World Clean Up Day (1)
14. september 2023

World Cleanup Day vinder FN-pris for at støtte havet - og verdensmålene

Foto/grafik: World Cleanup Day

Når World Cleanup Day holdes 16. september kan arrangørerne klappe sig på skulderen. De er nemlig vinderne af årets FN’s SDG Action Award som er en pris, der anerkender initiativer der forsøger at nå verdensmålene.

World Cleanup Day handler – udover at gøre opmærksom på affaldssituationen - i høj grad om mobilisering og startede i Estland som en en-dagsoprydning i Estland i 2008; en dag der mobiliserede 50.000 mennesker. Det svarer til 4 % af Estlands befolkning. Frivillige fra 600 forskellige organisationer brugte 6 måneder på at forberede kampagnen, og en mobilisering på 4% af den estiske befolkning svarer til over 230.000 deltagere i Danmark, 2,7 millioner i Frankrig eller over 3,3 millioner i Tyskland.

’Vi ville se, om vi kunne rydde hele landet fra forskellige typer skrald’, siger Heidi Solba, som står i spidsen for initiativet, til UNRIC. UNRIC er FN’s informationskontor. Hun fortsætter: ’Vi fandt efterladte genstande fra den sjovetiske hær in parker og skove. Vi fandt dæk, nogle gange endda køleskabe i det offentlige rum. Dette beviser styrken af civile bevægelser bakket op af en stærk marketingskampagne’.

Siden hen er World Cleanup Day blevet til en global bevægelse. Gennem de seneste 5 år har hele 70 millioner mennesker taget del i den gode sags tjeneste, der tilsammen udgør en fælles front for verdensmålene. Alene sidste år 15 millioner frivillige mobiliseret, og de lagde tilsammen 30 millioner timer til at fjerne omkring 60.000 ton skrald i naturen. Alt dette på kun én dag.  

’Den altoverskyggende ide er skabe forandring i samfundet ved blot at samle folk på gader og stræder og på den måde vise, at samarbejde kan gøre for en forskel. På den måde kan folk opleve at det nytter og så betyder det også meget at man kan se resultatet på lang afstand, når man har ryddet en hel park eller strand’, siger Heidi Solba om dagen.

En stor del af dagen handler om at rydde op på strande, og det er der en helt særlig grund til: 80 procent af det skrald, der bliver fundet på stranden kommer nemlig fra fastlandet. Hvis vi ikke rydder op, ender det i vandet og forurener vores have yderligere. World Cleanup Day handler i høj grad om bæredygtighed, og de opererer da også på tværs af syv uf af 17 mål.

Vil du være med til årets World Cleanup Day? Så hop ind på worldcleanupday.org og find ud af hvor du kan hjælpe.

Vil du være aktiv på de sociale medier? Så brug hashtagget #WorldCleanupDay gerne sammen med FN-forbundets egne hashtags #GlobaltAnsvar og SammenForFN