Kære Kofod og Bødskov, her er to konkrete forslag

Til udenrigsministeren og forsvarsministeren
cc: medlemmerne af FN-forbundets folketingsgruppe

Kære udenrigsminister Jeppe Kofod
Kære forsvarsminister Morten Bødskov

Med udgangspunkt i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, lanceret den 31. januar i år, er formålet med dette brev at bidrage med to konkrete forslag til strategiens virkeliggørelse.

Et nyt tiltag i strategien er, at "Vi vil igen stemple Danmark ind i kampen for nedrustning og øget våbenkontrol. Et område der har været nedprioriteret under tidligere regeringer, alt imens de militære spændinger og risikoen for våbenkapløb kun er blevet større. Her skal Danmark ikke stå på sidelinjen. Vi skal fremme tidssvarende internationale aftaler, der sænker risikoen for militær eskalation mellem lande i en verden med stadig flere våben."

Med udgangspunkt i den vedlagte korte analyse, mener FN-forbundet, at Danmark med fordel kunne engagere sig i spørgsmålet om militariseringen af kunstig intelligens som et nyt udenrigs- og sikkerhedspolitisk område.

For det andet opfordrer FN-forbundet den danske regering og Folketinget til at følge opfordringen fra FN's generalsekretær António Guterres til snarest at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Et første skridt i den retning kunne være at deltage som observatør - en mulighed som findes i Forbudstraktaten.

Baggrunden er kort at i juli 2017 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben. Traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed et stort hul i Folkeretten. Forbudstraktaten er en reaktion på, at ikke-spredningsaftalen fra 1970 har været frosset fast i årtier alt imens, at atommagterne har udviklet og oprustet deres arsenaler af atomvåben.

FN's traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft 22. januar 2021 og indtil nu har 56 lande underskrevet og ratificeret traktaten, der tillige er et vigtigt indspark til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor et forbud mod atomvåben bør få højeste prioritet.

At bringe militariseringen af kunstig intelligens og deltage som observatør til den nye FN traktat om forbud mod atomvåben kunne være en effektiv måde at vise omverden, at Danmark stempler ind igen på det vanskelige men meget vigtige nedrustningsområde.


Med venlig hilsen

Jens Wandel
Forperson, FN-forbundet

Baggrundsnotat
Militariseringen af Kunstig Intelligens (Artificial Intelligence (AI))

Kunstig intelligens har været i rivende udvikling i de seneste år og kan på mange områder være et virkningsfuldt instrument til at effektivisere og forbedre arbejdsprocesser.

Man opdeler gerne kunstig intelligens i to grupper: a) svag AI, der er beregnet til at udføre en specifik, afgrænset opgave, f.eks. ansigtsgenkendelse, og b) generel AI (eller stærk AI), som skal overgå menneskelig formåen i forhold til næsten alle opgaver.

Mange tænker ikke på, at stærk AI er designet til at være selvudviklende, altså til selv at forbedre sin intelligens – uden menneskets kontrol, kun beroende på dens egen iboende teknologi.

Dette bør give anledning til stærk bekymring ikke mindst, når det drejer sig om anvendelse af IA i en række våbensystemer. Mange forestiller sig, at man altid kan lukke våbensystemer ned, men en sværm af autonome droner, der er sendt af sted med en militær opgave, træffer selv beslutninger uafhængigt af mennesker. Enkeltstyrede droner har været anvendt tidligere, men Israel anvendte formentlig for første gang, sammen med andre våben, en sværm af sådanne droner i det væbnede sammenstød med Gaza i maj 2021.

I sin dagsorden for ”Securing Our Common Future” udtalte generalsekretær Antonio Guterres: ”Arms control has always been motivated by the need to keep ahead of the challenges to peace and security raised by science and technology”.

Hvilke typer af krigsførelse, autonome droner vil blive anvendt til, kan vi ikke vide på forhånd. Mulige scenarier kunne være:

• AI våbensystemer kan bruges af terrorister til at dræbe en bestemt befolkningsgruppe.
• AI kan bruges til – på voldelig vis – at fremme en illegitim dagsorden.
• Der er lavet AI droner, der ved angrebet selv bliver sprængt i tusinde stykker, hvorved afsenderen ikke kan spores.

Relevante spørgsmål at stille er derfor, for eksempel:

1. Skal det være muligt at slå et andet menneske ihjel uden dom ved at bruge en drone, hvis afsendere måske ikke kan identificeres, fordi den sprænger sig selv i luften ved angrebet?
2. Skal vi have droner og robotter, der er klogere end mennesker til at administrere våbenbrug?
3. Kan man frygte, at et land mistænker modparten for at lade AI styre dets atomvåben og derfor selv beslutter at anvende AI i sine egne?
4. Skal Danmark, sammen med andre lande i FN, arbejde for et forbud mod, hvad der i FN-sproget kaldes ’lethal autonomous weapons systems’?

Er disse spørgsmål ikke for vigtige til at blive ’glemt’? En søgning på https://ft.dk har vist, at kunstig intelligens i forbindelse med våbensystemer tilsyneladende ikke har været debatteret i Folketinget.

****


FN-forbundets landsmøde vedtog sidste år en opfordring til regeringen og Folketinget om hurtigst muligt at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben.

Foto: UN Photo