'Min krop er min egen'
Pressemeddelelse fra UNFPA, New York, 14. april 2021
Næsten halvdelen af kvinder i 57 udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika kan ikke selv beslutte, om de vil have sex med deres partnere, bruge prævention eller benytte sundhedsydelser. Det beretter UNFPA’s årlige flagskibsrapport ”State of World Population”, som netop er offentliggjort.
For første gang fokuserer en FN-rapport på kropslig autonomi; retten til og muligheden for at kunne bestemme over egen krop uden frygt for vold eller for at andre overtager styringen. Manglende kropslig autonomi har enorme implikationer: Udover konsekvenserne for de kvinder og piger, der for eksempel udsættes for børneægteskab og kønslemlæstelse, er der også følger som lavere økonomisk produktivitet, ringere færdighedsniveau og ekstraudgifter til sundheds- og retssystemer. Modsat er der også en stærk positiv sammenhæng mellem højere autonomi og højere uddannelsesniveau.
Min krop, men ikke mit valg
Rapporten viser, at i de 57 lande, hvor data er tilgængeligt, er status at:
- Kun 55% af kvinder kan selv træffe beslutninger om at søge sundhedsydelser, bruge prævention og sige ja eller nej til sex.
- Kun 71% af landene garanterer adgang til hjælp under graviditet og fødsel.
- Kun 75% af landene garanterer fuld og lige adgang til prævention.
- Kun ca. 80% af landene har love, der støtter seksuel sundhed.
- Kun ca. 56% af landene har lovgivning og retningslinjer for seksualundervisning.
”Det faktum at næsten halvdelen af kvinder stadig ikke kan træffe egne beslutninger om, hvorvidt de skal have sex, bruge prævention eller opsøge sundhedsydelser, bør alle finde skandaløst”, siger UNFPA’s eksekutivdirektør Dr. Natalia Kanem. ”I princippet ejer hundredevis af kvinder og piger ikke deres egen krop. Deres liv styres af andre.”
Rapporten dokumenterer også mange andre måder, som kvinders, mænds og pigers kropslige autonomi bliver krænket på. Den afslører at:
- 20 lande eller territorier har «bliv-gift-med-din-voldtægtsmand”-love, hvor en mand kan undgå retsforfølgelse, hvis han gifter sig med kvinden eller pigen, han har voldtaget.
- 43 lande har ingen lovgivning der ulovliggør voldtægt indenfor ægteskab.
- Over 30 lande begrænser kvinders ret til at bevæge sig uden for sit hjem.
- Piger og drenge med handicap har tre gange så stor risiko for at blive udsat for seksuel vold,
og piger er i størst risiko.
Magten til at sige ja, retten til at sige nej.
Rapporten viser, hvordan tiltag til at håndtere overgreb kan føre til yderligere brud på kropslig autonomi. Retssystemer kan for eksempel kræve, at den forulempede skal gennemgå en såkaldt jomfrutest for, at der kan føres en voldtægtssag.
Rapporten afdækker, at egentlige løsninger må tage hensyn til behov og oplevelser blandt de berørte. I Mongoliet gav mennesker med handicap direkte indspil til myndighederne om deres seksuelle og reproduktive sundhedsbehov. I Angola har unge mennesker, der har lært om deres krop, sundhed og rettigheder, været i stand til at opsøge sundhedshjælp, bruge prævention, afslå sex og til at kræve retfærdighed efter seksuel vold.
”Nægtelse af kropslig autonomi er et brud på kvinders og pigers grundlæggende menneske- rettigheder, som øger uligheder og opretholder vold, der bunder i kønsdiskriminering,” siger Dr. Kanem. ”Til gængæld er der større sandsynlighed for at en kvinde, som kan bestemme over egen krop også kan træffe beslutninger i andre forhold i sit liv. Typisk vil hun og hendes familie klare sig bedre, når det gælder sundhed, uddannelse og indtjening”.
”State of World Population” er UNFPA’s flagskibsrapport. Den er blevet udgivet årligt siden 1978 og sætter fokus på nye temaer indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og afdækker de udfordringer og muligheder, som de udgør for international udvikling.