21. marts: (Igen) i dag siger vi nej til racisme og diskrimination

Foto: UN Photo/ Paulo Filgueiras

’Jeg er engang blevet spyttet på og bedt om at rejse hjem af en forbipasserende cyklist.’

- ung dansker med udenlandske rødder.

I dag er det FN’s dag mod racisme og diskrimination. Hvert år bliver dagen markeret 21. marts for at minde om årsdagen for dengang politiet i Sharpville, Sydafrika, åbnede ild og skød 69 demonstranter ved en fredelig demonstration imod apartheid. Siden da er apartheidsystemet faldet, men der er stadig god grund til at markere modstand mod racisme og forskelsbehandling. Ikke kun i Sydafrika, men i hele verden. Også i Danmark.

21. marts er også dagen, hvor FN’s menneskerettighedskonvention fylder 75 år. En konvention, der sikrer alle frihed og menneskerettigheder uden at skele til hudfarve og etnicitet. Ifølge FN’s principper er alle mennesker født frie og lige, og har lige meget ret til at tage del i samfundet. Enhver doktrin om racemæssig overlegenhed bliver betragtet som videnskabeligt falsk, moralsk forkasteligt og som noget, der bør fordømmes, socialt uretfærdig og farlig, og skal blankt afvises. Princippet om lighed kræver også, at alle stater skal fjerne forhold, der forårsager eller bidrager til at opretholde racisme.

Du kan selv hjælpe med at bekæmpe racisme! Det kan du gøre ved at:

Tale og være fortaler – bidrag til at dele fakta og anmeld racisme, når du møder det på nettet. Brug tagget #FightRacism på sociale medier. Sig fra når tonen bliver hadefuld

Uddanne dig og reflektere – bliv klogere, lær mere fra andre og giv din viden fra dig, gerne til børn og unge

Støtte – enten gennem frivilligt arbejde eller donationer

Udøve dine rettigheder – brug din ytringsfrihed, deltag i – eller organiser – fredelige demonstrationer, eller deltag i politiske debatter.

Også i Danmark lever racismen i bedste velgående. DR3 spurgte deres følgere på Instagram om de havde oplevet racisme. Blandt kommentarerne var:

 ’Jeg arbejder som kassedame i Netto. Der var engang en kunde, som ikke ville betjenes af mig på grund af min hudfarve.’

’Jeg bliver tit spurgt, om jeg spiser hunde og katte. Jeg bliver også spurgt, om min mor er luder, fordi hun er fra Thailand.’

’Da jeg gik i 3. klasse, oplevede jeg, at en sælger i en kiosk ikke ville sælge et pølsehorn med kyllingepølse til min veninde (med tyrkiske rødder). Han sagde: "Jeg sælger ikke sådan noget til sådan nogle som dig": Hun blev så ked af det. Vi var ni år.’

’Jeg var på arbejde på en restaurant, hvor jeg skulle servicere et kærestepar. Da de så mig (som er mørk i huden) kaldte de på chefen og spurgte, om de ikke kunne få en hvid person til at servicere dem i stedet for.’

Institut for Menneskerettigheder har også påpeget racisme i det danske samfund, blandt andet gennem FN’s racediskriminationskomité der kritiserede, at den danske regering bruger etnicitet som et kriterie, når et boligområde kategoriseres som udsat. På samme måde fik Danmark af FN’s Menneskerettighedsråd i 2021 en opfordring til, at Danmark udvikler en samlet handleplan mod diskrimination på baggrund af etnicitet og religion.

FN-forbundet opfordrer alle til at tage del i dagen, både til nogle af de mange arrangementer der er landet over, men også på nettet, hvor vi i fællesskab siger nej til racisme.