Konference 24. oktober: Fandt vi fremtiden?
Foto: Pixabay/ JamiePLopes
Fandt vi fremtiden? Hvordan kan unge tegne fremtiden med FN i ryggen?
Sådan lyder overskriften når FN-forbundet holder konference 24. oktober på Christiansborg. En konference, der er arrangeret i samarbejde med FN’s ungdomsdelegater og vores folketingsgruppe.
Med udgangspunkt i efterårets Summit of the Future (Fremtidens Topmøde), som holdes 22. – 23. september diskuterer vi, hvilken fremtidig rolle unge vil spille i forhold til FN’s fokusområder: Fred, rettigheder og bæredygtig fremtid.
Der er tre paneler og i hvert af dem møder du et af FN’s danske ungdomsdelegater, en FN-ekspert og en folketingspolitiker. Foreløbig har MF for Enhedslisten Trine Pertou Mach, direktør for UNDP, Henrik Fredborg Larsen, direktør for UN Women Caroline Rusten, programmedarbejder Mette Strandlod fra UNFPA, ungdomsdelegater Jacob Blasius, Abdulkarim Harakow, Nikolaj Rosenkilde Kølbæk og Silke Birkenborg Andersen bekræftet, at de glæder sig til at komme og deltage som paneldeltagere.
Det er gratis at deltage men du skal huske at tilmelde dig her.
Efter konferencen er der en lille reception, hvor du kan møde paneldeltagerne og de øvrige deltagere.
Vi glæder os til at se dig!
Foreløbigt program:
13.00: Ankomst og registrering
13.30: Velkomst
13.40 - 14.15: Rettigheder (panel 1): Jobskabelse – digitale rettigheder – menneskerettigheder
14.15 - 14.50: Fred (panel 2): Danmark i Sikkerhedsrådet - kvinder i fredsprocesser – ungeinitiativer for fred og forståelse
14.50 - 15.25: Bæredygtig fremtid (panel 3): Vejen til 2030 – beyond GDP – tekniske/digitale løsninger til en bæredygtig fremtid
15.25: Afslutning og perspektivering
Reception
Konferencen har et unge-fokus, men alle interesserede er velkomne: Organisationer, ungdomspartier, højskoler, ungdomsuddannelser og andre med interesse i FN-området. Oplæggene bliver holdt på dansk.