Human Development Report 2022
Se den globale lancering den 8. september
Verden slingrer fra krise til krise, fanget i en cyklus af brandslukning og ude af stand til at tackle de grundlæggende årsager til de problemer, vi står over for. Uden en skarp kursændring kan vi være på vej mod endnu flere afsavn og uretfærdigheder, advarer FN's Udviklingsprogram (UNDP).
UNDP’s nye Human Development Report "Uncertain Times, Unsettled Lives: Shaping our Future in a Transforming World" hævder at mange lag af usikkerhed er ved at hobe sig op og bidrager til foruroligende opbrud i vores liv på nye usete måder. De sidste to år har haft en ødelæggende indvirkning på milliarder af mennesker verden over, da kriser som COVID-19 og krigen i Ukraine ramte umiddelbart lige efter hinanden og interagerede i samspil med omfattende sociale og økonomiske skift, farlige planetariske ændringer og stigende polarisering.
For første gang i de 32 år, UNDP har beregnet det Menneskelige Udviklingsindeks (HDI), som måler en nations sundhed, uddannelse og levestandard, er det faldet globalt to år i træk. Menneskelig udvikling er tilbage på 2016-niveau, og vi har dermed tabt tidligere opnåede fremskridt mod verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Der er tale om et næsten universelt fald, da over 90 procent af lande har registrerede et fald i deres HDI-score i enten 2020 eller 2021, og mere end 40 procent faldt i begge år, hvilket siger noget om, at krisen bliver stadig dybere for mange mennesker.
Mens nogle lande er begyndt at komme på fode igen, er opsvinget ujævnt og delvist, hvilket øger ulighederne i menneskelig udvikling yderligere. Latinamerika, Caribien, Afrika syd for Sahara og Sydasien er særligt hårdt ramt.
“Verden knokler for at modsvare de mange kriser. Det er fristende at fokusere på hurtige løsninger som for eksempel at yde tilskud til fossile brændstoffer for at imødegå de stigende leveomkostninger og energipriser. Men den øjeblikkelige nødhjælpstaktik forsinker istedet de langsigtede systemiske ændringer, vi er nødt til at foretage,” siger Achim Steiner, chef for UNDP.
"Vi er kollektivt lammet og ude af stand til at lave disse ændringer. I en verden defineret af usikkerhed har vi brug for en fornyet følelse af global solidaritet for at tackle vores indbyrdes forbundne, fælles udfordringer.”
Rapporten undersøger, hvorfor den nødvendige forandring ikke sker, og antyder, at der er mange årsager til dette. Blandt andet, at usikkerhed og polarisering næres af hinanden og forhindre den solidaritet og kollektive handling, situation kalder på. Nye beregninger viser for eksempel, at de, der føler sig mest utrygge, også er mere tilbøjelige til at have ekstreme politiske holdninger.
"Selv før COVID-19 ramte, så vi et paradoks af fremskridt og voksende usikkerhed og polarisering. I dag, hvor en tredjedel af mennesker verden over føler sig stressede, og færre end en tredjedel af mennesker verden over stoler på andre, står vi overfor nogle store udfordringer når vi skal vedtage politikker, der virker for mennesker og planeten," siger Steiner. "Denne tankevækkende nye analyse har til formål at hjælpe os med at bryde dette dødvande og udstikke en ny kurs ud af vores nuværende globale usikkerhed. Vi har et snævert vindue til at genstarte vores systemer og sikre en fremtid bygget på afgørende klimaindsats og nye muligheder for alle."
For at sætte os på rette kurs anbefaler rapporten at implementere politikker, der fokuserer på investeringer – fra vedvarende energi til pandemiberedskab, og forsikring – inklusiv social beskyttelse – for bedre at kunne modstå vores samfund’s op- og nedture i en usikker verden. Mens innovation i dens mange former - teknologisk, økonomisk, kulturel - også kan opbygge kapacitet til at modsvare de udfordringer, vi møder i fremtiden.
"For at navigere i usikkerhed er vi nødt til at se ud over forbedring af folks rigdom eller sundhed," siger Pedro Conceição, rapportens hovedforfatter. "Disse elementer er fortsat vigtige, men vi er også nødt til at beskytte planeten og give folk værktøjer til at føle sig mere sikre, genvinde en følelse af kontrol over eget liv og give håb for fremtiden."
Du finder hele rapporten samt baggrundsanalyser og dataset på UNDP’s Human Development Report 2022 her: //hdr.undp.org/human-development-report-2021-22