Institut for Menneskerettigheder: Otte ud af ti minoritetsetniske personer har oplevet racisme i Danmark

Foto: Pixabay/Samilustrando

I dag markerer FN den internationale dag for eliminationen af racediskrimination. Racisme er et globalt problem, men en rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at det måske er på tide, at man fra dansk side vender blikket indad og fokuserer på udfordringer med racemæssig diskrimination i Danmark. Rapporten afslører nemlig, at racismen er et udbredt problem i det danske samfund.     

Lovgivning og usynlige strukturer

I 1969 trådte FN’s internationale konvention mod racediskrimination i kraft, og i 1971 ratificerede Danmark konventionen, hvilket forpligter Danmark til at arbejde for at bekæmpe racisme. Udover at ratificere internationale konventioner har Danmark vedtaget flere nationale love, der skal bekæmpe racisme. Iflg. dansk lovgivning er det bl.a. ulovligt at udtale sig nedsættende pga. race eller etnicitet og at diskriminere på arbejdsmarkedet eller at nægte folk adgang til offentligt tilgængelige steder, herunder parker og diskoteker, pga. etnicitet. På trods af juridiske tiltag og lovmæssige justeringer eksisterer racismen stadig i Danmark, og etniske minoriteter oplever særligt udfordringer med strukturel racisme. Strukturel racisme er en mindre udtalt form for racisme, hvis tilstedeværelse kan være svær at vise konkrete beviser på. Mira Skadegård, forsker i strukturel diskrimination, har til Jyllands-Posten forklaret strukturel diskrimination således:

”Det, der er med strukturel racisme, er imidlertid, at den ofte findes i det skjulte, i samfundets store ubeviste jeg. Det gør den, fordi den er opbygget over lang, lang tid, hvilket har fået den til at virke helt normal”. Ifølge Mira Skadegård kommer strukturel racisme bl.a. til udtryk gennem reproduktion af fordomme og stereotyper, hvilket eks. kan påvirke muligheden for at få et job.      

Racisme i Danmark

I november 2023 udgav Institut for Menneskerettigheder en rapport, der belyser omfanget af racisme i Danmark. Rapporten kaldes den mest omfattende rapport om racisme, der nogensinde er blevet lavet i Danmark, og den bygger på data, der er indsamlet fra omkring 4300 minoritetsetniske personer i Danmark. Rapporten viser, at otte ud af ti af de adspurgte personer havde oplevet diskrimination eller racistiske fordomme i året op til undersøgelsen. Over seks ud af ti havde oplevet ulovlig diskrimination, og flere af de adspurgte angiver, at de har oplevet racisme flere gange. Rapporten viser derudover nøgletal såsom:

• Omkring hver tredje har oplevet at blive stoppet af politiet uden en umiddelbar årsag
• Hver anden, der har sendt en ansøgning, har oplevet at blive afvist pga. etnisk baggrund
• Hver fjerde har oplevet at blive nægtet adgang til offentlige steder, såsom diskoteker
• Hver ottende har oplevet vold eller trusler om vold pga. deres etniske baggrund
• Kun 11 procent har anmeldt, hvis de er blevet udsat for racisme eller diskrimination. Størstedelen tror ikke på, at en anmeldelse nytter

Se flere nøgletal og læs hele rapporten her.

Institut for Menneskerettigheder anbefalede ved rapportens udgivelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejdede en national handlingsplan. Regeringen har lovet at udarbejde en national handlingsplan, der kunne fremlægges i første halvdel af 2024. Pr. dags dato er der endnu ikke fremlagt en handlingsplan.

FN’s kritik af racisme i Danmark

En af de etniske minoriteter, der oplever racistisk diskrimination i Danmark er personer med inuitbaggrund, og i 2023 udtrykte FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder kritik af Danmarks behandling af denne befolkningsgruppe. Kritikken bundede særligt i, at grønlændere i Danmark udsættes for strukturel racisme, og at de oplever diskrimination i offentlige instanser. FN’s rapportør opfordrede til, at man fra dansk side bør lægge et større fokus på bekæmpelsen af racisme mod grønlændere.