Danmark vil fokusere på kvinder, fred og sikkerhed i Sikkerhedsrådet
Foto: UN Photo/Gregorio Cunha
Om ganske kort tid står det klart, om Danmark tildeles et sæde i FN’s Sikkerhedsråd og dermed får muligheden for at forme Rådets arbejde ud fra de prioriteter, man fra dansk side finder mest vigtige. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen offentliggjorde tidligere på året, hvilken hovedprioritet og mærkesager Danmark vil fokusere på som medlem af Rådet. En af mærkesagerne er at styrke Kvinde-, Freds- og Sikkerhedsdagsordnen. Onsdag markerede FN den internationale dag for FN’s fredsbevarende styrker, og i den forbindelse vil vi dykke ned i, hvad Kvinde-, freds- og sikkerhedsdagsordenen omfatter, og hvorfor Danmark vil bidrage til at styrke den.
FN og fredsarbejde
En af FN’s vigtigste funktioner er at arbejde for en fredeligere og mere sikker verden. Derfor giver det sig selv, at fredsarbejde er en helt central del af FN-systemet. Sikkerhedsrådet er det mest centrale organ i FN, når det kommer til fred og sikkerhed, og Rådet kan tage forskellige værktøjer i brug for at opretholde international fred og løse konflikter, der er gået i hårdknude. Rådet kan bl.a. indkalde stridende parter til dialog eller indsætte fredsbevarende styrker. Som det eneste råd i FN kan Sikkerhedsrådet også pålægge lande sanktioner eller tage militær magt i brug.
Kvinder i de fredsbevarende styrker
De fredsbevarende styrker er en af de FN-enheder, der arbejder målrettet, for at skabe en mere jævn kønsbalance mellem de ansatte. De fredsbevarende styrker er særlige på den måde, at de indsættes i lande, der befinder sig i overgangen mellem konflikt og fred. Enheden må kun bruge våben i selvforsvar, og den består både af militært personel, politibetjente og observatører. FN indsatte for første gang fredsbevarende styrker i 1948 i Palæstina og har siden gennemført 71 operationer. Når de fredsbevarende styrker arbejder i konfliktramte områder, er kvindelige ansatte afgørende for bl.a. at skabe tillid mellem lokale kvinder og FN’s udsendte og at bidrage med viden, kompetencer og nye ideer til, hvordan man sikrer kvinders velbefindende under konflikter. Selvom FN lægger et stadig øget fokus på kvinders vigtige funktion i fredsarbejde viser tal fra 2020, at der fortsat er en skæv kønsbalance mellem de ansatte. Tallene viser, at ud af de 95.000 ansatte i FN’s fredsbevarende styrker var 4,8 pct. af det militære personel og 10,9 pct. af politibetjentene kvinder i 2020. FN’s målsætning er, at man inden udgangen af 2028 har øget andelen af kvinder i den militære del til 15 pct. og kvindelige betjente til 25 pct.
Resolution 1325
Det er ikke kun i de fredsbevarende styrker, at FN ikke har været i stand til at skabe kønsmæssig diversitet blandt ansatte, der arbejder med fredsarbejde og sikkerhed. Den skæve kønsbalance eksisterer på alle niveauer af fredsarbejdet, og det er et problem, fordi konflikter rammer og opleves forskelligt alt efter køn. Derfor har FN arbejdet aktivt for at øge diversiteten, hvilket bl.a. er sket ved, at Sikkerhedsrådet i år 2000 vedtog resolution 1325, der omhandler kvinders rolle i fredsarbejde. Med resolutionen sættes der både fokus på, hvorfor kvinder bør være en større del af fredsarbejdet, og hvordan konflikter særligt rammer kvinder.
Siden resolutionen blev vedtaget, har Danmark været stærkt engageret i arbejdet med at fremme kvinders rolle i fredsarbejde og varetage kvinders interesser i konflikter. I 2005 blev Danmark det første land i verden til at udarbejde en national handlingsplan for implementeringen af resolutionen. Danmark har siden hen udgivet tre opdaterede handlingsplaner, hvoraf den seneste blev udgivet i 2020. Ifølge Udenrigsministeriet er Danmarks udgangspunkt for arbejdet med resolution 1325 rettighedsbaseret og rodfæstet i overbevisningen om, at kvinder såvel som mænd har ret til at bidrage til samfundsændringer på lokalt og nationalt niveau. Derudover påpeger Udenrigsministeriet vigtigheden af at tænke ”kvinder og mænds ligestilling, rettigheder, interesser, sårbarheder og behov” ind i alle faser af fredsarbejdet. Fra dansk side tillægger man også den del af resolutionen, som omhandler seksuel og kønsbasseret vold mod kvinder i konfliktzoner stor betydning, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem en nultolerance overfor krænkelser begået af samarbejdspartnere eller repræsentanter fra Danmark. Når Danmark har valgt resolution 1325 som en af mærkesagerne for arbejdet i Rådet sker det, ifølge Udenrigsministeriet, derudover på baggrund af forskning, der viser, at fredsprocesser bliver mere holdbare, hvis kvinder involveres i fredsarbejdet på lige fod med mænd.
Udover Kvinde-, Freds, og Sikkerhedsdagsordnen vil Danmark fokusere på yderligere to mærkesager og en hovedprioritet. De to mærkesager omhandler sammenhængen mellem klimaforandringer, fred og sikkerhed, og hvordan man kan tilpasse Sikkerhedsrådet til den nuværende og forandrede magtbalance. Hovedprioriteten er at fremme og styrke den internationale og humanitære folkeret. Den 6. juni afgøres det, om Danmark tildeles en plads i Sikkerhedsrådet.
Læs mere om den internationale dag for fredsbevarende styrker her
Læs mere om Danmark i Sikkerhedsrådet her
Læs mere om Danmarks prioriteter som medlem af Sikkerhedsrådet her