92-gruppen: Sidste tale som formand
92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992, hvorfra navnet stammer. Fælles for 92-gruppens medlemsorganisationer er, et ønske om at sammenarbejde på tværs af særinteresser for at fremme en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt.
FN-forbundets generalsekretær Torleif Jonasson har stået i spidsen for organisationen ad to omgang - første gang fra 2002 og senest fra 2017. Men nu er det altså slut.
Her kan du læse Jonassons sidste beretning som formand for organisationen:
***
Det vagte en del morskab, da jeg til en tidligere generalforsamling i 92-gruppen, som gammel elektriker, citerede LO’s tidligere formand Thomas Nielsen: ’Vi har sejret ad helvede til – godt’.
Men det er jo et rigtig godt citat i fht. 92-gruppens arbejde og historie.
FN’s Brundtlandkommissions rapport fra 1987 førte til etableringen af nationalkomiteen ’Vor Fælles Fremtid’ -- som civilsamfundet syntes var lidt tandløst, hvorfor vi i 1991 stiftede ’92-gruppen’, op til FN’s Miljø- og Udviklingskonference i Rio i 1992. Med konferencen fik vi Agenda 21, handlingsplanen for en bæredygtig fremtid, hvor civilsamfundet reelt for første gang fik en selvstændig rolle og ret til at deltage i FN’s policy-processer. Med konferencen fik vi også en række internationale konventioner, som sammen med Agenda 21’s overordnede bæredygtighedsarbejde har været omdrejningspunktet for 92-gruppens arbejde.
Siden er arbejdet med bæredygtig udvikling blevet langt mere ’sofistikeret’ - hvor Agenda 21 har udviklet sig - fra koblingen mellem miljø og udvikling, de sociale og økonomiske spørgsmål, over en gradvist øget inddragelse af menneskerettighederne - til 2015, med vedtagelsen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling, hvor mål 16 eksplicit også inddrager vigtigheden af fred.
Vi har været en central medspiller hele vejen, og været med til at sikre, at begrebet bæredygtig udvikling fra at være en niche, nu nærmest er mainstream.
Men alligevel er vi langt fra målet, og sidste års fortsatte Corona-situation her ikke gjort arbejdet for en bæredygtig udvikling nemmere. Internationale forhandlingsprocesser har været udskudt, og er de blevet afholdt, så har det foregået virtuelt - hvor begrebet ’muted by the organizer’ er opstået, når det alt for nemt har været muligt at afbryde ikke mindst civilsamfundsindlæg.
Og dog, ikke for at være kynisk, men måske har Corona-situationen vist, at det er altafgørende at arbejde sammen, hvis man vil gøre noget reelt ved problemerne. Og den altafgørende ramme for det globale samarbejde er FN.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling
Der går en lige linje fra Agenda 21 til Agenda 2030 - Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling. Verdensmålene er en samlet ramme for sammenhængende udfordringer, der kræver fælles løsninger. Udviklet i FN forbindelse med opfølgningskonferencerne på Rio 1992, og diskuteret på årlige statusmøder, først FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling, CSD, der i dag er afløst af HLPF, High-level Political Forum. 92-gruppen har været med på rejsen hele vejen - og i perioder ydet et ekstra indsats, som da vi i et par år var NGO Major Groups-koordinator omkring Bæredygtighedstopmødet i Johannesburg.
Årets indsats i HLPF når ikke samme højder, men ud over den sædvanlige store indsats i forberedelser, i delegationen og til sideevents, så leverede vi særligt et markant aftryk i forbindelse med fremlæggelsen af Danmarks anden frivillige rapport om implementeringen af Verdensmålene, VNR, Voluntary National Review, hvor vi på vejne af det internationale civilsamfund kunne være med til at stille kritiske spørgsmål om opfølgningen til Finansministeren.
Og vi havde gjort vores hjemmearbejde, for op til HLPF havde vi igen været med til at koordinere udarbejdelsen af, hvad der efterhånden er blevet, den årlige Spotlightrapport - sammen med Globalt Fokus, som vi også koordinerer det løbende arbejde med Verdensmålene i civilsamfundet med. Spotlightrapporten er på mange måder et vigtigt værktøj - udover at resultatet er et samlet udtryk for civilsamfundets vurdering af gennemførelsen, så er selve processen, med de interne diskussioner og afklaringer, også vigtige, konkrete samarbejdsfora for os, hvor vi er nødt til at arbejde sammen.
92-gruppen er også aktivt medlem af 2030-netværket, der spillede en stor rolle i fht. at skubbe på for udarbejdelsen af den nye nationale handlingsplan for Verdensmålene, som vi endelig, langt om længe, fik præsenteret op til sommerferien.
