Rapport: Aldrig før i menneskehedens historie har så få, ejet så meget

Foto: Oxfam/ Oxfam Danmark

’Vi lever i milliardærernes tidsalder’, sagde Generalsekretær Lars Koch, da han præsenterede Oxfam Danmarks seneste ulighedsrapport ’Inequality Inc.’ i denne uge. Rapporten udgives i forbindelse med det årlige møde i World Economic Forum i Davos i Schweiz, og den kan læses i sin helhed her.

Tilsyneladende flyder penge og rigdom opad og ikke nedad som vand, for siden 2020 har de fem rigeste personer i verden fordoblet deres formuer, mens fem milliarder mennesker i verden har oplevet, at deres økonomiske midler blev færre. Verdens rigeste 1 procent ejer nu 43 procent af verdens aktiver.

I Danmark vokser uligheden tilsvarende. På trods af at op imod 70 procent af den danske befolkning ikke ønsker, at uligheden skal vokse, er den rent faktisk vokset til at være den største i alle de år Danmarks Statistik har målt den. I forbindelse med fremlæggelsen af Oxfams ulighedsrapport redegjorde økonom Birthe Larsen for, at

• I perioden fra 2019-2022 er de 100 rigeste i Danmark blevet 22 procent rigere, mens gennemsnitsdanskerens formue er reduceret
• I perioden 2019-22 voksede selskabers overskud med 95 procent i medicinal-, transport- og energibranchen
• Frem mod oktober 2023 steg udbyttebetalinger med 117 procent, samtidig med at reallønnen blev udhulet.

Når store selskabers overskud vokser, skulle man tro, at det kom alle i samfundet til gode, men det er desværre ikke tilfældet. Overskud udbetales for størstedelens vedkommende til aktionærerne, og aktionærer hører generelt set til den velstillede del af befolkningen.

Birthe Larsen understregede, at jo højere indkomst, man har, jo bedre livsvilkår har man også i form af forventet levetid, sundhed, uddannelse, børns vilkår osv. Det er et demokratisk problem, at uligheden i Danmark fortsat vokser, for én af konsekvenserne er, at forståelsen for hinandens livsvilkår forsvinder, og at samfundets sammenhængskraft bliver mindre. Interessen for at betale til velfærdssamfundet bliver mindre både hos den meget velstillede del af befolkningen, som kan købe sig til private løsninger og hos resten af befolkningen, der oplever en udhuling af velfærdssamfundets institutioner som f.eks. skoler og sundhedsvæsen.

Omtrent 3000 deltagere fra 120 lande samles i disse dage i Davos i Schweiz til det årlige ugelange møde i World Economic Forum for at behandle emner som økonomisk vækst, energisikkerhed og klimakrise. Du kan følge mødet her.