Image1170x530cropped (11)
8. november 2024

Vold uden grænser i Haiti

Foto: UNOCHA/ Giles Clarke 

Haiti er fanget i bandernes vold. Hovedstaden har nogle af de farligste kvarterer, og beboerne må flygte fra deres hjem for at undgå de voldsomme hændelser, der gennem længere tid er sket. 

Ulrika Richardson, som er FN's faste repræsentant og humanitære koordinator for landet, siger: ‘Haitianere ønsker det samme som du og jeg: de vil kunne leve, ikke bare overleve.’ For at opnå bedre levevilkår for haitianerne mener Kenyas ambassadør, at ‘MSS-missionen (red. Multinational Security Support mission to Haiti) skal hurtigt opnå den fulde udstationering af de planlagte 2.500 medarbejdere, op fra de nuværende 410 officerer.’

I 2023 havde FN's Sikkerhedsråd godkendt en MSS-mission i Haiti, ledet af Kenya, der skulle understøtte Haitis politi, men der er endnu ikke nok styrker i Haiti til at genvinde kontrol. I sidste måned blev mandatet fornyet, og Sikkerhedsrådet understreger nødvendigheden af, at staterne bidrager med hjælp. Antonio Rodrigue byder fornyelsen af mandatet velkommen, men ville have ønsket, at Sikkerhedsrådet havde godkendt ‘en fuld FN-fredsbevarende operation.’ Rodrigue er ambassadør og permanent repræsentant for Haiti, men sidder i øjeblikket ikke i rådet. 

I et interview udtaler Ulrika Richardson: ‘Mange kvarterer er fuldstændig under kontrol af bander, der udøver brutal vold. De holder sig ikke tilbage fra at gruppevoldtage kvinder og børn. De rekrutterer børn til deres rækker, og det er yderst bekymrende.’ Der er meldinger om, at 1,6 millioner mennesker ikke får mad nok, og at 700.000 mennesker er fordrevet siden januar. Haitianerne har altså i høj grad brug for den støtte, de kan få. 

 

Læs hele interviewet med Ulrika Richardson her