FN’s Miljøprogram med ny rapport: Alle alarmklokker ringer

Foto: Pixabay/ SD-Pictures

Verdens fattige lande mangler tusindvis af milliarder til klimatilpasning og det på trods af tidligere løfter om en håndsrækning fra de rige lande. Et løfte, der ikke er blevet indfriet.

Det viser en spritny rapport - Adaptation Gap Report 2023 - fra FN’s Miljøprogram, UNEP

De er ellers penge, der skulle bruges til blandt andet dæmninger, diger og sluser, skove eller varselssystemer mod farligt vejr. Alle tiltag der er nødvendige, hvis landene skal kunne stå imod effekten af klimaændringerne og det varmere klima; flere skovbrande, mere tørke, mere regn og flere oversvømmelser.

Ifølge Inger Andersen, administrerende direktør for UNEP, burde rapportens konklusioner føre til øjeblikkelig action, ikke mindst fordi mange af klimaændringerne er menneskeskabte, og fordi de går hårdest ud over verdens fattigste lande – og dermed de lande, der har mindst ansvar for klimaændringerne. Dem, der har mindst ansvar i blandt andet forurening med klimaskadelige drivhusgasser fra kul, olie og gas. Og det er uretfærdigt, mener UNEP.

Også FN's Generalsekretær António Guterres påpeger, at situationen er alvorlig: 'Rapporten viser et voksende misforhold mellem behovet for at handle på situationen og at rent faktisk gøre det, når det kommer til at beskytte mennesker for ekstreme klimaforhold. Det haster mere end nogensinde før at tage action på at beskytte mennesker og natur.'

Rapporten - som ser på fremskridt i planlægning, finansiering og gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger - konkluderer, at de finansielle behov for tilpasning i udviklingslande er 10-18 gange større end de penge, der reelt bruges. De anslåede omkostninger til tilpasning i udviklingslande er på 215 milliarder dollars om året, alene i dette årti. De nødvendige finanser til at implementere nationale tilpasningsprioriteter anslås til 387 milliarder dollars om året.

Trods disse behov faldt offentlige multilaterale og bilaterale finansstrømme til tilpasning i udviklingslande med 15 procent til 21 milliarder dollars i 2021. Som følge af de voksende behov for tilpasningsfinansiering og svigtende strømme anslås det nuværende tilpasningsfinansieringshul til 194-366 milliarder dollars om året. Samtidig ser det ud til, at planlægning og implementering af tilpasning er på vej til at stagnere. Det er et svigt, der får massive konsekvenser for tab og skader, især for de mest sårbare.

Rapporten identificerer syv måder at øge finansieringen på, blandt andet via indenlandske udgifter og finansiering gennem den internationale, private sektor. Andre mulighede inkluderer pengeoverførsler, øget og tilpasset finansiering til små og mellemstore virksomheder og en reform af den globale finansielle struktur. Den nye fond for tab og skader bliver også nødt til at bevæge sig mod mere innovative finansieringsformer for at nå det nødvendige investeringsomfang.

Rapporten fra UNEP kommer mindre end en måned til årets FN-klimatopmøde, COP28, som i år afholdes i Dubai. Her skal verdens lande forsøge at blive enige om klimatiltag, der kan være med til at bremse den globale opvarmning og ikke mindst afbøde skaderne fra den.

Rapporten er skrevet og redigeret i samarbejde med UNEP Copenhagen Climate Centre.