Pride_  42 North from Pexels
26. august 2021

‘Free & Equal’

Det budskab er blevet gentaget gang på gang på gang i de forløbne uger - af Kronprinsessen, af FN’s Højkommmissær for Menneskerettigheder, af mennesker fra hele verden, der har været på gaden for at fejre og insistere på retten til forskellighed. Men der er meget at kæmpe for endnu.

København har netop markeret afslutningen på sit værtskab for WorldPride 2021, som fandt sted fra den 12. til 22. august. Under Priden blev der blandt andet sat fokus på LGBTQIA+ personers menneskerettigheder i FN-byen, som åbnede the Human Rights Forum den 17. august. 

Forening bag WorldPride er InterPride, som blev grundlag i USA i 1982. Det var dog først i 2000, at den første WorldPride blev holdt, her var Rom vært for begivenheden. Priden startede oprindeligt i 1969 som en demonstration for lige rettigheder i New York, da LGBTQIA+ personer blev forfulgt af politiet på grund af deres seksualitet og/eller kønsidentitet. 

Forfølgelse fra medborgere, politiet og politiske ledere er i dag stadig en realitet for mange LGBTQIA+ personer verden over. Danmark er dog igennem længere tid blevet set som et foregangsland ift. anerkendelsen af LGBTQIA+ personer rettigheder. Til trods for dette er vi hverken i Danmark eller EU i mål endnu. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder Michelle Bachelet understregede dette i sin tale under the Human Rights Forum: “No region is immune. Right here in the European Union, for example, more than half of LGBT people have reported threats and harassment.” Bachelet opfordrede dernæst landene til, at “accelerate efforts to repeal all laws that deny the basic humanity, dignity, and rights of people.” 

Free and Equal 

FN’s Højkommisariat for Menneskerettigheder har siden 2013 beskæftiget sig med Free and Equal kampagnen, som har til hensigt at informere offentligheden om LGBTQIA+ personers levevilkår. UN Free & Equal promoverer ligeret samt fair behandling af LGBTQIA+ personer ved at advokere for deres menneskerettigheder både på nationalt og internationalt plan. Diskrimination og vold på baggrund af seksualitet og kønsidentitet er desværre en realitet for LGBTQIA+ personer, også i Danmark. For at leve op til FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne har vi, som FN-medlemsland, pligt til at sørge for, at menneskerettighederne bliver overholdt. For som Kronprinsesse Mary sagde i sin åbningstale af Human Rights Forum: “human rights are another word for compassion and humanity” og “love in all its shapes and forms is what brings meaning to our lives”. 

Inden for de seneste år har vi i Europa set en stigning i anti-LGBT+ tiltag. Og i Danmark er det vigtigt, at vi er med til at understrege vigtigheden af menneskerettighederne overfor lande, som Polen, der har indført LGBT-frie zoner, samt Ungarn, som senest har vedtaget en lovgivning, der sidestiller homoseksualitet med pædofili og forbyder folkeoplysning om seksuelle- og kønsminoriteter. Nødvendigheden for vores forsatte involvering påpegede Kronprinsessen i konklusionen på sin tale: “We must be united in rejecting all forms of discrimination based on sexual orientation or gender identity. We need all the support and commitment we can get, in order to build a world where everyone is accepted and valued for who they are and where everyone can participate equally, fully and freely in all aspects of society.” 

Menneskerettigheder er lig med retten til ens eget liv, frihed og sikkerhed. Derfor er vi forsat nødt til at kæmpe for LGBTQIA+ personer, der endnu ikke har de menneskerettigheder, de har krav på. I tråd med dette fastslog Bachelet i sin tale, “being included means being free to be who you are without fear of persecution.”

FAKTA  

  • LGBTQIA+ står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer, Intersex, og Asexual.
  • I 1989 gjorde Danmark det lovligt for homoseksuelle par at indgå i registrerede partnerskaber. 
  • I 2017 bliver Danmark, det første land til at fjerne trans diagnoserne fra sygedomslisten. Tidligere blev transkønnede diagnosticerede med psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser. 
  • 71 lande i verden diskriminerer stadig mod seksuelle minoriteter, heraf giver 11 lande dødsstraf til seksuelle minoriteter. Transkønnede er yderligere mødt af diskrimination i 15 lande. 


LÆS OGSÅ

 

Foto: 42 North from Pexels