Der er plads til forbedring, når det kommer til menneskerettigheder i Danmark

Foto: Pixabay/ Kalhh

I FNs Menneskerettighedsråd er der regelmæssige gennemsyn af alle medlemslande. Hvordan lever de enkelte lande op til deres forpligtelser?

I 2021 var Danmark til gennemsyn i den såkaldte UPR-proces (Universal Periodic Review), hvor medlemslande kan komme med anbefalinger. Det benyttede rigtig mange sig af, så der kom knap 300 anbefalinger til Danmark. Heraf nikkede regeringen til de fleste.

Lige nu er vi i gang med en midtvejsevaluering der skal vise, om Danmark lever op sin sine løfter, og her har NGO’er ligesom regeringen mulighed for at introducere deres synspunkter. Ikke mindre end 30 danske NGO’er, blandt andet FN-forbundet, har bidraget til en rapport på 39 sider, som er sendt til FNs Menneskeretsråd. 

Rapporten fokuserer på emner, hvor regeringen officielt har tilkendegivet at have fulgt anbefalingerne, eller allerede levet op til dem, men hvor NGO’erne mener, at der er noget at komme efter, når man dykker ned i praksis. Et par nedslag:

Det delvist positive afsnit

Danmark er uvillig til at inkorporere FN-konventioner i dansk lovgivning, men der er ros for at man i det mindste har taget et lille skridt ved at arbejde på at få FN-definitionen af tortur og anden umenneskelig behandling ind i dansk straffelov.

Virksomheder skal overholde menneskerettighederne, også ved krig

FN-forbundet har sammen med Amnesty International påpeget, at lovgivningen omkring virksomheders ansvar for at overholde menneskerettighederne, også i deres importpolitik, skal være på plads. Lige nu arbejder EU på en lignende lovgivning og opfordringen er, at Danmark gør det samme. En særlig anbefaling handler om virksomheders ansvar for at holde sig fra eksport af våben og våbendele, som kan bruges til at krænke menneskerettigheder i krig og konflikt - ikke mindst med situationen i Ukraine og Gaza i baghovedet. Her har Danmark ikke været helt omhyggelig i sin kontrol.

Det kniber med statsborgerskab til statsløse

Danmark er forpligtet af konventionen om bekæmpelse af statsløshed. Alligevel er det mere end svært for statsløse at få statsborgerskab i Danmark. I rapporten nævnes at kun 17 ud af 845 statsløse fra Bhutan har opnået statsborgerskab efter 10 år i Danmark – og kun 45 har fået permanent opholdstilladelse. Det er generelt blevet vanskeligere at få statsborgerskab i Danmark. 10 procent af alle voksne i Danmark er ikke statsborgere, og kan altså ikke stemme til folketingsvalg, på trods af de har boet her i årevis.

Problematisering af den såkaldte midlertidighed

For nogle år siden indførte Danmark en hovedregel, at man kun tildeler midlertidige opholdstilladelser til ellers anerkendte flygtninge – og det i op til 8 års ophold. Rapporten stiller spørgsmålstegn ved, om dette er i overensstemmelse med princippet om, at flygtninge skal behandles som andre borgere – og om det er positivt for integrationen af placere mennesker i en midlertidig status så lang tid?

Lige adgang til sundhedsydelser?

Regeringen har i sin rapport tilkendegivet at alle i Danmark har samme adgang til sundhedsydelser. I NGO-rapporten peges på at nytilkomne efter tre år ikke længere har adgang til gratis tolkehjælp ved lægebesøg – og at det er svært at få dispensation, selv om der for nogle er særlige udfordringer med at få lært det danske sprog. Der peges også på at personer, som er uregistrerede i Danmark, selv skal betale for alle andre sundhedsydelser end hjælp ved fødsel. Uregistrerede kan f.eks. være kvinder, der er ofre for menneskehandel og prostitution.

Der er i alt 15 tematiske afsnit i NGO-rapporten – læs selv videre her!

Denne artikel er skrevet af Ole Olsen fra FN-forbundets menneskeretsudvalg.