FN's Klimapanel udgiver 'verdens vigtigste rapport'
Foto: UN Photo
’Klima-tidsbomben tikker. Rapporten er en vejledning til at afværge den. Det er en overlevelsesguide for menneskeheden.’
- FN’s Generalsekretær António Guterres om ny IPCC klimarapport.
Over hele kloden arbejder forskere hver dag med at måle tykkelsen på havisen og gletchernes størrelse. De registrerer havstigninger og temperaturer på havet og i land, de observerer tørker og cykloner, og ser på hvad det betyder for vores liv, overlevelse og produktion af fødevarer – blandt mange ting.
FN’s Klimapanel IPCC er netop kommet med en klimarapport, den første store siden 2014. Rapporten giver direkte anvisninger til politikerne, for det er nu, der skal ske noget, hvis vi vil nå at redde vores klode. Og den opsummerer otte års klimavidenskabeligt arbejde på tværs af tusindvis af forskere med forskellige fagligheder. Det er en samling af verdens fremmeste klimaforskning. Blandt konklusionerne er:
Klodens termostat straffer os. De ekstreme vejr-begivenheder som vi havde forventet ville ramme ved en opvarmning på 1,5 grader, kommer allerede ved 1,1 grad. Havstigninger, masseudryddelse af dyr og planter og gletchersmeltning er rykket frem.
Det er de riges skyld, men de fattiges problem: Det er os mennesker, der hæver klodens temperatur, og det er først og fremmest de riges landes ansvar, for det er dem, der udleder flest drivhusgasser. Men effekterne rammer hårdest i fattigere lande i Afrika, Sydasien og Latinamerika. Op imod 3,6 milliarder mennesker bor i områder, der er ’særligt sårbare’ over for klimaforandringer. De er mere udsatte, hvis f.eks. høsten slår fejl.
Livet på kloden er truet. Højere temperaturer betyder dårligere høst, fordrivelser af fiskestimer og masseudryddelse af dyr og planter.
Men der er håb: Flere lande har forpligtet sig til at handle, grøn energi vinder frem, og vores bygninger bliver stadig mere energibesparende. Det kan stadig lade sig gøre at holde Paris-aftalen.
Adrian Lema er klimachef i DMI og repræsenterer Danmark under arbejdet med rapporten. Han kalder arbejdet ’den vigtigste videnskabelige rapport, verden kommer til at se i dette årti. Der skal lyttes. Den skal bruges til at fortælle politikerne, hvad der skal gøres, hvornår det skal gøres, og hvordan vi styrer uden om de værste problemer.’
Klodens temperatur er allerede steget med 1,2 grad, og det kan mærkes: Sidste sommer lå en tredjedel af Pakistan under vand, store skovområder i Frankrig brændte og floder og søer i Europa tørret ud. I Spanien målte man over 25 grader nytårsdag, og i Frankrig måtte man dele vandflasker ud, fordi det var så tørt, at drikkevandet slap op.
FN’s Klimapanel slår med rapporten fast, at temperaturstigningerne vil medføre usikkerhed om mad- og vandforsyninger, hvilket i sidste ende kan føre til pandemier og konflikter – som er endnu sværere at håndtere. Også i Danmark vil vi mærke det, blandt andet vil vandet stige markant, og stormfloder vil forekommer hyppigere.