Jordens Dag: I Danmark tænker vi grønt men lever kulsort
Foto: Pixabay/jplenio
På dage som i dag, hvor lysegrønne knopper titter frem på hækkene langs villavejene og kirsebærtræernes lyserøde kroner kæmper om forbipasserendes opmærksomhed, glemmer man næsten, at vores jordklode ikke har det godt. Man glemmer næsten, at kloden langsomt kvæles i overforbrug, olie og røde bøffer. Men også kun næsten. Vores jordklode har det ikke godt, og i dag, på Jordens Dag, bør vi alle tænke over, hvordan vi sammen kan passe bedre på den planet, vi bor på.
I Danmark er vores nationale selvopfattelse grøn. Vi promoverer os på den globale scene som first movers, når det kommer til den grønne omstilling og udvikling af teknologiske løsninger, der skal redde klimaet. Det er til dels berettiget, og Danmark kan give sig selv et lille klima-klap på skulderen. Men det bliver også kun til et lille klap, for selv om vi er gode til at tænke grønt, er de fleste af os knap så gode til at leve grønt. Danmark er et af de lande i verden, der er allerhurtigst til at opbruge jordens ressourcer årligt, og vi udleder langt mere CO2 pr. indbygger end den gennemsnitlige verdensborger.
Hvert år opgør tænketanken Global Footprint Netwok verdens og de enkelte landes overshoot day. Overshoot day er den dag, hvor jordens naturlige ressourcer er opbrugt. Når overshoot-dagen passeres, bruger vi altså ressourcer, som jorden ikke selv kan nå at skabe. Opgørelsen viser, at Danmarks overshoot day i 2024 allerede faldt 16. marts. Efter kun to en halv måned havde Danmark altså allerede opbrugt de ressourcer, vi skulle have brugt på et helt år. Siden opgørelsen for 2023 er vi samtidig rykket to pladser op på listen, og Danmarks forbrug ligger nu på samme niveau som Oman. Danmark ligger derudover en del over Norge, Finland og Sverige, hvis overshoot day først falder i midten af april. Planetens samlede overshoot day i 2024 er 25. juli og falder tidligere end i 2023.
Ifølge tænketanken Concitos beregninger er danskernes årlige udledning af CO2 et af verdens højeste. I Danmark udleder vi nemlig 13 ton CO2 årligt, hvilket svarer til ca. det dobbelte af den gennemsnitlige verdensborger. De to tungeste CO2-poster for danskerne er transport og fødevarer, og ifølge Concito er det nødvendigt, at vi nedbringer det gennemsnitlige CO2-udslip i Danmark, hvis vi skal kunne være med i den globale kamp for at nå FN’s 2030 mål, der blev nedskrevet i Parisaftalen.
FN og klimaforandringerne
I FN arbejder man ud fra den overbevisning, at der må findes globale løsninger til at modarbejde de menneskeskabte klimaforandringer, der påvirker hele verden. FN har bl.a. udarbejdet en klimakonvention (UNFCCC) og samler hvert år repræsentanter fra alle medlemslande til et klimatopmøde (Conference of the Parties, COP). I 2015 blev en af de vigtigste aftaler vedr. klima indgået til topmødet i Paris. I Parisaftalen indvilligede verdens lande nemlig i at indgå i en bindende aftale, der bl.a. binder landene til at arbejde for at holde klodens temperaturstigning på under to grader. FN har markeret Jordens Dag siden 2009, og på dagen opfordrer FN til, at man tænker over sin egen rolle i kampen mod de klimaforandringer, der allerede har drevet millioner på flugt og ødelagt vigtige naturområder.