Ukraine | En glemt konflikt
Det er emnet for torsdagens konference, der afholdes af FN-forbundet i samarbejde med Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder den 20. maj på Christiansborg.
Konflikten har haft alvorlige konsekvenser for de mennesker, der bor i området, og næsten 3 1/2 million har behov for humanitær hjælp og beskyttelse. Et tal, der ikke er blevet mindre i kølvandet på Covid19-pandemien.
FN's humanitære koordinationskontor, OCHA, oprettede hurtigt efter konfliktens udbrud et landekontor i Kiev og har i dag mere end 40 ansatte med 4 operationelle ‘hubs’, hvor de støtter koordinationen af den humanitære hjælp fra internationale og nationale organisationer. Herudover arbejder OCHA med funding, information og analyser fra konflikten.
Se den seneste situationsrapport med de nyeste tal og opdateringer fra konflikten eller besøg OCHA’s landeside for Ukraine her.
Læs også baggrundspapiret, Den glemte konflikt, udarbejdet af FN-forbundets Fred og konfliktløsningsudvalg.
Foto: UN OCHA/ Yevhen Maloletka