der skulle bygge på fundamentale menneskerettigheder og frihed. Folkeretten blev det retssystem, som regulerer forholdet mellem stater (i modsætning til national ret, der regulerer forholdet for borgerne i den enkelte stat). Ligeledes kom FN-pagten til at udgøre en form for grundlov i FN-samarbejdet.

FN-pagten slår fast, at “folkenes ligeret og selvbestemmelse” skal respekteres. Princippet om statssuverænitet er tungtvejende i folkeretten, hvilket betyder, at ingen kan blande sig i, hvordan myndighederne i et land styrer det pågældende land. I langt de fleste tilfælde betyder det, at FN først kan intervenere i en konflikt, såfremt den pågældende stat har givet tilladelse. Folkeretten blev netop en realitet med det formål at skabe fred og udvikling gennem mellemfolkeligt samarbejde samt fremme af fundamentale menneskerettigheder og frihed.

Når der opstår en trussel mod international fred, er det Sikkerhedsrådets opgave at forhindre, at der udbryder væbnet konflikt. Her søger Sikkerhedsrådet at samle parterne med henblik på at finde en løsning på konflikten gennem forhandlinger.

Hvis det viser sig, at forhandlingssporet ikke opnår fremskridt, kan Sikkerhedsrådet beslutte, at FN skal gribe ind i konflikten – enten ved sanktioner eller ved brug af militær magt. Hvis FN vurderer, at en stat ikke er i stand til eller er uvillig til at beskytte sin egen befolkning mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning eller forbrydelser mod menneskeheden, har FN’s Sikkerhedsråd ligeledes mulighed for at gribe ind. Dette kan ske som en del af princippet Responsibility to Protect (R2P), der pålægger det internationale samfund at handle for at beskytte civilbefolkningen i sådanne tilfælde.

Hvordan forholder FN-forbundet sig til Sikkerhedsrådets arbejde og Danmarks kommende medlemskab?
I FN-forbundet støtter vi aktivt op om efterlevelsen af internationale aftaler for at sikre, at relationerne mellem verdens lande reguleres gennem et sæt af fælles, aftalte regler. Det er vores sikre overbevisning, at globale problemer kræver globale løsninger, som kun kan løftes gennem multilateralt samarbejde og globalt medansvar.

Danmark vil have ganske gode muligheder for at samarbejde med de globale nøgleaktører omkring de store internationale sikkerhedspolitiske udfordringer. Samtidig kan Danmark styrke samarbejdet med de andre ni valgte medlemmer af Sikkerhedsrådet, da det langt fra er utænkeligt, at fælles initiativer vil kunne fremme konstruktive løsninger.