Klimaorganisationer: Sådan kommer vi i mål med klimaaftalen

Foto: Pixabay/ Shargoo

Lavere fart på motorvejen, flere træer og elbusser, ny mad til køerne og solceller på hustage. 

Dét er nogle af ideerne fra den grønne tænketank CONCITO, Klimarådet, Dansk Industri og NGO’en 92-Gruppen der hver især er kommet med nogle bud på, hvordan vi kommer i mål med den politiske aftale, der sætter loft over udslippet af klimagasser i 2025 i deres respektive ide-kataloger. Vi er nemlig langt fra at komme i mål med aftalen. Faktisk viser regeringens nye beregninger, at der mangler en halv million ton. Spørger man Klimarådet og CONCITO, mangler der derimod fire gange så meget. 

Men hvordan når vi så aftalen? Politiken har samlet et overblik, som vi har ladet os inspirere af:

Højere CO2-afgift for erhvervslivet, også landbruget: Erhvervslivet skal betale en afgift for hver ton CO2 de udleder, og dette skal ifølge 92-Gruppen ske hurtigere end i den nuværende aftale. Det anbefales også at landbruget, der hidtil har stået uden for aftalen, bliver inkluderet. Udfordringen ved dette forslag er, at erhvervslivet bliver ramt på sin konkurrenceevne, hvis aftalen ikke gælder alle lande. Desuden frygter landbruget, at produktionen flytter til udlandet. Det forslås også, at skrappere krav til behandling af gylle fra landbruget og en ny type foder til kvæg skal gøre landbruget mindre klimabelastende. Det er dog svært at kontrollere og måle effekten på i praksis. Alt i alt skønnes forslagene at kunne hente op til 3 millioners tons CO2 om året.

Mere grøn energi, og mere grønt i det hele taget: I 2021 blev det politisk besluttet at plante mere skov og målet var 125.000 hektar mere i 2023, men Dansk Industri vil speede processen op, hvilket kan give en klimagevinst på op imod 0,1 million tons CO2 om året. Flere solceller, som kan placeres på boligforeningers tage, er et andet forslag der dog kan blive udfordret af mangel på arbejdskraft og behov for nye regler. Endelig er der et forslag om flere elbusser i landområderne. Ambitionen er, at 3 ud af 4 landbusser drives af grøn energi. En god ide, der dog vil koste 300 millioner kroner frem til 2030.

Sænk fartgrænsen på motorveje: Sænker vi makshastigheden til 100 km i timen, vil det spare 0,3 millioner tons CO2 om året, ifølge beregninger fra Vejdirektoratet. Udfordringen ved denne løsning er, at det kan give længere rejsetid på længere strækninger.

Højere afgifter på diesel: I Danmark er afgiften på diesel lavere end i Tyskland, hvilket lokker udenlandske lastbiler til at tanke op i Danmark. Hvis vi hæver dieselafgiften, fjerner den vedtagne kilometerafgift og/eller sænker udligningsafgiften mellem benzin og diesel, vil vi hente op til 1 million ton CO2 om året. Udfordringen ved denne løsning er, at det kan blive dyrt for statskassen, fordi vi sælger mindre diesel til udlandet.