FN-dagen for fredsbevarende styrker
“United Nations peacekeeping helps nurture peace in some of the world’s most dangerous places.
Today and every day, we salute the dedication and bravery of our peacekeepers in helping societies turn away from war and towards a safer, more stable future.”
FN’s generalsekretær Antonio Guterres
I år er de udfordringer og trusler, som de fredsbevarende styrker står overfor, større end nogensinde, da de, ligesom alle mennesker rundt omkring i verden, ikke kun skal håndtere COVID-19-pandemien, men også det fortsatte behov for at støtte og beskytte folket i verdens brændpunkter.
Den første FN-fredsbevarende mission blev oprettet den 29. maj 1948, da Sikkerhedsrådet bemyndigede udsendelsen af et lille antal militærobservatører til Mellemøsten for at danne FN's Truce Supervision Organization (UNTSO) til at overvåge våbenstilstandsaftalen mellem Israel og dets arabiske naboer.
Siden da har mere end 1 million kvinder og mænd tjent i 72 fredsbevarende operationer, der direkte påvirker millioner af menneskers liv og redder utallige. I dag udsender FN’s fredsbevaring mere end 89.000 militære-, politi- og civile medarbejdere i alt 12 operationer.
Overskriften for FN-dagen i år er: "The road to a lasting peace: Leveraging the power of youth for peace and security."
I dag er titusinder af unge fredsbevarere mellem 18 og 29 år udsendt overalt i verden til FN-missioner, hvor de indgår i arbejdet med at gennemføre missionernes mandater, herunder beskyttelse af civile. Samtidig - i overensstemmelse med en række resolutioner fra Sikkerhedsrådet (resolution 2250, 2419 og 2535) - øger FN’s fredsoperationer deres samarbejde med unge og ungdomsgrupper for at opbygge bæredygtig fred. Læs eventuelt mere om dagen på FN's hjemmeside.
Den nordiske tradition
I en fælles nordisk udtalelse i anledning af budgetforhandlinger om netop FN’s fredsbevarende operationer lød det for nyligt, at “det nordiske engagement i fredsbevaring er lige så gammelt som selve instrumentet. Fra den dag, hvor fredsbevarende missioner først blev brugt som et middel i internationale kriser, har de nordiske lande bidraget med personale samt betydelige enhedsbidrag og levering af kritiske kapaciteter sammen med tropper, politi og korrektionspersonale fra mere end 120 medlemslande.”
Men som Finn Reske-Nielsen påpeger i et debatindlæg fra december 2020, så har det knebet gevaldigt med det danske bidrag igennem de sidste år:
“Gennem de seneste år og til dels som resultat af politiske beslutninger om aktiv støtte til krigene i Afghanistan, Irak og Libyen, har de danske bidrag været beskedne. Per 31. oktober 2020 indtog Danmark en lidet prangende plads som nummer 87 (ud af 120) på listen over såkaldte ’troop contributing countries’ (TCCs) med i alt 22 personer (Mali: 11; Mellemøsten: 11). Finland var nummer 53 med 229, Sverige nummer 56 med 213 og Norge nummer 72 med 60 personer.
På politiområdet er det endnu mere beskæmmende, idet Danmark for øjeblikket overhovedet ikke bidrager til FN’s politi.”
Finn Reske-Nielsen er tidligere assisterende generalsekretær i FN og medlem af FN-forbundets bestyrelse og aktiv i FN-forbundet både nationalt og i Nordjylland, hvor han er formand for Forbundets lokale kreds.
Kritikken af den danske indsats bliver ikke mindre uvæsentlig i lyset af, at Danmark nu har meddelt sit kandidatur til medlemskab af FN’s Sikkerhedsrådet for perioden 2025 til ’26.
“Da Danmark var på valg i 2004 undgik vi kampvalg og kunne undervejs i kampagnen drage fordel af vores mangeårige støtte til FN’s arbejde på stort set alle fronter, herunder de fredsbevarende aktiviteter. Namibia, Balkan og oprettelsen af SHIRBRIG markerede en høj profil i forhold til medlemskab af Sikkerhedsrådet. Den mulighed er ikke til stede i dag, hvor Danmark igennem flere år har nedprioriteret deltagelse i FN’s fredsbevarende arbejde.”
Sådan lød det fra generalsekretær Torleif Jonasson i hans tale til Atlantsammenslutningens konference i anledning af FN's 75 år.
UN Photo/Albert Gonzalez Farran