Dagbog fra Nairobi – 13.10.25

Af Kurt Nielsen 

Efter endnu en nat i vores store mansion, hvor vi var fordelt på fjorten sovepladser, vågnede vi til duften af morgenmad. Chef Pablo havde igen lavet god mad til os – han står for maden hele ugen.

Efter en kort morgenbriefing kørte vi til den danske ambassade, hvor vi skulle mødes med medarbejdere fra klima- og miljøafdelingen.

Ambassaden er stor, med over hundrede ansatte, og huser også den danske ambassadør for Somalia. Den ligger smukt i et roligt kvarter omgivet af grønne træer og en stor have.

Ambassadøren bød os varmt velkommen og fortalte levende om ambassadens arbejde i Kenya. Ud over udviklingsbistand har ambassaden også store opgaver med handel og skibsfart, samt bilateralt og multilateralt samarbejde med EU, FN og de andre nordiske lande.

Det er dog vanskelige tider, fortalte han – mange lande plejer i stigende grad egne interesser.

Ambassadøren svarede åbent på vores mange spørgsmål. Han pegede på, at mange lande nu nedprioriterer klima- og miljøindsatsen, men at Danmark og Tyskland fortsat holder fast i arbejdet.

Klima- og miljøteamet præsenterede deres projekter. De er kun tolv ansatte, men med en imponerende organisering og stor energi. Ét projekt handler om cirkulær økonomi på kenyanske lossepladser. Ved at sortere affald tidligere i processen forsvinder levegrundlaget for de mange mennesker, der lever af at samle og sortere. Det forsøger man at imødegå ved at skabe nye jobmuligheder og indtægtskilder.

Vi var alle imponerede. “Ambassaden gør et fantastisk stykke arbejde,” sagde en af deltagerne. “Det gør mig stolt af at være dansk.”

Efter en god frokost i Karen gik turen videre til Karen Blixen Museet – Den Afrikanske Farm. En fremragende guide fortalte levende om Blixens liv i Kenya – en fortælling om tro, håb, kærlighed, død og nederlag. Flere af deltagerne blev tydeligt berørte.

Blixen var – og er – en stor storyteller, hvis mange fortællinger stadig lever. Hvis du læser Den Afrikanske Farm og bagefter besøger museet, forstår du både bogen og hendes dybe betagelse af Østafrika endnu bedre.

Bygningen blev i sin tid købt af den danske stat og givet som gave til den nye kenyanske republik i 1963. I 1985 blev stedet officielt et museum. Den store park med udsigt til Ngong Hills er vidunderlig – find en stol, sæt dig, og lad tiden forsvinde.

Da vi kørte hjem gennem den tætte aftentrafik, stod Chef Pablo klar med aftensmaden.

Vi var alle trætte efter de mange indtryk – men også fulde af oplevelser og stolthed over dagens møder.