Alle mennesker er født frie og lige - Menneskerettighedsdeklarationen fylder 75 år
Foto: UN Women
I dag markerer vi, at menneskerettighedsdeklarationen fylder 75 år. Erklæringen indledes med ordene:
…’anerkendelse af den i mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed og retfærdighed og fred i verden’
Verdenserklæringen om menneskerettigheder blev på baggrund af 2. verdenskrigs rædsler vedtaget af FN’s generalforsamling den 10. december 1948 af 48 af de daværende 58 medlemslande. Den indeholder 30 artikler, der omhandler de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som mennesker overalt i verden til enhver tid har.
I spidsen for kommissionen for arbejdet med verdenserklæringen stod Eleanor Roosevelt, USA’s førstedame under præsident Roosevelt. Ud over de mange diplomater og FN-delegerede, der var involverede i at skabe erklæringen, spillede en række kvinder en stor rolle i at få kvinders rettigheder indskrevet i erklæringen. Hansa Mehtaf fra Indien, den eneste kvindelige delegat i menneskerettighedskommissionen, fik ændret ordlyden i artikel 1 fra: ’Alle mænd er født frie og lige’ til ’Alle mennesker er født frie og lige’. I underkommisionen var det den danske FN-delegat og kvindesagsforkæmper Bodil Begtrup, der gjorde, at hele tekstens formuleringer blev kønsneutrale. Evdokia Urdlova, sovjetisk politiker, fik indskrevet retten til lige løn for lige arbejde i artikel 23, og Begum Shaista Ikramullah, pakistansk politiker, stod for at indføre lige rettigheder i ægteskab i artikel 16. Det er dem der er på coverbilledet.
I dag har alle 193 medlemslande i FN har underskrevet erklæringen, og den er oversat til mere end 500 sprog. Den er ikke juridisk bindende for staterne, men er løbende blevet fulgt op af en række menneskerettighedskonventioner, som er folkeretligt bindende for de stater, der har tiltrådt dem. Det er f.eks.: Konventionen mod racediskrimination,1969 Kvindekonventionen, 1979, Børnekonventionen, 1989 og Handicapkonventionen, 2008.
Hvordan sikrer FN menneskerettighederne?
FN oprettede i 2006 Menneskerettighedsrådet, som er FN’s øverste organ i menneskerettighedsspørgsmål. Det er direkte underlagt FN’s Generalforsamling og har ansvaret for, at menneskerettighederne bliver styrket og beskyttet, og det skal gribe ind i situationer, hvor de bliver brudt. Rådet gennemgår menneskerettighedssituationen i verdens lande, og hvert år bliver 48 lande vurderet i et ’Universal Periodic Review’. Rådets medlemmer bliver valgt for tre år ad gangen, og de forskellige regioner har et fast antal medlemmer baseret på befolkningstal. Danmark har haft en plads i rådet fra 2019-2021.
Derudover er der oprettet syv forskellige overvågningskomiteer under de centrale FN-konventioner. Komiteerne overvåger og eksaminerer medlemsstaterne i, hvorvidt de gennemfører de forpligtelser, de har påtaget sig ved at tiltræde konventionerne, og de kommer med anbefalinger til opfølgning.
Hvordan sikrer Danmark arbejdet med menneskerettighederne?
Danmark var i 1949 medstifter af Europarådet, og har efterfølgende forpligtet sig på Den europæiske menneskerettighedskonvention (1992). Konventionen er en forudsætning for medlemskab af EU, og i Danmark er den inkorporeret i den danske lovgivning. Derfor har de danske domstole pligt til at håndhæve den. Europarådet etablerede i 1959 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har til huse i Strasbourg, og som skal sikre, at rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bliver overholdt.
Læs mere om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention her.
Institut for Menneskerettigheder blev oprettet i 1987 som Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution med mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet. Instituttet arbejder også med ligebehandling i forhold til race og etnisk oprindelse og har en særlig rolle i forhold til at overvåge gennemførelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Instituttet laver årligt en status på menneskerettighederne, hvor de beskriver den væsentligste udvikling på 18 områder i Danmark. Rapporten for 2022 er her.
FN’s menneskerettighedskonventioner kan læses her.
Du kan også læse mere om selve FN-dagen her.