Afghanistan UN Photo/ UNAMA
24. januar 2022

Ti konflikter du bør følge i 2022

Tænketanken International Crisis Group kommer hvert år ved årsskiftet med en liste på 10 af verdens konflikter, der er værd at holde øje med i året, der venter. Se listen her.

Verden er desværre fuld af krige og konflikter. Tænketanken International Crisis Group, der er en uafhængig organisation, der arbejder på at forhindre krige og forme politikker, der vil opbygge en mere fredelig verden, kommer her med et bud på ti konflikter, vi bør holde øje med i året, der kommer.

1. Ukraine
Krigen i Ukraine tog sin begyndelse i 2014, da Ruslands præsident Vladimir Putin blev vred over, at vesten, som han oplevede det, støttede afsættelsen af en Moskva-venlig, ukrainsk præsident. Det fik Putin til at annektere Krim og støtte separatister i Ukraines østlige Donbass-region. 

Selvom der er blevet indgået fredsaftaler, så ulmer det stadig i det hårdt plagede land. Lige nu har Putin og Rusland igen har samlet tropper ved den ukrainske grænse. Om det betyder, at de igen vil invadere nabolandet, det er fortsat uklart. Men at afvise truslen som et bluff ville være en fejltagelse.
Læs mere om konflikten i Ukraine her.

2. Etiopien
Konflikten i Etiopien er fokuseret i det nordlige Tigray-område. Premierminister Abiy Ahmed beskriver lederne af TPLF-oprørsgruppen i Tigray som magtsøgende skurke, fast besluttet på at ødelægge hans moderniseringsplaner for landet. Tigray-lederne hævder derimod, at de kæmper i selvforsvar, og ser Abiys reformplaner som et angreb på de lokale regioners ret til selvstyre.

Ingen ser ud til at vinde militært i første omgang. Samtidig vil mere krig være katastrofal. Krigen har allerede dræbt titusindvis af mennesker og fordrevet millioner fra deres hjem. Alle parter i krigen er anklaget for krigsforbrydelser. Store dele af Tigray er på vej mod hungersnød. 
Læs mere om konflikten i Etiopien her.

3. Afghanistan
Siden Taliban tog magten i Afghanistan i august 2021, har landet bevæget sig mod en humanitær katastrofe, hvor millioner – ikke mindst børn - kan være i risiko for at sulte. Økonomien er kollapset og Taleban-regeringen har ikke penge til at betale statsansatte. Oveni det er landet ramt af en ødelæggende tørke. 

Selvom voldsniveauet i landet er faldet markant i forhold til for et år siden, fortsætter magtkampen og krigsførelsen mellem Taleban og terrorgruppen IS' lokale gruppe i Afghanistan.

Vestlige ledere bærer en stor del af ansvaret for den situation, som det afghanske folk er i nu. Det øjeblikkelige stop for bistanden har været katastrofalt. FN anslår, at 23 millioner mennesker, mere end halvdelen af befolkningen, vil lide af sult i løbet af vinteren. De fremskridt, der er gjort i de sidste tyve år inden for sundhed og uddannelse, forvitrer.

FN og USA, som har lempet sanktionerne for at tillade nødhjælp, bør tillade normal økonomisk aktivitet. Alternativet er at lade afghanere dø, inklusive millioner af børn. Af alle de fejl, Vesten har begået i Afghanistan, vil det ifølge International Crisis Group være den, der efterlader det grimmeste indtryk. 
Læs mere om situationen i Afghanistan her.

4. USA og Kina
USA betragter Kina som en modstander. Bidens strategi er at sikre, at USA forbliver den dominerende magt i farvandet omkring Kina, parallelt med væksten i den kinesiske militærstyrke. USA ser et stærkere Kina i regionen som en større trussel end at føre en konfronterende Kina-politik.

