Lever Israel op til den internationale domstols krav?

Foto: ICJ-CIJ/ Frank van Beek

26. januar læste retspræsidenten ved Den Internationale Domstol, ICJ, Joan Donoghue en afgørelse op, der sidenhen er blevet kaldt historisk. Historisk, fordi domstolen bekendtgjorde, at der var juridisk grundlag for at gå videre med Sydafrikas anklager om, at Israel begår folkedrab i Gaza. I afgørelsen fremgik det, at Israel skal gøre alt, hvad der står i deres magt for at undgå, at deres krigshandlinger fører til folkedrab. Derudover pålagde retten Israel at efterfølge seks hastetiltag. Retten gav Israel én måned til at fremføre beviser for, at de handler i henhold til ICJ’s afgørelse.

De seks hastetiltag fra ICJ

Inden vi ser på statussen, genopfrisker vi kort, hvilke seks hastetiltag ICJ pålagde Israel.

• Israel skal gøre alt, hvad der står i deres magt for at undgå handlinger, der fremgår i Artikel 2 i FN’s folkemordskonvention fra 1948
• Israel skal forsikre, at deres militær ikke forbryder sig mod Artikel 2 i FN’s folkemordskonvention
• Israel skal forhindre og straffe offentlige opfordringer til at begå folkemord i Gaza
• Israel skal forsikre, at basale ydelser og nødvendig nødhjælp er tilgængelig for civilbefolkningen i Gaza
• Israel skal forhindre ødelæggelsen af bevismateriale for krigsforbrydelser i Gaza og tillade adgang til undersøgelser af mulige krigsforbrydelser
• Israel skal aflevere en rapport, hvor det fremgår hvilke skridt Israel har taget for at imødekomme kravene indenfor en måned efter afgørelsen 26. januar

15 af rettens 17 dommerne stemte for alle punkterne, hvorimod Ugandas dommer stemte imod alle seks punkter, og Israels dommer stemte mod punkt et, to, fem og seks. 

Situationen er gået fra slem til værre

Da ICJ’s afgørelse blev offentliggjort gav især punkt fire håb for, at den humanitære situation i Gaza ville forbedres. Siden afgørelsen har NGO’er og FN-organisationer dog fortsat kritiseret Israel for ikke at forbedre adgangen til nødhjælp for civile og for fortsat at intensivere krigshandlingerne. UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, skriver, at nødhjælpen i Gaza er halveret siden januar. På mediet X kritiserer Philippe Lazzarini, generalkommissær for UNRWA, den manglende politiske vilje til at øge nødhjælpen, at nødhjælpen ikke lukkes over grænsen til Gaza, at det israelske militær angriber nødhjælpskonvojer og kollapset af civil orden i Gaza, der gør det farligt at uddele nødhjælp. Ifølge UNRWA kom der i gennemsnit kun 98 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza pr. dag i februar, hvilket er en halvering sammenlignet med tallene fra januar 2024. UNRWA vurderer, at det nødvendige antal lastbiler er 500 pr. dag.

Susanne Dahl, generalsekretær for UNICEF Danmark, fortæller til DR, at det nærmest er umuligt for nødhjælpsarbejdere at komme til den nordlige del af Gaza, og at der i hele Gaza er en enorm mangel på fødevarer og rent drikkevand. I UNICEF frygter man, at antallet af børn, der vil dø af sygdomme og sult vil eksplodere, hvis situationen fortsætter som nu. Ifølge Susanne Dahl har den humanitære krise i Gaza udviklet sig ”fra slem til værre” siden 26. januar.

Human Rights Watch vurderer, at Israel ikke har levet op til kravet om, at sikre adgangen til nødhjælp i Gaza. Omar Shakir, direktør for anliggender vedr. Israel og Palæstina i Human Right Watch, udtaler: ”Den israelske regering sulter Gazas 2,3 millioner palæstinensere og udsætter dem for endnu mere fare end før ICJ’s bindende afgørelse. Den israelske regering har simpelthen ignoreret rettens afgørelse og på nogle måder endda intensiveret undertrykkelsen, inklusive yderligere blokade af livreddende nødhjælp.”

Mandag d. 26. februar afleverede Israel rapporten til ICJ. Israel har afvist anklager om folkemord og anklager Hamas for at tilbageholde nødhjælp fra civilbefolkningen. Israel har også kritiseret FN for at nedskalere nødhjælpen. ICJ skal nu gennemlæse og vurdere Israels argumenter, der fremgår i rapporten.

Webinar om retssagen mellem Sydafrika og Israel

6. marts afholder vi i samarbejde med dr.jur. Frederik Harhoff et webinar om sagen mellem Sydafrika og Israel. Frederik Harhoff er professor i folkeret og har været dommer ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Webinaret er gratis, men det kræver tilmelding. Tilmeld dig her.