NY Studietur IG Post 1080X1080
3. marts 2023

Studietur: Besøg FN i New York med FN-forbundet

Har du altid drømt om at besøge FN’s hovedkontor i New York? Så er muligheden der nu. FN-forbundet arrangerer nemlig en studietur 16.-19. maj 2023, hvor vi besøger centrale kontorer i FN’s sekretariat og andre dele af FN-systemet. Vi møder både danske og udenlandske diplomater og FN-ansatte på turen.

Undervejs stiller vi skarpt på FN's arbejde med forebyggelse af konflikter, fredsbevaring og genopbygning af skrøbelige stater.

Du kommer hjem fra turen med en række gode oplevelser, konkret viden om FN og FN-systemet, og ikke mindst en opdateret viden om, hvilken rolle FN spiller i dag i forhold til at mægle og løse konflikter rundt om i verden.

FN’s hovedkvarter i New York består af fire bygninger: Sekretariatet, Generalforsamlingen, konference-område og biblioteket. Den højeste bygning består af 39 etager og fronten er lavet af aluminium, glas of marmor, og dele af bygningen i en speciel grøn tone, der reflekterer lyset på en særlig måde. Den nordlige del af den højeste bygning derimod, er besat af 2.000 tons Vermont marmor.

Der arbejder ca. 25.000 mennesker i FN’s hovedkvarter i New York.

Læs mere om FN's hovedkvarter her.

Læs mere om FN og FN-systemet her.

Læs mere om studieturen her, hvor du også kan tilmelde dig.