International menneskerettighedsdag OHCHR
10. december 2021

Vi skal sikre fastholdelsen af menneskerettigheder

Den 10. december er det den internationale dag for menneskerettigheder. Det er det fordi denne dag er jubilæet for Menneskerettighedserklæringen, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 1948.

Menneskerettighedserklæringen var og er et vigtigt dokument, da det erklærer, at alle mennesker, uanset etnicitet, hudfarve, religion, køn, sprog, politisk eller anden holdning, national eller social oprindelse, formue, fødsel eller anden status, er garanteret umistelige rettigheder. I år er dagens tema et fokus på at reducere ulighed og derved optimere menneskerettighederne globalt, for til trods for at menneskerettighederne er garanteret og umistelige rettigheder, som beskrevet i FN’s erklæring, så er der fortsat mennesker, der ikke er garanteret disse – derfor er det vigtigt, at vi fastholder hvorfor dagen og erklæringen er del af et større perspektiv, da den understøtter utallige Verdensmål. Menneskerettighederne er en forudsætning for, at vi som verden har et fælles fundament, vi kan bygge videre på med ønsket om en verden baseret på større lighed – om det så er i uddannelse, mellem kønnene eller for loven.

 Vi ser forsat hvordan menneskerettigheder verden over er truet af en pandemi, autoritære regimer og klimaforandringer, der leder folk på flugt - om det så er et militærkup i Myanmar, flygtninge ved grænsen mellem Polen og Belarus, Taliban i Afghanistan, opførslen af VM stadier i Qatar eller behandlingen af uighurerne i Kina. 

FN’s delmål til den internationale menneskerettighedsdag forudsætter vigtigheden af menneskerettighederne, hvis vi skal opnå visionen om en mere lige og retfærdig verden:

  • Nødvendigheden af en menneskerettighedsbaseret økonomi, der kan bryde med fattigdom gennem tiltag, der tager udgangspunkt i menneskerettighederne, genskaber politiske forpligtelser og alles deltagelse – men særligt dem, der er mest påvirkede af fattigdom, ulighed og strukturel racisme.
  • Genopbyggelsen af en ny social kontrakt, som har til intention at dele magt, ressourcer og muligheder ligeligt og fair for at skabe et bæredygtigt fundament for en menneskerettighedsbaseret økonomi.
  • En nødvendig lige adgang for ungdommen for at beskytte deres rettigheder bl.a. ift. adgangen til anstændige jobs og social sikring. ”Corona-generationen” risikerer nemlig at blive offer for skadelige virkninger på grund af stigende ulighed og fattigdom.
  • Få vendt vaccine uligheden og uretfærdigheden - vi har særligt brug for en ny social kontrakt mellem regeringer og deres borgere for at genskabe tillid og sikre et værdigt liv for alle.
  • Fremskyndelse af retten til et sundt miljø og klimaetik: Menneskerettighedsrådet har anerkendt at det er en menneskeret at have adgang til et rent, sundt og bæredygtigt klima – derfor er omgående handling en nødvendighed for at respektere, beskytte og indfri denne rettighed. Det kan gøres gennem en menneskerettighedsbaseret økonomi, der forudsætter en økonomisk bæredygtig genrejsning og retfærdig overgang.
  • Forebygge konflikter og opbygge robusthed gennem lige rettigheder, inklusion og menneskerettigheder. Ligestilling og ligebehandling er hjørnestenene til forebyggelse for når visse mennesker eller grupper ekskluderes eller bliver mødt af diskrimination, så vil uligheden lede til en cyklus af konflikt og krise – det er vi nødt til at forhindre.

 

Læs mere om menneskerettighederne på Globalis

Læs hvorfor det er vigtigt vi forsat kæmper for at eliminere racisme

Se online fotoudstillinger med fokus på menneskerettighederne

 

Donér til FN’s kontor for menneskerettigheder

Donér til FN’s flygtningeorganisation

Donér til UNICEF’s vaccineprogram

Donér til FN’s humanitære fond for Afghanistan

Donér til Verdens Fødevare Program

 

UN Photo/ OHCHR