Kina havde derimod håbet, at konfrontationen med USA var forbi med Trump. De er nu blevet mere bekymrede over USA's Kinas politik under Biden, end de var under Trump, som de håbede repræsenterede en afvigelse.

Mareridtsscenariet - hvor Kina forsøger at overtage Taiwan med magt, og USA føler sig presset til at komme Taiwan til undsætning - er usandsynligt på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre er den igangværende konfrontation mellem verdens mest magtfulde lande risikabel, og påvirker samtidig andre vigtige områder af verdenspolitikken.

Kina er for eksempel mindre fristet til at samarbejde om at løse klimakrisen, så længe USA taler om sit konkurrerende forhold.

5. Iran mod USA og Israel
Da Joe Biden tiltrådte som præsident, lovede han, at USA ville vende tilbage til atomaftalen med Iran, som hans forgænger Donald Trump havde forladt i 2018. Biden-administrationen tabte en masse tid på at genoplive atomaftalen, hele tiden de krævede, at Iran ændrede deres politik først, uden selv at vise nogen tegn på at møde dem.

I juni 2021 blev det klart, at Ebrahim Raisi ville blive Irans næste præsident. Han annoncerede en hårdere position over for USA end sin forgænger. Den hårdere tone skulle vise sig at være sand i de forhandlinger, der fulgte et par måneder senere.

Et sammenbrud i forhandlingerne er en reel mulighed. Det ville være en katastrofe. Det øger sandsynligheden for, at USA vil godkende eller deltage i israelske angreb på iranske atomreaktorer, hvilket igen øger risikoen for, at Iran vil reagere med dødelige angreb flere steder i Mellemøsten, oplyser International Crisis Group.
Læs mere om konflikten her.

6. Yemen
Krigen i Yemen forsvandt en smule fra mediernes overskrifter i 2021, men forbliver katastrofal og kan blive værre.

Houthi-oprørerne har omringet og delvist besat det olierige distrikt Marib. Marib har længe været et vigtigt referencepunkt for præsident Hadi, som stadig har magten der.

Mister Hadi distriktet til houthierne, vil det være et nyt vendepunkt i krigen. Det vil svække hans legitimitet som landets præsident, blandt andet fordi Marib er Hadi-regeringens sidste bastion i nord.

Hvis houthierne overtager Marib og vinder kampen mod Hadi-regeringen, slutter krigen ikke af den grund. Anti-houthi-styrker i syd vil fortsætte kampen. Houthierne vil sandsynligvis også fortsætte krigen mod Saudi-Arabien, som grænser op mod nord.    
Læs mere om situationen i Yemen her.

7. Israel-Palæstina
Det seneste år har været vidne til den fjerde og mest ødelæggende krig mellem Israel og Gaza i over et årti. Krigen viser igen, at den såkaldte fredsproces er død, og at to-statsløsningen virker mindre sandsynlig end nogensinde.

Det, der udløste krigen denne gang, var begivenheder i det besatte Østjerusalem. Israel truer med at smide palæstinensiske beboere ud i Sheikh Jarrah-kvarteret. Dette førte til en elleve dage lang missiludveksling mellem Israel og Hamas, mod og fra Gaza-striben, hvor mere end 250 mennesker blev dræbt, næsten alle palæstinensere.

Der er måder at berolige konflikten på. Parterne kan indgå en langvarig våbenhvile, og Israel kan stoppe med at udvise palæstinensere. Parterne kan også vende tilbage til de aftaler, der længe var respekteret omkring de religiøst vigtige steder i Jerusalem. Men sådanne arrangementer løser ikke den underliggende konflikt. Det ville være endnu bedre at stoppe Israels straffrihed for at krænke palæstinensiske rettigheder. At diplomater kun fortsætter med at tale om to-statsløsningen, når udviklingen på stedet indikerer noget andet, er kun med til at legitimere Israels egentlige annektering af Vestbredden.

Det er med andre ord på tide, at omverdenen forholder sig til situationen, som den er på jorden, hævder International Crisis Group.
Læs mere om Israel-Palæstina konflikten her.

