Mens halvdelen af verdens befolkning skal til stemmeurnerne i 2024, drukner demokratiet i autokratiske bølgeskvulp
Foto: UN MINUSMA/Marco Dormino
Allerede inden årsskiftet blev 2024 kaldt et historisk år. Historisk, fordi der i løbet af året skal afholdes valg i over 60 lande, hvilket betyder, at omkring halvdelen af verdens befolkning skal afgive deres stemme. Umiddelbart skulle man tro, at de mange folkeafstemninger er et sundhedstegn for demokratiet og et bevis på, at den demokratiske styreform har sejret over autokratiet. Ifølge en ny rapport lavet af Varieties of Democracy er dette imidlertid ikke tilfældet. Autokratisering er nemlig på fremmarch verden over, og antidemokratiske tendenser har for alvor bidt tænderne sammen om flere lande. I FN ser man både med begejstring og bekymring på demokratiets tilstand, idet man på den ene side hylder de mange folkeafstemninger, mens de autokratiske strømninger vækker bekymring.
71 pct. af verdens befolkning lever i autokratier
Varieties of Democracy’s rapport for 2024 viser, at autokratisering globalt set er den mest dominerende tendens sammenlignet med demokratisering. Det er der som sådan ikke noget nyt i – stigningen i autokratisk styrede lande er nemlig kun steget inden for de seneste år. De antidemokratiske strømninger er en global udfordring, men er særligt stærke i Asien og i Østeuropa. Rapporten belyser derudover en ny tendens, nemlig at flere lande i høj grad svinger mellem autokratiserings- og demokratiseringsprocesser. Lande, der eksempelvis tidligere har arbejdet for demokratisering, vender sig nu mod autokratiet, og lande der har nærmet sig autokratiet, søger nu demokratiet.
Ifølge rapporten er der næsten lige mange demokratier og autokratier i verden: 91 demokratier og 88 autokratier. Den procentvise forskel på andelen af mennesker, der bor i lande med enten demokrati eller autokrati er imidlertid stor. Hele 71 pct. af verdens befolkning bor nu i lande, der har en autokratisk styreform. I 2013 var andelen 48 pct. En stor del af verdens befolkning, hele 44 pct., bor i autokratisk styrede lande, hvor der afholdes symbolske valg, hvilket bl.a. ses i Rusland og Tyrkiet. Kun 29 pct. af verdens befolkning bor i demokratier.
Af rapporten fremgår det, at 60 af verdens lande på nuværende tidspunkt gennemgår en styremæssig transformation. Ud af de 60 lande bevæger 42 lande, der huser 35 pct. af verdens befolkning, sig hen imod autokratiet, mens 18 lande, der huser 5 pct. af verdens befolkning, gennemgår demokratiseringsprocesser. For bare ti år siden så statistikken næsten omvendt ud: I 2013 undergik 35 lande demokratiseringsprocesser, mens 11 lande udviklede sig i en autokratisk retning. I de lande, der har udviklet sig autokratisk, er særligt pressefriheden, forsamlingsfriheden, muligheden for at lave og udgive kritisk akademisk forskning og gennemsigtigheden af valg sat gevaldigt under pres. Ud af de nationale valg, der afholdes i 2024, vurderer Varieties of Democracy, at 31 lande gennemgår en nedgang i niveauet for demokrati, mens kun tre lande oplever fremgang.
Valg i verdens største demokrati og autokrati i 2024
En lang række af årets nationale valg kommer til at have afgørende betydning for den globale udvikling, og flere analytikere beskriver i en DR-analyse, at man særligt skal holde øje med valgene i USA, Indien og Sydafrika. I Sydafrika er styreformen demokratisk, USA er verdens største liberale demokrati, mens Indien er det største autokrati. I USA og Indien bor hhv. 4 pct. og 18 pct. af verdens samlede befolkning.
Resultatet af valget i USA vil være afgørende for, hvordan USA definerer sin udenrigspolitiske linje, hvilket, grundet USA’s status som stormagt, vil påvirke det meste af verden. Et præsidentskifte i USA kan betyde større usikkerhed i NATO-samarbejdet og usikkerhed om udviklingen i Ukraine og Gaza. Valgene i både Indien og Sydafrika er vigtige, fordi begge lande spiller en stadig mere betydelig rolle i globale sammenhænge og er centrale repræsentanter for det globale syd. I Indien er over 900 millioner mennesker berettiget til at stemme, og valget i 2024 forventes at blive det største valg i verdenshistorien.
I Danmark skal vi, sammen med EU’s 26 andre medlemslande, derudover stemme til Europa-Parlamentsvalget i juni. I DR’s analyse beskrives valget som det absolut mest betydningsfulde for den danske befolkning, fordi sammensætningen af Europa-Parlamentet kommer til at få afgørende betydning for en række politiske områder på nationalt plan, bl.a. på klima- og energiområdet. Indenfor EU’s grænser har antidemokratiske strømninger også gjort sit indtog, hvilket særligt kommer til udtryk i lande som Ungarn, Polen og Grækenland, der alle har oplevet nedgang på demokratiindekset.
Se en komplet liste over valgene i 2024 her.
Reaktioner fra FN
OHCHR, sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, udtrykker bekymring for, at flere af valgene i 2024 er baseret på tendenser, der strider imod principperne for menneskerettigheder og demokrati. Tendenserne omfatter bl.a. hadtale mod minoriteter, spredning af misinformation og en stigning i antallet af politiske partier og bevægelser, der modkæmper de demokratiske institutioner. Ifølge OHCHR kan demokratiske valg, der er præget af førnævnte tendenser, medvirke til en eskalation af samfundsmæssige spændinger og splittelse. Spændinger og polarisering kan føre til en forsømmelse af menneskerettigheder, hvilket som regel rammer minoriteter. Simon Walker, chef for Rule of Law and Democracy Section i OHCHR, udtaler: ”Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er indbyrdes afhængige og styrker hinanden. At svække den ene sætter de andre i fare.”
FN’s chef for menneskerettigheder Volker Türk er bl.a. kritisk stemt over for valgene i Chad og Rusland, hvor oppositionslederne i de to lande, Yaya Dillo og Alexai Navalny, for nylig er blevet dræbt. Türk udtrykker også bekymring for valgene i Ungarn, Indien og Libyen, der hhv. har udfordringer med antidemokratiske lovændringer, diskrimination mod minoriteter og opretholdelsen af velfungerende demokratiske institutioner.
FN’s arbejde for at sikre demokratiet
OHCHR arbejder aktivt for at beskytte menneskerettighederne under og efter valg. Organisationen opsporer og rapporterer om eventuelle krænkelser af menneskerettigheder, udbyder kurser om folkeafstemninger til nationale menneskerettighedsforkæmpere og –institutioner, udbyder tekniske løsninger, der skal sikre en retfærdig valgproces og støtter marginaliserede grupper. På trods af en bekymrende stigning i autokratiske tendenser, er man i OHCHR fortrøstningsfuld for udviklingen af velfungerende demokratier på det globale plan. Flere civile initiativer og protester, både under og uden for valgperioder, har nemlig vist, ”at folk fortsætter med at kræve menneskerettigheder og lighed.” Ifølge Simon Walker er det måske vigtigere end nogensinde at holde fast i og værne om demokratiske principper og rettigheder: ”Netop i denne tid med usikkerhed og uforudsigelighed må vi forblive urokkelige i vores engagement i demokrati og menneskerettigheder.”