Får Danmark en plads i FN’s Sikkerhedsråd?
Foto: UN Photo
Ved FN's Generalforsamlings åbning i september 2022 lancerede Danmark sit kandidatur til Sikkerhedsrådet i 2025-2026. Det er attraktivt at være medlem af FN's mest magtfulde organ, og lige så svært at komme ind. Godt 67 procent af FN´s medlemsstater har siddet i Sikkerhedsrådet. Mange i flere omgange, fire for Danmarks vedkommende.
Denne artikel giver en baggrund for Sikkerhedsrådets arbejde og ansvarsområde.
Hvem er med i Sikkerhedsrådet?
Rådet har 5 permanente medlemmer, de såkaldte P-5, og yderligere 10 valgt for to år ad gangen, som er valgt af to tredjedele af Generalforsamlingen, dette for at sikre at et skiftende udvalg af medlemsstater og dermed synspunkter er repræsenteret. Rådet kan forpligte medlemmerne til at udføre dets beslutninger, mens Generalforsamlingens beslutninger er frivillige.
Formandskabet i Sikkerhedsrådet går på skift til medlemmerne for en måned ad gangen. Det er formanden der sætter dagsordenen for møderne, sikrer at verdens konflikter bliver behandlet med opmærksomhed, og præger udviklingen af verdenssamfundets politik for den pågældende konflikt. Det skete for Danmark i 1967, da Hans Tabor var formand for Sikkerhedsrådet på Danmarks vegne. Da Seksdageskrigen mellem Israel og en række arabiske lande brød ud, bragte Tabor konflikten op på Rådets dagsorden, og lykkedes med at forhandle en våbenhvile i stand på kort tid. Danmark satte et betydeligt aftryk som fredsmægler på FN´s Sikkerhedsråd. Det kan ske igen, hvis Danmark kommer ind.
Inde i maskinrummet
Medlemskab af Sikkerhedsrådet indebærer ikke kun at være helt inde i FN’s maskinrum og derved allertættest på beslutningerne. Beslutningerne må også harmonere med Generalforsamlingens indstilling, hvis Rådet ikke skal risikere at miste legitimitet i Forsamlingen. Sikkerhedsrådet kan altså ikke kære solo, men skal arbejde i overensstemmelse med FN’s formål og grundsætninger om bl.a. venskabelige relationer mellem nationer, og overholdelse af menneskerettighederne.
Ansvar for fred og sikkerhed
Selvom ansvaret for fred og sikkerhed er lagt i hænderne på Sikkerhedsrådet, bærer de ikke ansvaret alene. Generalforsamlingen har et vist medansvar. Forsamlingen kan drøfte alle spørgsmål om international fred og sikkerhed, som er blevet fremlagt af en medlemsstat, af Sikkerhedsrådet eller en stat uden for FN. Den kan på eget initiativ tage situationer op, som det vurderer skal behandles, såfremt Sikkerhedsrådet ikke gør det. Et eksempel er, da Generalforsamlingen i 1962 vedtog en resolution, der anbefalede en handelsboykot imod Sydafrika, inkl. af våben og ammunition, som sanktion imod landets apartheid-system. Dér bevægede Generalforsamlingen ind på Sikkerhedsrådets domæne velvidende, at mange lande havde økonomiske interesser i Sydafrika. Ifølge Nelson Mandela havde boykotten uden tvivl betydning for den senere afvikling af apartheidregimet.
Mulighed for at blokere
Der tales meget om P-5s ret til at blokere for beslutninger i Sikkerhedsrådet. I realiteten kan ikke-permanente medlemmer gøre det samme, hvis de samler sig i forenet front og enten undlader at stemme eller stemmer imod.
Hvis Danmark vælges ind i Sikkerhedsrådet og ønsker et resolutionsforslag stoppet, og der ikke er et veto i sigte, kan man med diplomatiet i baghånden hære de øvrige valgte medlemmer om der er tilslutning til en forenet front imod forslaget og eventuelt få det væltet. Det kan være anvendeligt hvis en gennemført beslutning står til at have fatale konsekvenser for nogle af medlemsstaterne. Det gælder altså om at fremme interesserne for hele menneskeheden og alle medlemsstater. Sikkerhedsrådet skal tjene FN’s medlemsnations interesser, snarere end at prioritere egne nationale eller samarbejdspartneres interesser. Danmarks samarbejdsvilje og ikke mindst samarbejdsevne er vidt og bredt anderkendt. Vi kan lede Sikkerhedsrådet til en mere humanistisk tilgang til konfliktløsning og sikre, at hver enkelt part føler sig set og hørt og finde et passende kompromis. Vi er klar til at tage ansvaret på os.
Læs mere om FN-forbundet og Syddansk Universitets konference her.
Læs mere om Sikkerhedsrådet her.