FN-forbundet logo
9. november 2021

Bogholder og økonomimedarbejder på deltid

Er du skarp til holde styr på tal, og er du glad for bogføring, så er det måske dig, vi leder efter. FN-forbundet søger lige nu en bogholder og økonomimedarbejder til vores kontor i København. Læs mere om stillingen, der er en deltidsstilling på 21 timer om ugen, her.

Til varetagelse af FN-forbundets bogholderi og vores projektengagementer søger vi en selvstændig og rutineret deltidsbogholder, i udgangspunktet 3 dage / 21 timer om ugen. Alle er velkomne til at søge, herunder fleksjobbere.

 

Arbejdsopgaverne:

Du skal selvstændigt kunne varetage almindeligt forekommende bogholderiopgaver, herunder:

  • Bogføring og afstemning
  • Ind- og udbetaling via netbank
  • Løn
  • Fakturering
  • Indberetning til offentlige myndigheder
  • Deltagelse i budgetopfølgning
  • Deltagelse i årsafslutning

Som en del af dit arbejde vil du også skulle administrere vores medlemskartotek, herunder sikre korrekt opgørelse over indbetalinger og restancer.

Dertil skal du holde øje med vores projekt- og aktivitetsregnskaber, herunder at rejseregnskaber og projektopgørelser stemmer, og at deadlines overholdes.

Som ansat på FN-forbundets sekretariat refererer du direkte til generalsekretæren - og du vil være del af et team og derfor også være med til at medvirke i løsningen af almindelige sekretariatsopgaver, herunder telefonpasning mv.

 

Din faglige profil:

  • Du har en relevant uddannelse og dokumenteret erfaring med bogholderi a-z.
  • Du behersker IT på brugerniveau, herunder Excel og regnskabsprogrammer. Hvis du har yderligere digitale kompetencer er det et ekstra plus.
  • Ud over dansk er det en fordel, hvis du forstår og taler engelsk.

 

Din personlige profil:

  • Du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst.
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde med andre kolleger.
  • Du har et godt humør og trives i et uformelt arbejdsmiljø.
  • Du har en ren straffeattest.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og i udgangspunktet følger vi statens løn- og ansættelsesaftaler.

 

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er den 22. november 2021 med tiltrædelse pr. 1. januar 2022. Vi forventer at afholde samtaler den 29. november.

Ansøgning, CV og eventuelle bilag bedes sendt til generalsekretær Torleif Jonasson, [email protected]. Evt. spørgsmål vedrørende stillingen kan også rettes hertil.

 

Vi er:
FN-forbundet er en selvstændig, dansk forening (NGO), der har til formål at styrke interessen for FN og virkeliggøre FN’s formål. Samtidig søger vi med kritiske øjne at påvirke og præge FN. FN-forbundet er en medlemsorganisation, hvor den politiske ledelse består af landsmødevalgt forretningsudvalg og bestyrelse. FN-forbundet har et lille sekretariat til at sikre den daglige drift, løse administrative opgaver og formidle kommunikationen med medlemmer og offentlighed.

 

FN-forbundet
Tordenskjoldsgade 25, st. th.
1055 København K
Telefon: 3346 4690
www.fnforbundet.dk