Og på det regionale, nordiske niveau, har Nordisk Ministerråd udpeget 92-gruppen som en af de 40 NGO’er, der skal være med i det nordiske civilsamfundsnetværk for ’Vores vision 2030’, der er visionen om at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030.
Klima
Corona-situationen har også spillet en forsinkende rolle for det internationale klimaarbejde, hvor næste uges partskonference i Glasgow finder sted et år senere end oprindeligt planlagt. Enhver forsinkelse af tiltagene er til skade for klimaet, og gør det endnu sværere at opnå 1½-grads målsætningen. Men det skal jo ikke få os til at opgive kampen, tværtimod. Derfor er klimaarbejdet højt prioriteret, og selv om Corona-situationen har forhindret mange af de traditionelle tiltag, så deltager 92-gruppen og 92-gruppens medlemsorganisationer i arbejdet op til og under COP-26.
Vi har jo for så vidt et godt udgangspunkt at arbejde ud fra. Vores borgerforslag, der blev vedtaget for halvandet år siden, dannede baggrund for sidste sommers klimalov - men vi er ikke helt tilfredse med gennemførelsen af klimaloven, eller ændringerne til den. Det nytter ikke noget at sige eller skrive de rigtige ting; det er først når man handler, at forandringen kan ske.
Nu fremhævede jeg FN og lidt Norden i mit afsnit om Verdensmålene, så under klima er det på sin plads at fremhæve indsatsen i fht. EU -- hvor vi også agerer i samarbejde med andre; ikke mindst det veletablerede samarbejde i Climate Action Network CAN-Europe.
Men jeg vil også gerne fremhæve EU-projektet UNIFY, hvor 92-gruppen samarbejder med NGO’er i ti lande om at øge klimaindsatsen nationalt, så det derved bliver muligt for EU samlet at øge sine ambitioner. Et vigtigt fokus for UNIFY har været at øge ”klimarelevansen” af de projekter medlemsstaterne agter at bruge EU-penge til. Et andet hovedfokus for UNIFY er at overvåge/tilskynde til, at medlemsstaterne overholder deres nationale klimamålsætninger. Til det brug var vi i februar 2021 med til at lancere et kvantitativt redskab, der for hver sektor viser hvorvidt hvert land bevæger sig i rette retning.
Virksomhedernes samfundsansvar
Mht. virksomhedernes samfundsansvar, så skal ansvarsdimensionen være tydelig i lovgivning og rammebetingelser for virksomhedernes adfærd, både i Danmark og internationalt - ikke mindst i fht. relationen mellem danske virksomheders ageren og forholdene i udviklingslandene.
Ud over det vigtige samarbejde i udvalget, så har vi også i perioden samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp og Institut for Menneskerettigheder om en konference om due diligence, og internationalt samarbejdet med European Coalition for Corporate Justice - mens samarbejdet omkring ’Orden i Eget Hus’ er gået lidt i stå; forhåbentlig kun midlertidigt.
Et vigtigt omdrejningspunkt for indsatsen er Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, hvor vi især har haft fokus på vigtigheden af, at Rådet beskæftiger sig med konkrete internationale retningslinjer, herunder OECD’s retningslinjer og FN’s Guiding Principles, for at sikre fokus på det globale ansvar; dertil også med fokus på værdikæder, menneskerettigheder og afskovning.
Når vi i 92-gruppen har haft lejlighed til at tale om Rådet, så har vi altid følt os i trygge hænder gennem Sanne Borges utrættelige indsats, men vi skal nu vænne os til nye tider, nye trygge hænder, der tilhører André Mildam. Sanne, jeg ved du ikke forlader arbejdsområdet, så der er ingen grund til tårevædet afsked - jeg synes bare årets statusmøde er en god anledning til at komme med et velfortjent tak.
Biodiversitet
En grøn tråd i 92-gruppens arbejde siden starten har været arbejdet med biodiversitet og opfølgningen på Biodiversitetskonventionen, også nationalt og på EU-niveau; men ligesom Corona-situationen spændte ben for klima-COP’en, så har den også spændt ben for biodiversitets-COP’en - og dermed udskudt vedtagelsen af nye mål for bevarelse af den globale biodiversitet. Vi har dog fulgt og koordineret indsatsen, selvom vores traditionelle lobby-indsats har været lidende og f.eks. en stort planlagt konference har måttet udskydes.
Et af fokuspunkterne for arbejdet har været at fremme sammentænkningen af klima med biodiversitetshensyn, og dermed fremme de naturbaserede løsninger på klimakrisen - og i det hele taget at fremme sammentænkning, også når det gælder rettigheder for oprindelige og lokale befolkninger og med fattigdomsbekæmpelse.
