‘Action is what the world needs’ - Generalsekretær Antonio Guterres om FN's 78. Generalforsamling

Foto: UN Photo

FN’s årlige generalforsamling (UNGA) finder sted fra mandag den 18. september til tirsdag den 26. september i New York. Generalforsamlingens fokus er at få sat turbo på arbejdet med at nå 2030-agendaen og at finde strategier til at tackle den globale ’polykrise’, som verden står i. I løbet af ugen er der en række topmøder, der kan streames her. 

De næste dage står den på SDG Summit, hvor verdensmålene er i fokus.

Der ventes at deltage 145 lande med omkring 15.000 delegater i generalforsamlingen, herunder statsoverhoveder fra en lang række lande. Fra Danmark deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Nicolai Wammen, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, erhvervsminister Morten Bødskov, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen, foruden naturligvis Statsminister Mette Frederiksen, der taler i aften, og hendes oplæg kan ligeledes streames her. 

Kronprins Frederik deltager også.

På topmødets første dag vil generalsekretær Antonio Guterres holde et indledende oplæg, inden præsidenten for det økonomiske og sociale råd (ECOSOC) formelt vedtager den politiske erklæring, der blev udarbejdet på højniveauforummet for bæredygtig udvikling i juli måned. Se erklæringen her. 

Verden har samlet set kun nået 12 procent af målene, nu hvor der kun er syv år igen til 2030. Og for første gang i flere årtier er fremgangen i udvikling vendt på grund af de sammenfaldende konsekvenser af klimakatastrofer, konflikter, økonomisk nedgang og vedvarende covid-19 effekter. Derfor har præsidenten for UNGA indkaldt alle stats- og regeringschefer til topmøde om verdensmålene den 18. og den 19. september, og dette møde bliver betragtet som det mest centrale i generalforsamlingens topmødeuge.

På topmødet vil der komme en kraftig appel til verdens ledere om at sætte mere turbo på handling og få dem til at reflektere over og i fællesskab tage beslutninger om at gøre en større indsats. Topmødet bliver en mulighed for at forpligte sig på en fremtidsvision, som sikrer, at der ikke er nogen der bliver efterladt tilbage. Der skal afgørende ændringer i engagement, solidaritet, finansiering og handling til for at bringe os tilbage på det spor, der kan udrydde fattigdom, sikre retfærdige samfund og genetablere et balanceret forhold til naturen.

Efter præsidentens indlæg er der paneldebat med verdensmåls-ambassadører, den uafhængige forskergruppe, der har udarbejdet de globale rapporter om bæredygtig udvikling, repræsentanter for unge, civilsamfundet og den private sektor. Endelig vil medlemslandenes handlinger og forpligtelser blive annonceret på vegne af medlemslandegrupperne. Et punkt som er ventet med spænding.

Herefter afholdes der lederdialoger på de forskellige områder.

Under hoveddebatten samles verdens ledere til den årlige debat, i år med overskriften ’Genopbygning af tillid og et nyt take på global solidaritet for at fremskynde handling på 2030-agendaen og verdensmålene, der sikrer fred, velstand, fremgang og bæredygtighed for alle’.

Se direkte transmission fra hoveddebatten på: UN Web TV  klokken 9.00 til 14.45 og 15.00 til 21.00 i New York/kl.15.00 til 20.45 og 21.00 til 03.00 dansk tid.

Læs om de øvrige topmøder her. 

Se også FN’s guide til Generalforsamlingen.

Lidt baggrund om FN’s Generalforsamling:

FN's generalforsamling er et af FN’s seks hovedorganer, og det er her FN’s politik, retning og arbejdsmetoder bliver vedtaget. De øvrige 5 hovedorganer er: Sikkerhedsrådet, Det økonomiske og Sociale Råd, FN’s forvaltningsråd, Den Internationale Domstol og Sekretariatet.

Generalforsamlingen er det eneste organ i FN, hvor alle medlemslandene er repræsenteret. Alle lande har én stemme hver, uanset hvor stort landet er, og hver stemme tæller lige meget. Generalforsamlingens resolutioner er ikke juridisk bindende for medlemslandene, men de er alligevel vigtige. De repræsenterer verdenssamfundets stemme, og dermed den offentlige, internationale holdning, og de kan f.eks. bruges til at lægge et betydeligt pres på parterne i eventuelle konflikter. Generalforsamlingen kan ikke pålægge medlemslandene noget, men det sker ofte, at principper og moralske normer vedtaget af Generalforsamlingen bliver til konventioner og andre forpligtende aftaler mellem landene i FN over tid. På den måde kan resolutionerne få varig betydning i international ret.

Et simpelt flertal er tilstrækkeligt for at vedtage nye resolutioner på generalforsamlingen, men ved særligt vigtige spørgsmål kræver det et flertal på mindst 2/3 af stemmerne. Dette gælder f.eks. resolutioner om fred og sikkerhed, godkendelse af årsbudgettet for organisationen, godkendelse af nye FN-medlemmer og valg af ikke-permanente repræsentanter i FN’s Sikkerhedsråd. Ændringer i FN-pagten kræver også flertal på mindst 2/3 samt støtte fra de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet.

Se her, hvis du vil vide mere om om FN’s øvrige hovedorganer og FN’s opbygning.