Konference: Konflikten ulmer i Vestsahara

Foto: UN Photo

Det har ulmet længe, mens det internationale samfund har kigget væk, men nu har de to stridende parter Polisario og Marokko efter 20 års våbenhvile genoptaget den væbnede konflikt. Der er risiko for, at krigen breder sig til hele Vestsahara og Nordafrika med mange dræbte, sårede og flygtninge til følge. Krigen vil kunne medføre store økonomiske og sociale omkostninger for de involverede lande og befolkningen, som i forvejen ofte lever i dyb fattigdom.

Det er på den baggrund, at FN-forbundet arrangerer en stor konference om konflikten i Vestsahara. Konferencen har fokus på FN’s rolle i at løse konflikten. Det sker 4. juni på Christiansborg, og udover en lang række talere deltager også repræsentanter for de to stridende partner.

Konflikten har en lang historie: Efter at Spanien i 1975 ophørte kolonialiseringen af Vestsahara, besatte Marokko landet og hævdede, at de havde historisk ret til området. Men ørkenområdets oprindelige folk, anført af Frihedsbevægelsen Polisario, krævede selvstændighed og svarede igen med væbnet modstand.

I 1975 afviste Den Internationale Domstol i Haag, at Vestsahara tilhørte Marokko, men Marokko fortsatte alligevel sin besættelse af landet. I 1976 erklærede Polisario oprettelsen af Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik og hævdede suverænitet over hele Vestsahara.

I strid med folkeretten bosatte Marokko efterfølgende omkring 350.000 marokkanere i det besatte Vestsahara, og et flertal af den oprindelige befolkning i Vestsahara måtte flygte til lejre i Algeriet. Her bor fortsat omkring 200.000 saharawier i kummerlige kår i et område, som regnes som ubeboeligt.

I slutningen af 1980’erne blev der, ved hjælp af FN’s specialudsending, gennemført forhandlinger mellem Marokko og Polisario, der resulterede i en våbenhvile og en aftale om at afholde en folkeafstemning om Vestsaharas uafhængighed. FN’s fredsbevarende styrker i Vestsahara MINURSO skulle gennemføre afstemningen, men den er imidlertid aldrig blevet afholdt, fordi parterne ikke kan blive enige om, hvordan den skal foregå.

Polisario vandt både i 2016 og 2018 sager ved EU-Domstolen, som forhindrede EU i at indgå handelsaftaler med Marokko, når det gjaldt Vestsahara. Alligevel har EU-Kommissionen i 2018 valgt at indgå nye handels-og fiskeriaftaler med Marokko.

Flere af de lande, der har taget parti i konflikten er blevet ramt af sanktioner fra marokkansk side, og nogle lande har efterfølgende skiftet holdning. Konflikten har således vokset sig meget kompleks gennem dens lange historie. Politisk er konflikten yderst betændt, og mange frygter, at den vil eskalere og brede sig til andre dele af Afrika, hvis der ikke kommer en løsning.

Læs mere om FN-forbundets konference her.

Læs mere om Vestsahara og konflikten her.