Fredsdag Afghanistan UN7704531
29. maj 2022

Fredsoperationer er vigtige - også i dag

Hvert år den 29. maj fejres FN’s peacekeepers dag for at markere de store bidrag til verdensfreden, som FN’s fredsbevarende operationer gennem årene har leveret.

FN: Hvert år den 29. maj fejres FN’s peacekeepers dag for at markere de store bidrag til verdensfreden, som FN’s fredsbevarende operationer gennem årene har leveret. Over 70 operationer siden 1948, i dag 12 aktive, hvor 90.000 mænd og kvinder hver dag sætter livet på spil for at opretholde freden i konfliktramte områder, f.eks., Mali, Den centralafrikanske Republik, Den demokratiske republik Congo, Sydsudan, Vestsahara og Mellemøsten. 

Medierne interesserer sig for det meste ikke meget for dette, men operationerne er med til ikke blot at sikre, at freden opretholdes, men også at civile beskyttes mod overgreb og at betingelserne for konfliktløsning og langsigtet stabilisering og genopbygning sættes på plads.

Den ulovlige russiske invasion af Ukraine, har sat yderligere fokus på FN og organisationens rolle i forhold til sikring af verdensfreden, organisationens vigtigste opgave siden 1945. Mange siger, at FN har spillet fallit, i og med at det ikke har været i stand til at forhindre invasionen eller efter 24. februar at standse krigen. 

Rusland blokerede for sådanne beslutninger i FN’s Sikkerhedsråd. FN’s generalforsamling, hvor alle 193 medlemslande er repræsenteret, har med overvældende flertal fordømt det ulovlige overfald og forlangt russisk tilbagetrækning og har dermed bidraget til at isolere Rusland politisk og diplomatisk.

FN er ikke en overstatslig – men en mellemstatslig – organisation, hvor det er medlemslandene, der bestemmer. I FN’s sikkerhedsråd, som har det primære ansvar for opretholdelse af fred og sikkerhed, har USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland vetoret og kan dermed hver især blokere enhver beslutning om intervention. 

Så smid da Rusland ud af FN, siger nogle. 

Men det ville blot gøre det endnu vanskeligere for FN at gøre sit arbejde, og organisationen ville dermed højst sandsynligt lide samme skæbne som dets forgænger, Folkeforbundet (1919-46), hvor USA ikke var medlem, og hvor Tyskland og Sovjetunionen kun deltog i korte perioder. 

Vetoretten reflekterer en realpolitik, som tilsiger, at hvis stormagterne ikke er med, vil FN ikke kunne fungere.

Kunne man forestille sig, at FN alligevel fremover vil spille en vigtig rolle i Ukrainekrigen? Måske! Det afhænger af, hvordan den politiske, diplomatiske og militære situation udvikler sig. 

Ingen ved, hvem – om nogen – der vinder krigen, og hvilke forhandlingsmuligheder, der måtte være. 

I den sidste ende skal der findes en forhandlingsløsning. Det ville bestemt ikke være første gang, at FN blev bedt om at spille en central rolle i en ellers fastlåst situation. Som den amerikanske ambassadør i FN’s hovedkvarter i New York, Linda Thomas-Greenfield, sagde i et interview for nylig, ’FN er nu engang det, vi har’.

Lad os på peacekeepers dagen i dag hylde de mange uniformerede og civile FN-folk, som modigt og ufortrødent i fredens navn gør deres arbejde i mange dele af verden. Uden dem ville verden være et helt andet, og meget mere utrygt, sted. Historisk har Danmark stillet tusindvis af soldater og politi til rådighed for FN’s fredsoperationer.

Det er bl.a. disse danske veteraner, der hyldes i dag ved en ceremoni på Kastellet i København, i overværelse af HKH kronprins Frederik. Desværre har det i de seneste år været meget småt med danskere i fredsoperationerne. 

Man må håbe, at regeringen og folketinget i fremtiden, udover et snævert fokus på bl.a. Nato, vil indtænke større danske bidrag her som en vigtig del af at stabilisere verden i tiden fremover.

Lad mig også benytte lejligheden til at påpege det uvurderlige arbejde, FN allerede gør i forhold til at løse de humanitære kriser, som krigen i Ukraine har medført, ikke kun når det gælder hjælp til fordrevne ukrainere, men også når det drejer sig om de mange andre omfattende konsekvenser, som krigen har medført i form af mangel på fødevarer, voldsomme prisstigninger, osv.

Af alle disse grunde skal vi slutte aktivt op om det vigtige multilaterale samarbejde, der finder sted i regi af FN. FN kan levere, også når det drejer sig om det konfliktforebyggende og fredsbevarende arbejde, men det kræver, at medlemslandene bakker aktivt op om organisationen. Danmark er kandidat til medlemskab af Sikkerhedsrådet for perioden 2025-26. Hvis vi bliver valgt ind, vil det yderligere være en god mulighed for at påvirke den internationale fredsdagsorden og fremme et internationalt samfund, der bygger på et sæt regler, som vi alle har været med til at fastlægge – og dermed undergrave princippet "magt er ret".


Skrevet af Finn Reske-Nielsen, medlem af FN-forbundets bestyrelse og formand for FN-forbundet Nordjylland. Han har gennem en lang karriere i FN bl.a. været chef for FN’s fredsbevarende operation i Østtimor.

Bragt som læserindlæg i Nordjyske, søndag den. 29. maj 2022.


Foto: UN Photo