Demonstration_Markus Spiske from Pexels
15. september 2021

Demokrati er værd at kæmpe for

I dag den 15. september er det demokratidag. En dag, hvor vi evaluerer demokratiets tilstand i verden. I en tid plaget af Covid-19 har demokratiet i det globale nord også mødt udfordringer, da folkefærd har frygtet, at en centreret statsrolle under pandemien måske kunne lede til mere autoritære regimer. Ligeledes er vi også udsat for fake news på et stort set ureguleret internet, og yderligere er vores online medvirken typisk en del af et ekkokammer, der bekræfter vores værdier, ideologier og normer

FN’s markering af demokratidagen handler ikke om at advokere for en bestemt regeringsform, men er i stedet et fokus på, at ”the will of the people is the source of legitimacy of sovereign states.” Demokrati i ordets oprindelige betydning kommer fra græsk og betyder folkets herredømme, derved skal folkets mening have magt uanset et lands styreform. Der er masser at kæmpe for, og derfor markerer vi demokratidagen.

FN-organisationerne UNDP, UNDEF, DPO, DPPA, OHCHR, og UN Women er alle etableret med den bevæggrund, at de skal støtte demokratiske processer i form af promovering af menneskerettigheder, udvikling samt fred og sikkerhed.

I løbet af det seneste år har kampen for demokrati eller regeringsmagters manglende accept af, at folkets mening har magt været en realitet i adskillelige lande – særligt uden for det globale nord.

Nedenstående lande og deres pågældende situationer er blot nogle af dem, der på verdens plan lige nu har udfordringer, fordi regeringsmagterne ikke ønsker at lytte til befolkningens ønsker for samfundet.

 

Hviderusland

I Hviderusland, som styres af diktatoren Aleksandr Lukasjenko, har der været demonstrationer, fængslinger af oppositionen og personer, som præsidentkandidat Svetlana Tikhanovskaja, har været tvunget til at søge politisk asyl i de omkringliggende lande. I sidste uge blev Maria Kolesnikova og Maksin Znak, begge medlemmer af oppositionen, idømt henholdsvis 11 og 10 års fængsel.

Læs mere her

 

Hongkong

I Hongkong kæmper befolkningen for at stoppe uretmæssig indtrængen fra Kina, da den mini-grundlov, som territoriet regerer ud fra, ikke er nok til at beskytte dets styreform. Ydermere har befolkningen i Hongkong ikke ytringsfrihed, ubegrænset eller ikke monitoreret adgang til internettet eller forsamlingsret.

Læs mere her

 

Thailand

I Thailand kræver befolkning, at premiereministeren træder tilbage på grund af hans Covid-19 håndtering. I løbet af de sidste måneder er hundredvis af Thailændere blevet fængslet for tilskyndelse til oprør, computer kriminalitet og kritik af kongen.

Læs mere her

 

Myanmar

I Myanmar blev der i vinter udført et militærkup mod den folkevalgte regering. Statslederen Aung San Suu Kyi blev arresteret sammen med den sidende præsident og andre parlamentarikere. Befolkningen gik på gaderne for at deltage i demonstrationer mod militærkuppet, der fik voldsomme og fatale konsekvenser.

Læs mere her

 

Venezuela

Under den forhenværende præsident Hugo Chávez blev uligheden i Venezuela mindsket, men Chávezs socialistiske tiltag for at forbedre den økonomiske krise endte i stedet med hyperinflation og fødevarer usikkerhed under den nuværende præsident Nicólas Maduro. Landets præsidentvalg i 2018 var kontroversielt fordi Maduros politiske modstandere blev udelukket fra at stille op til valget.

Læs mere her

 

Afghanistan

Krisen i Afghanistan blev større ved Talibans magtovertagelse af landet i sidste måned. Befolkningsgrupper har på nuværende tidspunkt allerede gjort modstand mod terrorgruppen. Og konsekvenser af et Taliban regime på levevilkår og menneskerettigheder er allerede under opsejling.

Læs mere her

 

Læs om FN’s standpunkter ift. demokrati

Læs mere om dagen på FN’s hjemmeside

 

Foto: Markus Spiske from Pexels