Redegørelse kortlægger dansk udviklingssamarbejde for 2023
Foto: FN-forbundet
Udenrigsministeriet har udgivet en redegørelse for Danmarks udviklingssamarbejde i 2023. Redegørelsen har et gennemgående fokus på klima og klimaforandringernes rolle i konfliktzoner. Redegørelsen blev præsenteret ved et arrangement i Altingets gård, og her mødte den bådekritik og stor ros.
Dansk udviklingssamarbejde er blevet grøn
Som journalist Jesper Heldgaard påpeger i sin analyse af den nyudgivet redegørelse, er der ikke tvivl om, at det overordnede tema i dansk udviklingssamarbejde er klima. Ud af redegørelsens 38 sider er 11 af dem dedikeret til klimadagsordnen, der bl.a. omfatter klimadiplomati og klimafinansiering, ordet klima er nævnt hele 126 gange, og selv farven på omslaget er skiftet fra den traditionelle røde farve til en mat grøn.
Forordet, der er skrevet af minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen, indledes med en redegørelse for, hvordan klima og udviklingssamarbejde hænger uløseligt sammen:
”Vi lever i en verden, hvor det ikke længere giver mening at adskille udviklingssamarbejde og klimaforandringer. Når fattige bønders afgrøder skylles væk af oversvømmelser (…) Så er det tydeligt, at klimaforandringerne er ankommet, og det skaber nye – eller forværrer allerede eksisterende – problemer.”
Dan Jørgensen forklarer videre, at et øget fokus på klima i udviklingssamarbejdet er lidt af en win-win-situation, fordi det bidrager til at løse flere forskellige problematikker vedr. klimaforandringer, flygtninge og fattigdom.
På trods af det store fokus på klima i redegørelsen, påpeger Jesper Heldgaard, at der ikke redegøres for øgede bevillinger til klimabistanden.
Ukraine og Afrika er vigtige prioriteter, men Danmark topper på listen for udbetaling af dansk udviklingsbistand
Ud over klima fremgår det, at Danmark særligt har fokuseret på Ukraine og Afrika i uddelingen af udviklingsbistand. I 2023 har Ukraine modtaget 1,26 mia. kr. i udviklingsbistand. Dertil kommer danske bidrag gennem EU og den militære støtte. I udviklingssamarbejdet, har man særligt givet økonomiske bidrag til antikorruptionsindsatser og genopbygning af infrastruktur.
I redegørelsen fremgår det, at afrikanske lande er en stor prioritet i det danske udviklingssamarbejde, hvilket skyldes nye udbrud af væbnede konflikter, klimaforandringer og nye, globale magtbalancer forsaget af Ruslands invasion af Ukraine. Jesper Heldgaard pointerer dog, at selv om Afrika er rykket længere op på den danske prioriteringsliste, er bidragene til Afrika faldet siden 2021.
Der er dog ét land, som får en større andel af den danske udviklingsbistand end Ukraine eller nogen af de afrikanske lande, nemlig Danmark selv. Med et beløb på 2,14 mia. kr. er Danmark det land, der modtager allerflest penge fra dansk udviklingsbistand. Pengene, som Danmark selv modtager fra puljen med danske bistandskroner, bruges særligt på omkostninger forbundet med flygtningemodtagelse. Det fremgår, at Afrika modtager 5,81 mia. kr. sammenlignet med Europa, der modtager 3,37 mia. kr., hvilket er inklusive Danmarks egen andel af den samlede udviklingsbistand.
Dan Jørgensen skriver derudover i sin indledning, at Danmark er et af de få lande, der har betalt mindst 0,7 pct. af BNI 40 år i træk. Dette er dog ikke korrekt, da Danmark i 2022 betalte 0,67 pct. af BNI i 2022. I 2023 fik Danmark imidlertid sneget sig tilbage over 0,7-grænsen, med en samlet udbetaling af udviklingsbistand på 0,74 pct. af BNI.
