Sof Banner Announcement
4. september 2024

FN-forbundet holder konference 24. oktober – og du er inviteret!

Foto: Summit of the Future

Fandt vi fremtiden? Hvordan kan unge tegne fremtiden med FN i ryggen?

Sådan lyder overskriften når FN-forbundet holder konference 24. oktober på Christiansborg. En konference, der er arrangeret i samarbejde med FN’s ungdomsdelegater og vores folketingsgruppe.

Med udgangspunkt i efterårets Summit of the Future (Fremtidens Topmøde), som holdes 22. – 23. september diskuterer vi, hvilken fremtidig rolle unge vil spille i forhold til FN’s fokusområder: Fred, rettigheder og bæredygtig fremtid.

Der er tre paneler og i hvert af dem møder du et af FN’s danske ungdomsdelegater, en FN-ekspert og en folketingspolitiker.  

Det er gratis at deltage men du skal lige huske at tilmelde dig her.

Efter konferencen er der en lille reception, hvor du kan møde paneldeltagerne og de øvrige deltagere.

Vi glæder os til at se dig!

 

Foreløbigt program:

13.00: Ankomst og registrering 

13.30 Velkomst

13.40 - 14.15: Rettigheder (panel 1): Jobskabelse – digitale rettigheder – menneskerettigheder

14.15 - 14.50: Fred (panel 2):  Danmark i Sikkerhedsrådet - kvinder i fredsprocesser – ungeinitiativer for fred og forståelse 

14.50 - 15.25: Bæredygtig fremtid (panel 3): Vejen til 2030 – beyond GDP – tekniske/digitale løsninger til en bæredygtig fremtid

15.25: Afslutning og perspektivering

Reception

Konferencen har et unge-fokus, men alle interesserede er velkomne: Organisationer, ungdomspartier, højskoler, ungdomsuddannelser og andre med interesse i FN-området. Oplæggene bliver holdt på dansk.