Verdens fødevaresystemer
World Food Forum fokuserede særligt på at få ungdommen aktiveret og engagereret i at transformere landbrugssystemer verden over.
Begivenheden fandt sted i kølvandet på FN’s Generalforsamling, der løb af stablen i slutningen af september. Ligeledes, bringer World Food Forum Generalsekretær António Guterres ”Our Common Agenda” i spil, da den inddrager ungdommen, som er et af agendaens mål: ”listen to and work with youth.”
Særligt vigtigt er det, at sammenhængen mellem sult og klimaudfordringen bliver italesat, da Jordens ressourcer vil blive udfordret på grund af disse, ligeså er bæredygtig produktion nødvendig for vedholdende biodiversitet. På nuværende tidspunkt producere vi faktisk nok mad til at brødføde hele Jordens befolkning, men til trods for dette sulter mere end 800 millioner mennesker – dette tal er kun steget under Covid-19.
Allerede forinden FN’s Fødevaretopmøde den 23. september mødte det kritik, da storindustrien i landbrugssektoren blev udnævnt som arrangører af mødet. Det resulterede i, at adskillelige landbrugsorganisationer og oprindelige bevægelser fra Asien, Afrika, Europa og Amerika, der repræsenterer verdens små fødevareproducenter, opfordrede sine medlemmer til at boykotte topmødet.
Under Fødevaretopmøde sagde Inger Andersen, administrerende direktør i FN’s Miljøorganisation, at ”vores fødevaresystemer og indtagelsesmetoder bruger vores dyrebare vand- og vandresurser op og er store bidragsydere til den tredobbelte krise, der påvirker planeten: klimaforandringer, tabt biodiversitet og forurening.” I forbindelse med dette tilføjede Amir Mahmoud Abdulla, bestyrelsessuppleant for FN’s Fødevareprogram, at “vores nuværende mængde af madspild udleder 3 milliarder ton drivhusgas. Det betyder, at hvis madspild var et land så ville det være den tredje største udleder af kuldioxid.” Baseret på disse udtalelser fremgår det derfor, at den globale fødevarekrise og klimaudfordringen er uadskillelige problemstillinger, som vi bedst løser globalt.
Vi ved, at vi er nødt til at omlægge vores landbrugssystemer til at benytte en bæredygtig produktion. Men en sådan omlægning har brug for kreative idéer og nytænkende individer. Derfor er det positivt, at World Food Forum bliver en tilbagevendende begivenhed, der inddrager ungdommen i de løsninger, som de selv kommer til at skulle leve med.
Vi kan nu kigge i spænding mod COP26 i Glasgow, som begynder den 31. oktober, med håb om, at omlægningen af vores fødevareproduktion vil blive taget alvorligt og videreformidlet som værende en del af klimaudfordringen, så de to problematikker kan resultere i konkrete løsningsforslag.
UN Photo/ FAO