Klima, Ukraine, hav-aftale og Sikkerhedsråd - det var fokus for dansk deltagelse i UNGA78

Foto: UN Photo

Den sidste uge har stået i FN’s Generalforsamlings tegn, og det har været med massiv dansk deltagelse, og meget snak om blandt andet verdensmålene, som vi desværre stadig er langt fra at komme i mål med.

I forbindelse med FN’s generalforsamling, har FN udgivet en rapport med en dyster fremtidsvurdering. FN forudser nemlig, at kun 12 procent af målene ser ud til at blive opfyldt i tide.  Desuden har omtrent 30 procent af målene enten haft ingen udvikling, eller har udviklet sig i den forkerte retning. Dette kan blandt andet skyldes COVID-19 og krigen i Ukraine, der har sat mange projekter på hold.

Flere af verdens ledere har reageret på dette, inklusive udenrigsminister Lars Løkke, der forventer, at flere medlemslande vil gøre større alvor af deres forpligtelser i forhold til verdensmålene, desto nærmere vi kommer år 2030.

FN’s Generalsekretær, António Guterres, åbnede den del af mødet, der handlede om verdensmålene, med at argumentere for, at for mange medlemslande prioriterer egne interesser frem for en fælles indsats. Derfor blev det også omtalt som et møde ’uden sludder’, hvor medlemslande som USA og Kina ikke var inviteret til at tale, til trods for at disse lande er blandt dem der udleder mest CO2. Dette skyldtes, ifølge Guterres, at hverken Kina og USA ikke var ambitiøse nok i deres tiltag til at stoppe udledningen af CO2. Vi har, ifølge Guterres, åbnet porten til helvede. 

Til mødet var der fokus på udviklingslandene, som var utilfredse med den manglende indsats fra de rigere lande i forhold til at håndtere klimakrisen. Det er nemlig i høj grad udviklingslandene der betaler prisen for de klimaforandringer som de rigere lande har skabt. Mødet blev derfor anset som en lejlighed til at diskutere, hvordan verdenssamfundet kan samarbejde for at støtte udviklingslandene, og forbedre den globale indsats for at reducere klimaforandringer. Flere dårlige nyheder stod dog i kø, da Storbritannien, som ikke deltog i mødet, udsendte en erklæring om at de tilbageruller en række politikker, som var led i at nå ambitionen om ikke at udlede CO2 i 2040.

Flere medlemslande sagde dog at de ville bestræbe sig på mere handling og færre løfter. Derfor kunne Danmark, sammen med flere andre FN-medlemslande, også underskrive en ny aftale ved Generalforsamlingen, som sikrer bedre beskyttelse af det åbne hav. Som en del af verdensmålene, er et mål at 30 procent af havet skal være beskyttet inden 2030, og ved underskrivelsen af denne aftale er medlemslandene et skridt tættere på at nå verdensmålene. Miljøminister Magnus Heunicke sagde om aftalen: 'Med den her aftale er vi landet et ambitiøst sted, som gør det muligt at udpege beskyttede områder på langt størstedelen af verdens havareal. Derfor er vi nu et stort skridt tættere på at kunne nå målet om 30 procent beskyttelse af havet i 2030.' 

Også Ukraine var på programmet, og de nordiske lande deltog i et åbent møde i Sikkerhedsrådet, hvor også Ukraines præsident Zelensky deltog. Til mødet udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: 'Veto-retten (i Sikkerhedsrådet) var aldrig en blankocheck til at invadere andre stater med henblik på at erobre deres territorium. Husk, hvis Rusland stopper med at kæmpe, vil der ikke være krig. Hvis Ukraine stopper med at kæmpe, vil der ikke være en Ukraine.'

Statsminister Mette Frederiksen benyttede ligeledes lejligheden til at tale om den danske kandidatur til Sikkerhedsrådet i 2025-2026. Om det lød det: 'Danmark stiller op til FN’s Sikkerhedsråd, fordi vi tager globalt ansvar. En plads i Sikkerhedsrådet er en af de mest betydningsfulde platforme et lille land som Danmark kan få'.