Udviklingspolitik
Vi har i perioden fået en hel del nye strategier og handlingsplaner fra Regeringens side som er særligt relevante for vores arbejde, inklusive en ny dansk udviklingspolitisk strategi, Fælles om Verden - som også blev lanceret lige op til sommerferien - suppleret af Regeringens Udviklingspolitiske prioriteter 2022 i forbindelse med Finansloven.
92-gruppen var i dialog med Udenrigsministeriet om strategien, og afgav samlet høringssvar - og Udenrigsministeriet har i forbindelse med opfølgningen af strategien igangsat ’grønne partnerskaber’ som 92-gruppen indgår i.
Der er også en grøn udviklingspolitisk tråd i 92-gruppens arbejde. Koblingen mellem miljø, udvikling, økonomi, menneskerettigheder og sociale spørgsmål udgør fundamentet for netværket. Så i 2021 har 92-gruppen fortsat haft fokus på udviklingspolitik, inklusiv fattigdomsbekæmpelse, rettigheder og ulighed. Og sammenhængen med udviklingspolitikken er et gennemgående element i alle de øvrige arbejdsområder - Verdensmålene for bæredygtig udvikling, Klima, Virksomheders samfundsansvar og Biodiversitet.
92-gruppen blev skabt til at være et værktøj, en ramme, en facilitator for de danske NGO’er, der arbejder med bæredygtig udvikling, med særligt fokus på miljø, bistand og rettigheder.
Det handler ikke for os om at som sådan ’finde håret i suppen’ - men for at være en relevant organisation på bæredygtighedsområdet, så skal vi hele tiden være skarpe på, hvor Danmarks indsats ikke er god nok - og ’Godt nok’ er ikke godt nok. Groft sagt kan man sige, at vi stort set altid skal tale den til hver en tid sidende regering imod, for det kan altid gøres lidt bedre.
92-gruppen er ikke en organisation, hvortil medlemmerne afgiver så meget mandat, at organisationen kan agere uafhængigt. Det har altid været et krav, enten eksplicit andre gange implicit, at 92-gruppen ikke har måttet ’shine’ over medlemmerne og tage fokus fra dem. 92-gruppen er et netværk, hvor den formelt højeste myndighed selvfølgelig er generalforsamlingen, men hvor fællesmøderne ellers er der beslutningerne bliver taget, og hvor udvalgene er arbejdsforaer for medlemmerne.
På de indre linjer / tværgående indsatsområder, der i virksomhedsberetningen indeholder temaerne kapacitetsopbygning, oplysningsvirksomhed og organisatorisk status, vil jeg fremhæve det review, som Udenrigsministeriet gennemførte af 92-gruppen i sidste generalforsamlingsperiode. Reviewet konkluderede generelt, at 92-gruppen udfører et relevant, værdsat og omkostnings-effektivt arbejde, og kom samtidigt med anbefalinger til hvordan arbejdet kan forbedres på forskellige områder, som vi følger op på. Det ses bl.a. ved den fortsatte udvikling af dels arbejdsplanens indhold og opbygning, og også struktureringen af virksomhedsberetningen.
En del af reviewet handlede om vores governance-struktur, og berører vores hierarki og den måde vi samarbejder på. Vi har ikke i 92-gruppen et formandskab, der tager beslutninger på medlemmernes vegne, og heller ikke et formandskab, der som sådan taler på medlemmernes vegne. 92-gruppen er i kernen et kollegialt fællesskab, hvor medlemsorganisationernes fagmedarbejdere kan mødes i fortrolighed, udveksle information og aftale fælles indsats.
Det gør vi i arbejdsgrupperne, udvalgene og på fællesmøderne, hvor vi også inkluderer tematiseret kapacitetsopbygning - og vi diskuterer fortsat hvordan vores oplysnings- og kommunikationsindsats kan forbedres.
Vi har sagt velkommen til to nye medlemmer i årets løb: Rådet for Bæredygtig Trafik og World Animal Protection. Det er ikke bare rart at opleve, at det ikke kun er os der vedbliver med at være medlemmer, der synes at 92-gruppen er vigtig -- det er også vigtigt, at vi har en dækkende medlemsskare, så vi kan bygge hinanden op internt, og agere med fælles styrke eksternt.
-
Det talte ord kun et supplement til den udsendte, skriftlige og omfattende virksomhedsberetning, hvor Troels og sekretariatet med arkæologisk omhu har beskrevet periodens aktiviteter.
Jeg vil gerne - særligt nu hvor jeg for anden gang går af som formand for 92-gruppen - på egne vegne; på vores vegne, os som formandskab for 92-gruppen, Torleif og Jakob; på vores vegne, os som medlemmer af 92-gruppen: Udtrykke stort tak til sekretariatet! Det er en tak til Troels, til Helene, Dan og Louise, til Sebrina og Joakim, og en tak til Luna.
Tak for ordet – og for det forgangne år; nye kampe venter i det næste!