Redegørelsen får ros, men den mangler fokus på fattigdom og FN’s verdensmål
Ved arrangementet i Altinget mødte redegørelsen både rosende og kritiske røster fra paneldeltagerne, der bestod af politiske ordfører og repræsentanter fra fonde og NGO’er, herunder FN-forbundets forperson, Jens Christian Wandel.
Det store fokus på klima mødte overordnet set ros blandt panelets deltagere. Jens Christian Wandel var en af de deltagere, der udtrykte stor ros af sammenkoblingen af klima og udviklingssamarbejder. Ifølge Jens Christian Wandel er det nemlig klogt, at Danmark bruger sin bistand strategisk, ved at agere brobygger mellem det globale syd og det globale nord i bl.a. anliggender vedr. klima. Et eksempel på dette var, da Danmark under COP 26 og 27 arbejdede for oprettelsen af en fond til klimarelaterede tab og skader. På den globale scene bliver Danmark imidlertid nødt til at handle anderledes, hvis rollen som brobygger skal fremstå troværdig. Jens Christian Wandel påpeger, at Danmark ved en afstemning i FN stemte mod et forslag, om at pålægge alle virksomheder en global skat på 15 pct., hvilket ikke ræsonnerer med brobyggerrollen.
”125 lande stemte for. Danmark stemte imod. Man kan ikke på den ene side sige, at vi er brobyggere og på den anden side stemme med de riges klub mod en FN-indsats. Det var en fejl, og det skal laves om. Vi skal ikke repræsentere de riges klub,” udtalte Jens Christian Wandel.
Redegørelsens manglende fokus på FN’s verdensmål og slogan leave no one behind blev også kritiseret. Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk flygtningehjælp, påpegede, at vi globalt set er meget langt fra at opnå FN’s 2030-mål, og derfor bliver humanitære indsatser og fokusset på marginaliserede grupper nødt til at være en mere fundamental del af dansk udviklingssamarbejde. Slente udtrykte derudover forhåbninger om, at Danmark vil øge fokusset på forebyggelsesprocesser, der kan forhindre krige og konflikter, og fredsopbygning, der både inddrager unge, kvinder og andre marginaliserede grupper, når Danmark, med alt forventning, tiltræder FN’s Sikkerhedsråd i 2025.
Kritikken af det manglende fokus på FN’s verdensmål blev bakket op af Trine Pertou Mach, udenrigsordfører for Enhedslisten, der kritiserede, at vores strategi for udviklingssamarbejder ikke tænkes ind i FN’s verdensmål.
”Ingen skal lades tilbage, og fattigdomsbekæmpelse det er noget med at løfte folk ud af fattigdom. Hvis vi glemmer fattigdomsbekæmpelse, så kan vi ikke levere på, at ingen skal lades tilbage,” sagde Trine Mach.
Paneldeltagerne kritiserede derudover, at temaer som sundhed, vidensdeling og kvinder ikke spiller en mere central rolle i dansk udviklingssamarbejde. På trods af kritikpunkterne, fik redegørelsen og den danske strategi for udviklingssamarbejder imidlertid også store, rosende ord med på vejen.
”Danmarks udviklingssamarbejde synes jeg står ret stærkt, og det synes jeg også, det gør i den her redegørelse,” udtalte Charlotte Slente.
Jens Christian Wandel roste derudover Danmarks bidragssats på 0,7 pct.
”Det er virkelig vigtigt, at Danmark holder fast i sin 0,7 pct. Det betyder virkelig noget. Og den sidder lige i skabet”.
Prioriteter i 2024
På den sidste side af redegørelsen er Danmarks prioriteter for udviklingssamarbejder i 2024 oplistet, og her fremgår det, at man ligesom i 2023 bl.a. vil vedholde det øget fokus på Ukraine, Afrika, klima og miljø. Fra dansk side vil man derudover deltage aktivt i forhandlingerne om FN-erklæringen Pact for the Future, der skal styrke de multilaterale system og sætte tempo under processen, der skal medvirke til opnåelsen af FN’s verdensmål.
Hele arrangementet kan ses på altingets hjemmeside.
Læs redegørelsen for dansk udviklingssamarbejde 2023 her.