To år efter den russiske invasion falder bomberne fortsat over Ukraine
Foto: UNICEF / Aleksey Filippov
I dag er det to år siden, Rusland invaderede Ukraine. To år siden, at russiske soldater og kampvogne rykkede ind over den ukrainske grænse i det den russiske præsident Vladimir Putin kaldte for en militæroperation med det formål at afmilitarisere og afnazificere Ukraine. To år er gået, og kamphandlingerne fortsætter, mens drabstallet for civile stiger, og stadig flere må forlade deres hjem på flugt fra krigen.
FN’s sikkerhedsråd har mødtes over 100 gange for at diskutere invasionen, og 24. februar 2023 stemte 141 lande, herunder Danmark, for en resolution, der krævede en russisk tilbagetrækning fra Ukraine. Rusland afviste resolutionen, kaldte den anti-russisk og har siden intensiveret angrebene mod Ukraine. I kølvandet på den fortsatte intensivering af krigen har António Guterres, FN’s generalsekretær, fordømt russiske angreb mod civile og civil infrastruktur, og Rosemary Dicarlo, undergeneralsekretær for politiske og fredsopbyggende alliancer i FN, udtrykker bekymring over krigens omfang:
”Summen af denne meningsløse krig, i død, ødelæggelse og destabilisering, er allerede katastrofal. Det er skræmmende at tænke på, hvor det kunne føre os hen. Det må stoppe”.
Situationen i Ukraine
Ifølge en opgørelse fra OHCHR, Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, er 10.191 civile ukrainere er blevet dræbt, mens 19.139 er blevet såret i perioden mellem 24. februar 2022 og december 2023. OHCHR formoder imidlertid, at de reelle drabstal er en del højere end de verificerede tal.
Ødelæggelserne og de fortsatte kamphandlinger har tvunget omkring 10 millioner ukrainere på flugt. Ud af de 10 millioner er ca. 3,7 millioner internt fordrevne og 6,3 millioner har taget flugten ud af Ukraine. Inklusive Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, kontrollerer Rusland i dag omkring 18 pct. af Ukraines territorie.
Siden krigens begyndelse er store dele af den civile infrastruktur blevet ødelagt i bombeangreb, hvilket b.la. omfatter hospitaler, skoler, veje og fabrikker. Miroslav Jenča, assisterende generalsekretær for Europa, Centralasien og Amerika i FN’s afdeling for politiske anliggender, understreger, at angreb mod civil infrastruktur er en overtrædelse af international lovgivning:
Civil infrastruktur og beboelsesområder er især blevet ødelagt i det sydlige og østlige Ukraine, hvor også adgangen til strøm, varme og vand er blevet begrænset. I december 2023 intensiverede Rusland angrebene mod Ukraine, hvilket har ødelagt yderligere civil infrastruktur, som har forværret den humanitære situation. OCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender, fastslår, at angrebene på den civile infrastruktur og forringede livsvilkår betyder, at mere end 14.6 millioner, hvilket svarer til omkring 40 pct. af den samlede ukrainske befolkning, vil være afhængige af humanitær nødhjælp i 2024. Jens Lærke, talsperson for OCHA, understreger nødvendigheden af massiv humanitær hjælp til civilbefolkningen:
Den 15. januar 2024 udgav OCHA en rapport for nødvendige humanitære indsatser i Ukraine. Læs rapporten her.
Dansk opbakning
Siden invasionen i 2022 har Danmark støttet Ukraine militært og humanitært og fordømt Ruslands militære aggressioner. Udover økonomiske bidrag til støtte gennem EU har Danmark tildelt Ukraine et samlet beløb på ca. 34,5 mia. kr., hvoraf der er blevet givet ca. 31,5 mia. kr. i militær støtte og ca. 3,1 mia. kr. til civil og humanitær støtte. 22. februar præsenterede regeringen, at der i løbet af 2024 vil blive doneret yderligere 1,7 mia. kr. til militær støtte. Derudover indgik regeringen i marts 2023 en bred aftale om at etablere en Ukrainefond med en ramme på 21,9 mia. kr. fordelt over årene 2023-2028. Midlerne fra Ukrainefonden skal gå til militær støtte. Danmark har også doneret hospitalsudstyr og militært udstyr såsom kampvogne og -fly.