Jordens Dag

Debatindlæg af Finn Reske-Nielsen, formand for FN-forbundet Nordjylland. Indlægget er også bragt i Nordjyske den 22. april. Foto af Markus Spiske fra Pexels

Vi forbruger alt for meget

Torsdag den 22. april er Jordens Dag, hvor vi alle bør tænke over, hvordan vi kan og skal bidrage til at fremme bæredygtigheden på vores klode, hvor ressourcerne som bekendt ikke er uendelige.

Vi skal overveje, hvordan vi i vores opførsel som enkeltindivider og som samfund kan være med til at sikre, at den klode, vi efterlader til de kommende generationer, er mindst lige så god som den, vi selv har levet på.

Bæredygtighed – specielt klima og miljø – fylder nu heldigvis meget i den politiske debat herhjemme. Ikke mindst efter folketingsvalget i 2019 er der rigtigt kommet gang i diskussionerne – tænk for eksempel på Folketingets beslutning sidste år om, at CO2-udledningen skal nedbringes med 70 pct. inden 2030. Og der er heldigvis også fokus på miljøet på land, til vands og i luften. Derimod halter diskussionen om vores forbrug generelt desværre bagefter.

Ofte hører man, at det er på grund af den store befolkningstilvækst i Den tredje Verden, specielt Afrika, at der forbruges alt for mange af jorden knappe ressourcer, og det er selvfølgelig sandt, at jo flere vi bliver, desto flere ressourcer forbruges der.

Men argumentet overser det meget vigtige faktum, at det er de rige lande, der forbruger allermest.

Hvert år beregnes verdens ”overshoot”-dag, dvs., den dag i løbet af året, hvor verden og de enkelte lande har forbrugt mere af jordens ressourcer, end den kan regenerere i løbet af året.

Hvis der er balance, skal dagen falde på den 31. december. I 2020 faldt den på den 22. august – vi havde altså som verden på denne dato forbrugt alle de ressourcer, der ellers var til rådighed for hele året.

Resten skulle – om man så må sige – ”lånes” i banken. Og hvis verdens befolkning levede, som vi danskere gør, ville hele årets ressourcer allerede være forbrugt 26. marts!

Det svarer til, at vi ville have brug for mere end tre jordkloder, for at komme i balance!

Faktisk skulle alle leve, ligesom man gør i Indonesien, Ecuador eller Nicaragua, hvis ”overshoot”-dage alle faldt i december.

Fødevareminister Rasmus Prehn har helt ret, når han siger, at vi alle skal til at ændre vores spisevaner, som har et uhyggeligt stort miljø- og klimaaftryk, og undgå madspild.

På mange andre områder skal vi også begynde at overveje vores forbrug, hvad enten det drejer sig om indkøb af moderigtigt tøj, store ”sorte” biler eller udskiftning af et hav af husholdnings- og andre apparater, ”som det ikke kan betale sig at reparere”. Vi skal beholde mange flere ting. Det, vi har, skal holde meget længere.

Jordens Dag skal give anledning til eftertanke: Vi kan ganske enkelt ikke fortsætte med at forbruge, som vi gør.

Regering og folketing skal, ligesom kommuner og regioner, regulere vores adfærd i bæredygtig retning, men uden tilpasning af vores egen individuelle måde at forbruge på, går det galt.

De offentlige myndigheder kan være rigtig vigtige rollemodeller, som for eksempel, Aalborg Kommune, som for nylig besluttede, at der ikke længere skal serveres flaskevand i de kommunale institutioner.

Det skærer ikke blot ned på forbruget af plastik, der spares også en pæn slat penge. Et lille, men vigtigt, eksempel, som kan overføres til mange andre områder.