Danmark får en plads i FN’s Sikkerhedsråd
Foto: UN Photo/Eskinder Debebe
Torsdag stod det klart, at Danmark, Grækenland, Somalia, Pakistan og Panama optages som medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2025-2026. Afgørelsen blev truffet gennem en afstemning i FN’s Generalforsamling, hvor Danmark med sine 184 stemmer blev topscoren blandt de fem nye valgte medlemmer. Når Danmark efter årsskiftet tiltræder rådet, bliver det femte gang, at Danmark får lov til at sidde med i det råd, der kaldes et af verdens vigtigste politiske organer.
Stor opbakning forpligter
Da det danske resultat blev læst op i Generalforsamlingen, afslørede store smil og highfives blandt de danske repræsentanter stor glæde og måske også en smule lettelse. Torsdagens afgørelse er nemlig kulminationen på et flerårigt kandidatur, hvor repræsentanter fra Danmark har arbejdet intensivt for at føre kampagne for Danmarks optagelse. At hele 184 lande ud af de 190 medlemslande, der deltog i afstemningen, har valgt at stemme for Danmarks optagelse er en stor anerkendelse, og ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen forpligter tilliden.
- Vi har med resultatet i dag fået støtte fra langt størstedelen af FN’s medlemsstater. Det forpligter. Det er fortsat FN, vi vender os mod, når vi skal finde løsninger på de store globale kriser. I en tid, hvor forholdet mellem stormagterne i Sikkerhedsrådet er udfordret, vil Danmark arbejde for den fælles samtale og de fælles beslutninger. Og for at være bindeled mellem de store og små lande i Sikkerhedsrådet”, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Lars Løkke Rasmussen udtaler til TV2, at han håber, at Danmark kan bruge sin rolle som brobygger til at skabe resultater i Rådet.
- Det er ikke fordi, at to år med Danmark i Sikkerhedsrådet får alle verdens problemer til at gå væk, men jeg håber, at vi kan gøre en forskel, fordi vi bliver set på som en ærlig brobygger.
Udenrigsministeren understreger derudover, at man som valgt medlem har en reel mulighed for at bidrage til beslutninger, selvom vetoretten kun er forbeholdt Rådets permanente medlemmer.
- De ting, der trods alt er sket omkring Israel-Gaza i FN’s Sikkerhedsråd, er jo sket, fordi de indvalgte medlemmer, ikke de store med vetoretten, har arbejdet godt sammen, og det forudser jeg, at det også er en rolle, Danmark skal ind og tage.
Danmarks prioriterer
Der sidder kun 15 medlemmer i Sikkerhedsrådet, hvoraf fem af dem – Kina, Rusland, USA, Frankrig og Storbritannien – er permanente og har vetoret. De resterende ti medlemmer er valgte medlemmer og sidder hver især for en toårig periode, hvor de har mulighed for at påvirke og bidrage til Rådets arbejde. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere på året præsenteret, hvilke fokusområder Danmark vil prioritere som medlem af Rådet. Danmarks vigtigste prioritet er at forsvare folkeretten. Derudover vil Danmark arbejde for tre mærkesager, der omhandler forbindelsen mellem klima, fred og sikkerhed, at styrke kvinders rolle i fredsarbejde og at tilpasse rådet nye globale udfordringer og magtbalancer.
FN-forbundet sender lykønskninger og en opfordring til udenrigsministeren
Klapsalverne efter afsløringen af gårsdagens resultat har lagt sig, og selv om der fortsat er meget at fejre og glæde sig over, har forperson Jens Christian Wandel på vegne af FN-forbundet sendt en opfordring til Lars Løkke Rasmussen.
I FN-forbundet anerkender man vigtigheden af de prioriteter, udenrigsministeren har fremlagt som Danmarks udgangspunkt for arbejdet i Rådet. Der er dog en overset sag, som FN-forbundet ønsker at fremhæve som særlig vigtig: arbejdet for, at Palæstina tildeles fuldgyldigt medlemskab af FN og anerkendes som en selvstændig stat. I FN-forbundet mener man, at Danmark bør anerkende Palæstina som selvstændig stat, fordi Danmarks anerkendelse vil medvirke til at sætte skub i processen mod en tostatsløsning, som kan bidrage til varig fred for både palæstinensere, israelere og for de omkringliggende lande i regionen. Derudover vil det som medlem af Sikkerhedsrådet blive afgørende for Danmark at tage tydelig stilling til spørgsmålet om en tostatsløsning og en anerkendelse af Palæstina som selvstændigstat på en måde, der vil kunne håndtere politiske skift i USA, Israel og Palæstina.