Danmark uden for FN-sporet

Af Ole Olsen, medlem af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg 

For FN-forbundet er indsatsen for at hjælpe flygtninge et vigtigt arbejdsområde – ingen andre spørgsmål er så udpræget internationale i deres natur som dette. Det kan nævnes, at FN-forbundet er blandt medlemsorganisationerne i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Status

Tallene for antal flygtninge i verden er kun gået én vej. De er steget i næsten alle år. Trods økonomisk fremgang er behovet for at flygte ikke blevet mindre. UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, opgør at der i dag er 80 millioner flygtninge, heraf 25 millioner i andet land. 55 millioner er flygtninge i eget land.

I 2018 kulminerede en global proces med vedtagelsen af Global Compact on Refugees. Alverdens lande bekræftede, at de globale instrumenter med asyl og nødhjælp ganske vist ikke var perfekte, men det eneste mulige svar på udfordringen. Alle FN’s medlemslande lovede at stå sammen på dette grundlag.

Danmarks udeståender

Som FN-forbundet ser det, tager Danmark i øjeblikket ikke ordentligt internationalt ansvar ud på flygtningeområdet – og er efter nogles opfattelse nærmeste et eksempel på det modsatte. Der kan bl.a. peges på følgende udeståender:

1. Danmarks planer om at placere asyllejre i tredjelande. Dette er i afgørende modsætning til linjen i FN. Ud over de rent konkrete vanskeligheder med at leve op til ansvar overfor asylsøgere på lang afstand giver modellen ikke mening. Hvis alle lande ville ”eksportere” deres asylansvar, skulle der opfindes nye lande for at dette kunne virke. 
   
   
2. Hjemsendelse til usikkerhed. Danmark skiller sig i øjeblikket ud med vurderinger af, at det er sikkert at hjemsende syriske flygtninge til Damaskus-området. Ingen andre lande eller asylmyndigheder drager den samme konklusion ud fra den tilgængelige information. Nok er der ikke krig, men et land med en regering som i Syrien kan vanskeligt ses som rimeligt sikkert – rent bortset fra mangel på muligheder for bolig og mad.
   
   
3. For få kvoteflygtninge. Danmark suspenderede i 2017 modtagelsen af kvoteflygtninge, men vil nu i 2021 modtage 200. Dette tal kan sammenlignes med Sverige (5.000), Norge (4.000), Tyskland (9-10.000) eller USA (60.000 efter langt færre under Trump). Danmark må kunne hæve modtagelsen betydeligt, også i betragtning af at UNHCR aktuelt har over 1,4 millioner flygtninge som er visiteret til genbosætning som eneste alternativ til et forsat liv i flygtningelejr. ”Leave no one behind”, bør være en rettesnor.
   
   
4. Forsøg på at hindre asylansøgere i at komme til EU. Dette er et bredere europæisk fænomen, som udmønter sig i, at asylsøgere (primært på Balkan) holdes væk med voldelige metoder, herunder torturlignende, og dermed forhindres i at kunne søge asyl i EU-land. UNHCR er stærkt betænkelig ved situationen, da retten til at søge asyl forhindres.

Befolkninger delvis uden land

FN-forbundet er også optaget af at store befolkningsgrupper på sin vis har ”flygtningestatus” og lever i en nærmest permanent politisk uafklaret situation. Et eksempel er der kurdiske folk, som aldrig har fået en stat, og i alle dets ”hjemlande” lever i usikkerhed, og hvor mange kurdere er blevet flygtninge i andre lande. Det samme gælder palæstinenserne, hvor halvdelen, mange med flygtningestatus, lever uden for Palæstina/Israel og hvor fremtidsudsigten for de tilbageværende palæstinensere er meget usikre. Der er en bekymrende mangel på politiske løsninger for disse og mange andre flygtningegrupper. Den bedste flygtningehjælp er, at der skabes stabile og demokratiske forhold.

Gå til FN’s hjemmeside for mere baggrund for dagen og fakta om verdens flygtninge. Læs også UNHCR's netop offentliggjorte rapport: Global Trends - Forced Displacement in 2020.