CONCITO: Danskerne sætter verdensrekord i sort aftryk på kloden
Foto: Pixabay/ Ulleo
Det ser sort ud for danskernes CO2-udledning. Hele 13 tons udleder hver dansker hvert år, og det er ca. fire gange så meget, som FN anslår til at være et bæredygtigt niveau. Kødet, bilen og boligen er de tre steder, hvor danskerne udleder mest CO2. Faktisk udleder vi hvert år så meget CO2, at hvis hele jordens befolkning levede som os, ville vi udlede dobbelt så meget på verdensplan.
Det viser en ny rapport fra den grønne tænketank CONCITO, der ser på danskernes forbrug og CO2-udledning. Rapporten 'Danmarks globale forbrugsudledninger' viser tydeligt behovet for en ændring af vaner, men ikke mindst, at vi ikke kan gøre det alene. Det kræver politisk handling, og at erhvervslivet også tager ansvar.
Den største del af vores udledninger kommer fra vores fødevarer. I alt 20 procent kommer derfra, og det er særligt oksekødet, der er synderen. Erstattede vi bøfferne med f.eks. svinekød eller kylling, ville vores CO2-udslip falde med hvad der svarer til 1 ton CO2 om året. Også vores boliger bonner ud. Nybyggeri og renoveringer står for 3 procent af udledningerne, det skyldes at vi bor større og bygger mere. Kunne vi bo på færre kvadratmeter kunne vi belaste klimaet mindre. Og det er ikke kun boligen selv, der udleder, en stor synder er også apparater som f.eks. tørretumbleren og radiatoren. Streamning, når vi skal se Netflix, brusebadet eller elektronik i det hele taget tæller også tung i regnskabet.
Transport står naturligvis også for en stor del af CO2-udledningerne. Både private biler, men også flyrejser og færgetransport. Også tøjindustrien burde få røde ører: Ikke alene er den en af de mest forurenende industrier, men også transporten af tøj og ikke mindst den køb – brug – smid væk kultur, der er forbundet med den, er med til at tøjindustrien ryger på den sorte liste.
Men ikke al udledning skyldes vores (over)forbrug. Også sundhedsvæsenet, skoler og forsvar udleder, og den offentlige sektor står således for hele 18 procent af udledningen. Der er altså brug for nogle politiske aftaler og rammer, for forbrugerne alene kan ikke vende skuden.
Rapportens budskab er derfor ikke, at klimaansvaret ligger hos den enkelte borger, nærmest tværtimod. Det ville selvfølgelig gøre en stor forskel, men skal det virkelig batte noget, skal både vores politikere og erhvervslivet tage ansvar. I forbindelse med rapporten udtalte Klimarådets næstformand til Politiken, at det er svært at kalde sig et grønt forgangsland, når man ikke indfører politiske tiltag. Det kunne f.eks. være afgifter på flyrejser og rødt kød, eller klimavenlig mad i offentlige kantiner. CONCITOs adfærdsanalytiker, Charlotte Louise Jensen, siger det sådan her: '... vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer.'
Vi står med andre ord, over for en række tunge og store beslutninger, hvis vi skal komme i mål med at nedbringe CO2-udslippet.