COP16 blev et gennembrud for oprindelige folk og biodiversitet
Foto: Pixabay/ lgmedia04
Oprindelige folk og små lokale samfund bliver fremover anerkendt som nøgleaktører i verdens bevaringsindsats. Det er blandt resultaterne er FN’s biodiversitetstopmøde, COP16, der netop er afholdt i Colombia.
Og netop anderkendelsen af oprindelige folk er en kæmpe milepæl i historien om multilaterale miljøaftaler. Det understreger Camila Paz Romero, talsperson for oprindelige folk på topmødet, til UN News: ’Oprindelige folk og lokale samfund verden over – forbundet gennem vores viden om omsorg for livet og biodiversitet – husker den lange vej, vi har rejst mod denne aftale’.
Aftalen blev indgået efter lange debatter og diskussioner ved afslutningen af COP16, hvor oprindelige folk og deres samfund blev anerkendt som hovedaktører i biodiversitetsbeskyttelse. Samtidig besluttede man at oprette et subsidiært organ for dem under artikel 8J i konventionen.
Aftalen fastslår specifikt, at hvert land der underskriver skal respektere, bevare og opretholde den viden, de innovationer og de praksisser, som oprindelige og lokale samfund med traditionelle livsstile bidrager med, og som er relevante for bevaring og bæredygtig brug af biologisk mangfoldighed.
På samme måde skabte COP16 rammerne for at oprette en global fond der sikrer en mere lige fordeling af indtægterne fra brugen af digitale sekvensinformationer – de såkaldte genetiske koder, der stammer fra organismers prøver, og som ofte deles digitalt. Både denne viden og pengene derfra skal fremover fordeles mere ligeligt med respekt for nationale bevaringsbehov og biodiversitetsrigdom.
Sidst men ikke mindst bidrog topmødet til at oprette en ’grøn zone’ til de civilsamfundsorganisationer og andre, der deltog. Omkring 40.000 mennesker i grønne aktiviteter i relation til topmødet.