8. Haiti
Haiti har længe lidt under politisk krise, naturkatastrofer og krigsførelse udført af væbnede bander. I juli 2021 blev landets præsident, Jovenel Moïse, myrdet i sit hjem. Et jordskælv ødelagde store dele af det sydlige Haiti i august. Og bander stod bag en række kidnapninger i hovedstaden, som har gjort det internationale hjælpearbejde i landet ekstra svært.

Ovenikøbet overtog kriminelle olieforsyningen, hvilket bragte landet helt i stå i november. Derudover er Haiti bagud i forhold til andre latinamerikanske lande i distributionen af koronarvacciner.

2021 var et særligt krævende år for Haiti, hvilket er medvirkende til, at 2022 ikke ser mindre mørkt ud. Der er brug for lov og orden og international støtte.

Det haitiske folk afviser ideen om at etablere en ny FN-fredsbevarende operation i landet, endsige en amerikansk militær intervention. Men uden hjælp udefra er det svært at se, hvordan Haiti skal komme ud af landets mange problemer, lyder det fra International Crisis Group.

9. Myanmar
Militæret tog yderligere kontrol over Myanmar, da det gennemførte et kup i februar 2021. Siden da har militærregimet slået ned på fredelige protester og dræbt hundredvis.

Hvis generalerne håbede på at genvinde kontrollen over civilpolitik, har det vist sig at være en fejlvurdering. Kuppet og den efterfølgende undertrykkelse af befolkningen har ført til massiv modstand mod militærets involvering i politik. Modstanden tager form både som ikkevoldelig, civil ulydighed og som en væbnet konfrontation mod militæret.

Etniske minoriteter er længe blevet tilsidesat af flertallet i Myanmar, og er blevet anklaget for en række af landets problemer. Militærstyrets brutale adfærd over for både minoriteter og de fleste mennesker har gjort majoritetsbefolkningen mere positiv over for de etniske minoriteters krav om magtfordeling.

Situationen har ført til et betydeligt samarbejde mellem minoriteter og flertallet, idet de har en fælles interesse i at stille op over for militærstyret, som er i gang med at styre landet ned ad klippen.

Blandt de etniske minoriteter, der kæmper med ryggen mod muren i Myanmar, er rohingyaerne.
Læs mere om situationen i Myanmar her.

10. Militante islamister i Afrika
Siden 2017, hvor terrororganisationen Islamisk Stat (IS) mistede sit såkaldte kalifat i Mellemøsten, har flere lande i Afrika kæmpet med nogle af verdens værste kampe mellem stater og jihadister.

Store dele af Sahel er ofre for sådanne blodige kampe. Sådanne konflikter påvirker blandt andre Mali, Niger og Burkina Faso.

Boko Haram har mistet kontrollen over de territorier i Nigeria, som de engang havde. Terrorgruppen er blevet fragmenteret, men udgør stadig et stort sikkerhedsproblem i området omkring Tchad-søen.

I Østafrika er al-Shabaab fortsat kontinentets længstlevende islamistiske oprørsgruppe. Det har overlevet over 15 år med væbnet konflikt mod det. Al-Shabaab har stadig sit magtcenter i Somalia, men angriber jævnligt nabolande.

De islamistiske oprørsgrupper ser ofte sig selv som en del af terrornetværket IS eller al-Qaeda. De nyeste grupper af denne type på kontinentet finder sted nord for Mozambique og øst for DR Congo.

Hvis international støtte forsvinder, vil sandsynligheden for, at islamistiske oprørsgrupper i Afrika stiger, stige. Men vægten på at løse disse konflikter med militære midler har ført til mere vold. For at finde varige løsninger skal der træffes foranstaltninger til at tale med oprørslederne, hævder International Crisis Group.

Kilde : International Crisis Group / FN Sambandet


Foto: UN Photo